Spændingen stiger hos borgmestrene i vores region. Torsdag bliver en afgørende dag, hvor regeringen præsenterer sit forslag til en ny udligningsreform. En reform, der er helt afgørende for kommunernes økonomi.
Hos mig ligger de 85-årige på kirkegården. I Nordsjælland spiller de golf
Statsministeren har allerede afsløret, at hun vil flytte flere penge fra rige til fattige kommuner.
Gentofte kommer til at betale mere, mens Kalundborg Kommune kan se frem til en større gevinst, lyder det fra Mette Frederiksen i flere medier.
Og det er sød musik ikke bare i Kalundborg, men i alle vores kommuner, der har ventet i årevis på en reform, mens deres økonomi er blevet stadig mere anstrengt og servicen til borgerne stadig mere tyndslidt.
VLAK-regeringen måtte give op
I 2018 måtte den daværende indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og VKLA-regeringen give op. Forhandlingerne om en reform af udligningen forliste efter et langt tilløb. Nu er den socialdemokratiske mindretalsregerings job at komme med en løsning på et politisk problem, som splitter partierne og kommunerne.
Mette Frederiksen (S) og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) kan ikke gøre alle tilfredse, hverken i eget eller andre partier. Nogen skal jo betale.
Det bliver svært. Udligningssystemet er for at sige det stærkt underdrevet vildt kompliceret. Vi har nemlig ikke bare et men to udligningssystemer i vores lille land. Der er landsudligningen, og så er der den særlige hovedstadsudligning, hvor kommuner omkring København deler rovet, inden de udligner med os andre. Udover de to udligninger er der en bunke puljer, som kommunerne kan få del i.
Krig mellem hovedstaden og provinsen
Der har været krig mellem hovedstadsområdet og provinsen om regningen. 34 kommuner i hovedstadsområdet har de seneste år brugt millioner på en kampagne med sloganet ”Stop forskelsbehandlingen”. Hovedstadskommunerne, der generelt har de mest velpolstrede kommunekasser, vil have sænket udligningen. De vil ikke betale mere til provinsen.
Mens vi venter på Mette Frederiksen og udspillet i morgen, så har statsministeren givet et par lunser, der ser ud som, at hun har lyttet til Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
Hvis der er noget, der kan få den lollandske borgmester til at surmule over udligningssystemet, så er det puljen til kommuner med fraflytning. Sidste år lykkedes det nemlig de to velhaverkommuner Frederiksberg og Gentofte at få presset sig i puljen, der primært var tiltænkt til trængte udkantskommuner. Det kostede Lolland et millionbeløb.
Og hvis man vil have Holger Schou Rasmussen (S) helt op i det røde felt, skal man bare sige: - kompensation for udlændinge.
Det er den sag, hvor en række kommuner truer med en retssag mod staten for fejl i udligningssystemet, hvor for eksempel en veluddannet udlænding i Gentofte udløste samme tilskud som en ufaglært flygtning i Nakskov. Det var nærmest at gnide salt i såret, da de kommuner, der havde fået for meget i udligning, efterfølgende blev kompenseret for, at de mistede det for høje tilskud.
En logik, der koster vores kommuner
Begge disse puljer ser det nu ud til, at regeringen vil ændre. Regeringen har også meldt ud på forhånd, at det såkaldte ”aldersbestemte udgiftsbehov” i landsudledning bliver ændret. Meget enkelt forklaret, så udløser en 85-årig eller ældre 134.886 kroner i årligt tilskud, mens kommunen blot får 47.809 kroner for en 84-årig. Logikken er, at vi bliver mere plejekrævende med alderen.
Men den logik holder ikke i vores område, hvor vi er danske mestre i at ryge, drikke og spise for meget. Vi bliver mere syge. Og middellevetiden i eksempelvis Lolland Kommune er seks år kortere end i Gentofte. Eller som Holger Schou Rasmussen (S) mere farverigt udtrykker det i Avisen Danmark:
- Hos mig ligger de 85-årige på kirkegården. I Nordsjælland spiller de golf.
Nu lægger regeringen op til, at der ikke blot skal tages højde for alder, men også for sundhed, når udligningen skal beregnes.
Hvert år bliver der flyttet godt 18 milliarder fra staten og de velstillede kommuner til de mere pressede. Målet er, at kommunerne skal kunne levere en mere ensartet service. Men trods udligningen er der stadig stor forskel.
På Lolland betaler borgerne for eksempel 27 procent i kommuneskat, mens borgerne i Gentofte slipper med 22,8 procent. Den forskel bliver der næppe ændret meget på, ligegyldigt hvilken reform partierne på Christiansborg bliver enige om - hvis de bliver enige om noget denne gang.