Politiet har modtaget mere end 70 anmeldelser om brud på navneforbud i sagen om den 32-årige mand, der er sigtet i tre alvorlige sager.
Det oplyser Rigspolitiet i en aktindsigt til TV2 ØST.
Den 32-årige er sigtet for at bortføre en 13-årig pige ved Kirkerup den 15. april, for drabet på Emilie Meng i 2016 og for et voldtægtsforsøg i Sorø i 2022.
Der har været navneforbud i sagen siden mandag den 17. april, hvor den 32-årige mand, der er sigtet i sagen, blev fremstillet i grundlovsforhør.
Rigspolitiets opgørelse dækker perioden fra den 16. april, hvor manden blev anholdt, og til dags dato, den 2. maj.
Forinden havde der hele weekenden været en intensiv eftersøgning i gang på Sjælland efter den kidnappede pige - og efter hun blev fundet om eftermiddagen søndag den 15. april - en omfattende politiefterforskning på mandens hjemadresse.
Midt i den enorme interesse om sagen valgte mange at dele informationer om den anholdte på sociale medier, og der blev vist billeder af både manden, hans familie, hans hus, arbejdsplads og hans tidligere bil.
Bilen blev senere fremhævet, fordi en lignende bil har været eftersøgt i Emilie Meng-sagen, og nu er blevet konfiskeret i udlandet.
Kan bringe folk i fare
Navneforbuddet blev nedlagt, fordi en offentliggørelse af identiteten på den anholdte kan bringe andre i fare, og fordi en offentlig gengivelse af navnet kan udsætte nogen for en unødig krænkelse.
Den unødige krænkelse er allerede sket, da en anden mand fra Sjælland med et lignende navn offentligt er blevet hængt ud som den anholdte 32-årige, selvom han intet har med sagen at gøre.
Han oplevede blandt andet, hvordan der blev opfordret til vold mod ham, ligesom der på sociale medier blev delt oplysninger om manden selv samt hans kone og børn.
Navneforbuddet betyder, at ingen må dele informationer om den anholdte, hvor han arbejder eller andet, der kan bruges til at identificere vedkommende.
Overtrædelse af navneforbud straffes med bøder
En dommer kan nedlægge et navneforbud, hvis det kan bringe nogens sikkerhed i fare, eller at en offentlig gengivelse af navnet kan udsætte nogen for en unødig krænkelse.
Forbuddet gælder ikke kun navnet på den, det handler om. Også vedkommendes arbejde, adresse og andet, der kan identificere vedkommende er omfattet af forbuddet.
Navneforbuddet kan godt nedlægges, selvom navnet har været spredt i en sag. Man kan ikke straffes for at have offentliggjort navnet inden kendelsen om navneforbud falder - og der er ikke pligt til at slette det efter dette tidspunkt.
Hvis nogen dog skriver det derefter, så er det en overtrædelse af reglerne - og det samme gælder en deling af tidligere opslåede navne. Reglerne gælder også på udenlandske sider som Facebook og Reddit.
Typisk straffes overtrædelser med bøder mellem 15.000 og 20.000 kroner.
Navneforbud kan dog ikke nedlægges med tilbagevirkende kraft - og det betyder, at politiet nu skal holde øje med, hvornår informationer om den anholdte måtte være delt.
Flere hundrede sager kan være på vej
Rigspolitiet har trukket tallene ud af politiets datasystem, og derfor tager de forbehold for, at der ikke er tale om nogen endelig opgørelse i sagen.
Tallet er da også kun en opgørelse over anmeldelser. Det er ikke en opgørelse over, hvor mange der senere vil blive sigtet for overtrædelsen.
I aktindsigten understreger Rigspolitiet blandt andet, at alene Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har modtaget mere end 200 henvendelser om navneforbuddet, som politikredsen stadig arbejder på at gennemgå.
Det er således ikke fastslået, om der er anmeldelser af brud på navneforbuddet blandt henvendelserne, selvom det kan være en mulighed.
Samtidig kan andre politikredse ligeledes have henvendelser liggende, som ikke er gennemgået.
Bryder nogen reglerne for et navneforbud, så er det strafbart. Det straffes typisk med bøder i beløbsstørrelsen på mellem 15.000 og 20.000 kroner.