70 mulige oversvømmelser om året - fremtidens vejr bliver mere ekstremt

For de fleste er det ikke ukendt, at vandstanden i verdenshavene stiger, men hvor meget det er, og hvordan det vil påvirke os, er det de færreste, der er bevidst om.

Men for at finde ud af, hvor ekstremt vejret bliver, og hvordan vi skal tage højde for det i fremtiden, har Danmarks Metrologiske Institut, DMI, kortlagt fremtidens klimaforandringer.

DMI har ingen krystalkugle, der kan spå om fremtiden, men i stedet har de udviklet et Klimaatlas med den nyeste viden om, hvordan det danske klima ændrer sig frem mod midten og slutningen af dette århundrede.

DMIs Klimaatlas indeholder data for forventede temperaturer, nedbør, vandstande og stormfloder i det fremtidige danske klima. Klimaatlasset er netop blevet opdateret med nye tal for, hvor ofte der vil være højvande, som overskrider det nuværende varslingsniveau, mod slutningen af dette århundrede.

Varslingsniveauet er forskelligt fra område til område og er fastsat af kommunerne, der har lokalkendskabet til nærområdernes udfordringer.

- FNs klimarapport er global, og det siger ikke ret meget om Danmark. Derfor har vi udviklet vores egen model, som sammenligner målinger fra lokale kyster foretaget af kommunerne, Kystdirektoratet og DMI de seneste 50 år. De tal er sammenlignet med FNs målinger. Det gør det meget mere præcist, hvad klimaforandringerne vil betyde for Danmark og vores kyststrækninger i fremtiden, siger Mark Payne, der er faglig leder af Klimaatlas hos DMI. 

De nye tal viser, at vi i fremtidens klima langt oftere vil se, at vandet nærmer sig et faretruende højt niveau. Derudover viser tallene, at hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter på samme niveau som nu, vil vandstanden stige med en halv meter frem mod slutningen af dette århundrede. 

- Vi kan forvente en markant stigning i, hvor hyppigt myndighederne vil komme med advarsler om forhøjede vandstande. Lige nu er der steder, hvor vi sender advarsler ud en til to gange om året, og her kan det forventes, at der vil komme advarsler helt op til 120 gange om året. Der er selvfølgelig store lokale forskelle, men vi forventer stort set alle steder i Danmark, at der bliver en hyppighed i antallet af varsler, siger Mark Payne. 

Lolland, Falster og Sydsjælland er især truet

Det stigende hav er ifølge DMI en af fremtidens helt store trusler, fordi havvandet kan ændre kystområder, trænge ind i bygninger, gøre veje svært fremkommelige, true forsyningssikkerheden og i værste fald koste menneskeliv og medføre store værditab.

- For alle dem, der bor tæt på kysten, er det her virkelig alvorligt. Advarsler om forhøjet vandstand, er noget man handler på. Hvis man er vant til en advarsel to til tre gange om året, så kan det nogle steder blive to-tre gange om ugen. Det er virkelig en stor udfordring for dem, der bor nær kysten, siger Mark Payne og fortsætter: 

- Forhøjet vandstand er den største udfordring, når det kommer til klimaforandringer. 

Danmark består af mere end 8.000 kilometer kystlinje og har mange lavtliggende områder. Derfor er Danmark særligt udsat, når havet stiger. I TV2 ØSTs sendeområde er det især Lolland, Falster og det sydlige Sjælland, der bliver udsat for de stigende vandmasser. 

- Lolland, Falster og Sydsjælland er meget lavtliggende, og når vandstanden så stiger, og det samtidig blæser ind fra nord, så bliver der presset rigtig meget vand ind på kysterne i det område, siger Mark Payne, der fortæller, at de stigende vandstande vil ændre flere kyststrækninger.

Ifølge klimaatlasset vil Sydsjælland, Lolland og Falster i slutningen af dette århundrede opnå højvande, der vil overskride varslingsniveauet, 70 gange om året langs Femern Bælt.

I dag varsles der typisk 0-2 gange om året de fleste steder langs kysten.

Der kan stadig gøres noget

Mark Payne medgiver, at den nye data for fremtidens højvande kan virke deprimerende, men samtidig fastslår han, at det ikke er for sent at gøre noget, da tallene alle sammen er udregnet ud fra, at udledningen af drivhusgasser fortsætter på samme niveau som nu. 

- Vi har også regnet på, hvor meget vandet stiger i slutningen af dette århundrede, hvis de nuværende politiske ambitioner om udledningsreduktioner opnås på globalt plan. Her kan havniveaustigningen begrænses til cirka 35 centimeter i stedet for en halv meter, siger Mark Payne og tilføjer: 

- Det vil også sige, at nogle af de steder, der vil opleve højvande på højde med varslingsniveauet 120 gange om året, i stedet vil opleve det 20 til 40 gange om året, og selvom det stadig er udfordrende, så er det markant bedre. 

Ifølge Mark Payne er hele grunden til, at DMI laver Klimaatlasset, at det kan bruges som hjælpemiddel for kommunerne, så de ved, hvor de skal sætte ind i forhold til for eksempel at kystsikre.

- De her tal viser, at vi bliver nødt til at handle på klimaforandringerne, for selvom vi ikke kan stoppe dem, så kan vi begrænse dem betydeligt ved at udlede langt færre drivhusgasser. Men det er ikke omkostningsfrit at udlede så meget CO2, så der kommer til at være en pris, som vi skal betale, afslutter Mark Payne.