Korsør. 14-årige Elinor Windstrøm er savnet. Kameraet i byens centrum optog hele hændelsen. Politiet leder efter en mand, hvis ansigt er synligt i det 25. sekund af videoen.
Der skal altid ringe en klokke
Sådan indledes et opslag, der i øjeblikket bliver delt i lokale Korsør-grupper på Facebook.
Men 14-årige Elinor Windstrøm findes slet ikke.
Hun er opdigtet af udenlandske svindlere, der genererer opslagene ved hjælp af kunstig intelligens.
Det er heller ikke kun i Korsør, at man kan støde på efterlysningen af Ellinor. Billedet af den unge pige er blevet efterlyst i et væld af Facebook-grupper, hvor opslagene knytter sig til den respektive by.
Nogle gange hedder pigen Sofie eller Emma i stedet, men fælles for opslagene er, at en ung pige efterlyses og har brug for befolkningens hjælp.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er der tale om såkaldte phishing-opslag, der har til hensigt at lokke e-mails og adgangskoder ud af folk, så de kan hacke vedkommendes Facebookprofil.
Svindlen florerer lige nu i så stor grad, at politiet har valgt at skrive et opslag på det sociale medie X, hvor de advarer Facebookbrugere.
- Det gør vi i forsøget på at forebygge, at folk hopper på den her. Hvis ens Facebook-profil bliver overtaget, så kan gerningsmændene anvende den til alt muligt kriminalitet, fortæller Lars Lienhøft Larsen, specialkonsulent i økonomisk kriminalitet ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Gemmer sig ofte i Fjernøsten eller Afrika
Han forklarer, at gerningsmændene bag opslagene forsøger at lokke folk hen til en falsk login-side, hvor de bliver bedt om at skrive sin mail og adgangskode.
- Det kan for eksempel være ud fra argumentet om, at man skal bekræfte sin alder, for at kunne se indholdet, siger Lars Lienhøft Larsen og tilføjer:
- Men der skal altid ringe en klokke, hvis man allerede er logget ind på for eksempel Facebook og så bliver ledt hen til en ny side, hvor man skal skrive sin mail og kode igen. Det skal man meget sjældent.
Er uheldet ude, og man er kommet til at skrive sine private oplysninger, så har politiet svært ved at stille noget op, da bagmændene ifølge Lars Lienhøft Larsen typisk sidder i Fjernøsten eller Afrika.
I stedet skal man kontakte Facebook og anmelde sin profil for hacket, så den kan blive lukket, understreger han. Man skal dog ikke gå i panik, hvis man er kommet til at trykke på et link.
- Det er i langt de største tilfælde først, når man har afgivet sine login-oplysninger, at man er i risiko for at være blevet hacket, siger han.
Generelt opfordrer Lars Lienhøft Larsen til, at man skærper sin kritiske sans, når man bevæger sig rundt på nettet.
- Især med indførsel af AI (kunstig intelligens, red.), så kommer vi bare til at se det rigtig meget. Man kan ikke nødvendigvis spotte det på den måde, det er formuleret på, fordi det efterhånden er nærmest fejlfrit oversat fra for eksempel filippinsk til dansk.
Falder man over en efterlysning, som man er i tvivl om er ægte, kan man søge på den forsvundne person i politiets register over efterlyste og savnede personer.
Falske Facebook-opslag skal anmeldes til Facebook.