Politiet snupper flere og flere bilister, der kører med euforiserende stoffer i blodet.
Det viser tal, som Midt- og Vestsjællands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har trukket ud til TV2 ØST.
I perioden 2012 til 2021 er antallet af sigtelser for spritkørsel i vores region faldet og stagneret. Sigtelser for narkokørsel har derimod været støt stigende, og i 2021 var der markant flere sigtelser for narkokørsel end spritkørsel.
Ifølge politiet er det dog ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er kommet flere narkobilister på vejene end tidligere. Det tyder i højere grad på, at politiet er blevet mere opmærksomme på narkopåvirkede bilister.
- Der er sket en relativ stor stigning, og vi tror ikke, det er, fordi der er kommet flere (narkobilister, red.). Vi er blevet mere bevidste omkring den her form for kørsel, og vi har fået bedre udstyr til at håndtere det, siger Søren Skotte, der er politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Nemmere at opdage end tidligere
I Midt- og Vestsjællands Politikreds steg antallet af sigtelser for narkokørsel med 30 procent sidste år, mens det i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi steg med 71 procent.
I dag patruljerer politiet med narkometre, der kan analysere en spytprøve på cirka 10 minutter. Hvis testen indikerer, at der er stoffer i blodet på bilisten, bliver vedkommende anholdt og sigtet og efterfølgende bragt til sygehuset for at få taget en blodprøve, der kan give det endelige svar på, om bilisten har begået narkokørsel.
En markant nemmere test-metode, end den politiet opererede med tidligere.
- Inden vi havde dem (narkometrene, red.), skulle vi lave pupilometer-test og forsøge at aflæse bilisternes reaktioner. Det var mere ud fra formodninger om, hvad personerne havde indtaget, fortæller Søren Skotte.
Da TV2 ØST var med på færdselspatrulje på en hverdagseftermiddag, blev tre bilister standset og testet for narkokørsel. To ud af tre mænd fik ikke lov til at køre videre. Hos den ene bilist indikerede narkometeret, at manden havde methamfetamin i kroppen, og hos den anden bilist viste narkometeret positiv ved amfetamin.
- Jeg kan konstatere, at vi døgnet rundt på alle ugens dage er i stand til at finde folk, der kører narkopåvirket, fortæller Thomas Tarpgaard, der er vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestsjællands Politi.
En af forklaringerne på det stigende antal sigtelser er, at politiet i højere grad tester bilister for narkokørsel på forskellige tidspunkter af døgnet og i hverdagene. Tit er stofferne stadig til at spore flere dage efter indtagelse.
Og det er ikke kun privatbilister, der bliver knaldet for narkopåvirket kørsel.
- Vi er sågar også begyndt at se lastbilchauffører, der kører pårvirket rundt. Ikke i stor grad, men det foregår også, siger Thomas Tarpgaard.
Alkohol stadig en større dræber
Selvom antallet af sigtelser for narkokørsel er steget markant, er der ikke sket en tilsvarende stigning i antallet af trafikulykker, hvor narkotika er involveret.
- Det handler om, at politiet har fået bedre redskaber. Antallet af trafikulykker, hvor narko er indblandet, er rimelig konstant, selvom sigtelsestallet for narkokørsel er steget markant, siger Mogens Kjærgaard Møller, der er direktør for Rådet for Sikker Trafik.
Rådet for Sikker Trafik understreger, at alkohol stadigvæk er en langt større dræber i trafikken.
- Der er fire gange så mange spritbilister, som der er narkorelateret bilister, så alkohol er klart et større problem, når vi kigger på ulykkesstatistikkerne, siger Mogens Kjærgaard Møller.
Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kører spirituskørsel med 1,21 promille. Du får frakendt dit kørekort i tre år og modtager en bøde.