Hvad gør man, hvis man finder en bæver i nød?
Det spørgsmål blev på et øjeblik både relevant og ganske presserende at finde svar på for Mette Strack Christiansen lørdag aften i den forgangne weekend.
Så der stod vi, strandet i Nykøbing Falster med en bæver i bagagerummet på parkeringspladsen foran Netto
Som frivillig kredsformand i Dyrenes Beskyttelse er hun vant til at rykke ud til dyr i nød, men denne sag skiller sig ud.
- Det var nogle børn, der havde mødt den på legepladsen ved en børnehave i Nykøbing Falster. De fortalte, at den løb efter dem og hvæsede af dem, fortæller Mette Strack Christiansen, der i første omgang ikke troede sine egne øre og øjne.
- Jeg har personligt ikke mødt en bæver før.
Hun modtog opkaldet fra Dyrenes Vagtcentral omkring klokken 20 lørdag aften og tog straks af sted på opgaven i følgeskab med to veninder som hjælpere.
- Vi skyndte os og tænkte, at den er væk, når vi kommer frem, og at det ikke kan være en bæver – men det var det.
Fanget på Falster
Bæveren var dog ikke stukket af, men var afkræftet og de tre fik relativt nemt lokket kræet ind i et medbragt transportbur.
- Men så var det svære spørgsmål – hvor gør man af en bæver?
- Problemet for os var, at det var lørdag aften, og der var ikke lige nogle biologer, vi kunne få fat i.
Det at den er afkræftet kunne tyde på, at den har været på en lang rejse sydfra
- Vi googlede løs og ringede rundt for at finde svar. Et sted blev vi foreslået at ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812 – men det er jo os, fortæller Mette Strack Christiansen med et grin.
Normalt kan vilde dyr udsættes i naturen, men det gælder ikke, når der er tale om en bæver, der i øvrigt er et fredet dyr.
- Vi fandt ud af, at der bor ikke bævere på Falster, og man må ikke bare sætte en bæver ud i fri natur. Det kræver tilladelse, og vi fandt også ud af, at vi ikke måtte fragte den over vand på grund af risiko for smittefare, forklarer Mette Strack Christiansen og fortsætter:
- Så der stod vi, strandet i Nykøbing Falster med en bæver i bagagerummet på parkeringspladsen foran Netto.
Ikke set i tusind år
I samråd med kollegerne på Dyrenes Vagtcentral og efter et utal af opkald til både zoologiske haver, dyrlæger og andre, der måske kunne hjælpe, lykkedes det endelig at finde en løsning.
- Den er rimelig stor, sådan en bæver, og kunne få transportburet til at hoppe – men til sidst lykkedes det os at finde overnatning til den hos en af skytterne på Falster.
- Han havde et stålhundebur, som vi med hjælp fik indrettet med halm og birketræ omkring midnat, fortæller Mette Strack Christiansen, der selv kunne gå i seng, da klokken var to om natten.
Skulle den ende her, må vi jo finde en mage og lave et dejligt anlæg til dem
Biolog Peter Gravlund fra Dyrenes Beskyttelse kalder fundet af en bæver på Falster for højst usædvanligt.
- Jeg tror ikke, der har været vilde bævere på Falster i flere tusinde år, siger han.
Der er dog flere mulige scenarier for, hvordan bæveren kan være endt ved børnehaven i Nykøbing Falster.
Blev udryddet for cirka 1.000 år siden
Jernalderens jægere udryddede bævere for cirka 1.000 år siden, fordi dets vandtætte skind var i høj krus.
I 1999 udsatte Naturstyrelsen 18 bævere i Vestjylland. Siden er bestanden vokset til 200 i år 2020. I et notat fra Aarhus Universitet skønnes bestanden at være op til 270.
I 2009-2011 udsatte Naturstyrelsen 23 bævere ved Arresø i Nordsjælland. Her er bestanden opgjort til 35 i år 2020.
Bæveren er fredet og beskyttet af EU's habitatsdirektiv.
Bævere er overvejende aktive i de mørke timer. De er monogame og lever i familiegrupper, hvor forældrene holder sammen i årevis.
Parringen foregår om vinteren, og efter 15 uger fødes 1-3 veludviklede unger, der bliver i boet et par måneder.
De er kønsmodne som toårige og forlader da familiegruppen.
Bævere er normalt tavse og svømmer stilfærdigt. Hvis de foruroliges, kan de slå kraftigt i vandet med halen.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening og Lex.dk - Den Store Danske
Selvom der findes bævere i både Jylland og i Nordsjælland, så er det ifølge Peter Gravlund meget usandsynligt, at den skulle stamme derfra.
- Det er alt for langt væk. Den kunne selvfølgelig godt svømme langs stranden - men det er en meget lang tur, så det tror jeg ikke på.
Bæveren kan også være en tam-bæver, der er undsluppet fra fangenskab. Der er dog ikke meldinger om savnede bævere, og ifølge Peter Gravlund er det også et andet scenarie, der er mere sandsynligt.
- Der findes vilde bævere i både Sverige, Polen og Tyskland, og ser man på et kort, er der ikke vanvittig langt til hverken Polen eller Tyskland.
Bævere er gode svømmere, og med de rette strøm- og vindforhold er det ikke utænkeligt, at en ung bæver på strejf er nået tværs over Femern Bælt.
- Det er et dyr, der er vant til at være i vand. Den har luft i pelsen, fedt i halen og svømmehud mellem tæerne. Så det er ikke usandsynligt, den er kommet derfra, siger Peter Gravlund og tilføjer:
- Det, at den er afkræftet, kunne tyde på, at den har været på en lang rejse sydfra.
I asyl hos lensgreven
Søndag morgen kunne jagten på et asyl til bæveren fortsætte.
I samråd med Miljøstyrelsen blev det besluttet at bæveren i første omgang kunne få dispensation til at komme til Lolland og Knuthenborg Safaripark, hvor den blev taget imod med åbne arme.
Vi er meget glade for bæveren og har før taget mod dyr i nød
- Vi har et lille karantænested med masser af grene og vand, hvor det virker til, at den har det godt. Vi ved ikke meget om den, om den er syg eller tam.
- Men den virker meget tam og den ser fin ud på overfladen, fortæller lensgreve Christoffer Knuth, der også er direktør i Knuthenborg Safaripark.
Her er man klar til at give bæveren permanent asyl, hvis behovet opstår.
- Vi har sagt, vi godt kan beholde bæveren – vi er meget glade for bæveren og har før taget imod dyr i nød. Men alle dyr kan lide at have en mage, så det er naturligt, at den kommer til Silkeborg, hvor de har bævere i forvejen.
- Men skulle den ende her, må vi jo finde en mage og lave et dejligt anlæg til dem, siger Christoffer Knuth.
Bæveren drog således videre til Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg tirsdag formiddag.
Da bæveren er afkræftet, er det ifølge Dyrenes Beskyttelse vurderingen, at den skal tjekkes først af en dyrlæge for at vurdere, om den er rask.
Derudover tager man en blodprøve, så man muligvis kan vurdere, hvor den stammer fra, altså om den er svømmet fra Tyskland.
Hvis den er sund og rask, så vil man ifølge Dyrenes Beskyttelse sætte den ud et sted, hvor det vurderes gunstigt for den at leve, hvilket kunne være Arresø i Nordsjælland eller et af de områder i Jylland, hvor der er bævere, så den kan blive en del af bestanden der.