Der har været bump på vejen for milliardprojektet Baltic Pipe, der skal sende norsk gas til Danmark og Polen. Senest på grund af en underkendt miljøtilladelse, der satte anlægsarbejdet på pause.
Blandt andet den pause har sat sine spor på budgettet.
Energinet har gennemgået budgettet for den danske del af projektet på ny, og Baltic Pipe kommer til at koste mere end først forventet. Energiselskabet forventer nu en stigning med knap en milliard kroner, så prisen ender på 8,2 milliarder kroner.
Den danske del af Baltic Pipe projektet består af en gasrørledning, der går gennem Sjælland, Fyn og Jylland og forbindes til en norsk gasledning i Nordsøen.
På Sjælland er der lagt 70 kubikmeter rør i jorden fra Slagelse til Faxe. Her kunne arbejdet sættes i gang igen i august efter en pause, så Energinet forventer at være færdige med det område i år. Men andre steder i landet er arbejdet stadig sat på hold.
Artiklen fortsætter under animationen.
Det er de delvise stop af anlægsarbejdet, som står for 600 millioner kroner af stigningen, mens nogle ændringer i planerne i forhold til design og integration også har medført flere omkostninger. Lige som at stor efterspørgsel efter entreprenørydelser også har været med til at drive den samlede pris på projektet op.
- Vi har mistet vores miljøtilladelse i nogle uger i år. Det vil sige, at vi har stoppet alt konstruktionsarbejde i hele projektet i en lille måned, og så genoptog vi det igen. Men vi har faktisk stadig to gange 40 kilometer, som vi ikke arbejder på, og der er vi ved at genbehandle alle kontrakterne for at få entreprenørerne til at komme tilbage igen til næste år og genoptage arbejdet, siger Torben Brabo, der er direktør for internationale relationer i Energinet.
Forbrugerne kommer stadig til at spare penge
På trods af budgetstigningen på cirka en milliard kroner vil det ifølge Torben Brabo ikke komme til at gøre ondt på de danske forbrugeres tegnebøger.
Omkostningerne til at bygge Baltic Pipe deles nemlig mellem de mange forbrugere, der får transporteret deres gas i rørledningen mellem landene. I den pulje fylder danskerne ikke så meget, og derfor bliver deres regning ikke så stor.
- Samlet set bevarer vi den tarifbesparelse, som de danske forbrugere kan se frem til på to milliarder kroner. Det er vi jo rigtig glade for. Vi har en forretningsmodel i gassektoren, hvor dem, der bruger gassystemet, er dem, der betaler for det, siger Torben Brabo og fortsætter:
- Og den her udvidelse skal hovedsageligt bruges af Polen og Østeuropa. Så den millard kroner i fordyrelse vil hovedsageligt skulle betales af polske og østeuropæiske forbrugere.
Det her er ikke noget, jeg tror de danske forbrugere kommer til at mærke på deres regning, hvis jeg skal være helt ærlig
Torben Brabo anerkender, at en millard selvfølgelig kan mærkes, og det er også et lille skridt i den forkerte retning for de danske gasforbrugere, men han tror, det bliver en meget lille ændring, hvis man ser på den almindelige husstand.
Eksempelvis vil ændringen i forhold til den først forventede besparelse betyde et par ekstra kroner på hustandens gasregning om året, hvis den ligger mellem 10.000 og 20.000 kroner.
- Så det her er ikke noget, jeg tror de kommer til at mærke på deres regning, hvis jeg skal være helt ærlig, siger han.
Forhåbentlig holder budgettet
Budgettet for Baltic Pipe justeres løbende, og på sådan et stort projekt kan man ikke undgå at løbe ind i uforudsete udfordringer. Direktøren håber, at budgettet holder til rørledningen tages i brug til oktober næste år, men han tør ikke love.
- Det er et meget stort og komplekst projekt, som jeg ikke tror, man har lavet i Danmark i 40 år i energisektoren, så jeg er også ydmyg i forhold til at være meget sikker. Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at omkostningerne bliver mindst mulige, siger han.
- Vi kommer også ud af halvandet år med pandemi. Det har også påvirket projektet. Ligesom at råvaremarkedet er steget, og der er stor mangel på entreprenører, så det er ikke let. Man må sige, at der er et vis pres.
Baltic Pipe forventes at kunne levere en delmængde af den aftalte mængde gas fra den 1. oktober næste år ved at benytte en del af det eksisterende gastransmissionsnet frem til januar 2023, hvor hele projektet efter planen går i drift og kan levere den fulde kapacitet på 10 milliarder kubikmeter gas om året.