Efter kravet om en sprogprøve i juni sidste år blev afskaffet for sygeplejersker fra tredjeverdenslande, har der været mindst seks tilfælde, hvor sygeplejersker har udgjort en risiko for patientsikkerheden.
Nogle af sygeplejerskerne taler så dårligt dansk, at de har udgjort en risiko for patientsikkerheden
Det fremgår af en rapport fra Rigsrevisionen ifølge Jyllands-Posten.
Andelen af de såkaldte ansøgersygeplejersker, der vurderes at have for dårlige danskkundskaber er næsten firedoblet, efter kravet om en sprogprøve blev afskaffet.
- Nogle af sygeplejerskerne taler så dårligt dansk, at de har udgjort en risiko for patientsikkerheden, skriver Rigsrevisionen.
Før kravet om en sprogprøve blev fjernet, var der ingen af den slags tilfælde, skriver Jyllands-Posten.
Regeringen og Danske Regioner blev sidste år enige om, at der ikke længere skulle være krav om en bestået sprogprøve, så sygeplejersker fra tredjelande blev sidestillet med ansøgere fra EU-lande.
Skaber bekymring
Afskaffelsen af sprogkravet var et af i alt 16 tiltag i en samlet akutplan til to milliarder kroner, som havde til formål at lette presset på sygehusene og få nedbragt ventelisterne ved at få flere ansatte og øge produktiviteten.
De seks tilfælde, hvor det vurderes, at der konkret har været en risiko for patientsikkerheden, drejer sig blandt andet om, at en sygeplejerske har frakoblet vigtig medicin eller givet medicin uden den rette tilladelse.
Statsrevisorerne har kommenteret Rigsrevisionens rapport. De kalder tilfældene for bekymrende.
I rapporten kalder Rigsrevisionen det utilfredsstillende, at udenlandsk sundhedspersonale fra tredjelande - som for eksempel Indien eller Pakistan - i gennemsnit må vente i fem et halvt år for at få autorisation til at arbejde i Danmark.
I sammenligning er ventetiden for læger og sygeplejersker fra EU-lande i gennemsnit på et halvt år.
Under ventetiden risikerer sundhedspersonalet at miste deres kompetencer, lyder bekymringen fra Rigsrevisionen.