Hvordan kommer vi bedst igennem energikrisen? Det spørgsmål er på manges læber under valgkampen, og en del af løsningen har fra flere partier lydt: Der skal installeres flere varmepumper.
Senest var Radikale Venstres partiformand Sofie Carsten Nielsen et smut forbi Lolland, hvor hun opfordrede borgerne til at skifte deres gasfyr ud med varmepumper.
Indtil hun fandt ud af, at der ikke er et eneste gasfyr på øen.
Men hvorfor bliver politikere ved med at advokere for varmepumper og ikke biogas, der også er en klimavenlig løsning? Det spørger Bendt Ventrup fra Herlufmagle om i TV2 ØSTs brevkasse.
Begrænset ressource
Vi har kontaktet Klimarådet, der rådgiver regeringen med hensyn til klimapolitik for at finde frem til, hvor klimavenligt biogas er.
- Biogas er klimavenligt, når det produceres af restaffald fra landbruget, for eksempel husdyrgødning og halm. Bioafgasning af husdyrgødning bidrager desuden til at mindske metanudledninger fra opbevaring af gylle, siger Jette Bredahl Jacobsen, der er næstformand i Klimarådet.
Biogas er vi klare tilhængere af, fordi det er affaldsprodukter, der bruges
I dag består cirka 25 procent af gasforbruget i Danmark af klimaneutral grøn gas ifølge Energistyrelsen. Når biogas ikke nævnes i samme omfang som varmepumper, er der ifølge Klimarådet tale om prioriteter.
- Vi har begrænset med biogas i Europa, så derfor vil vi rigtig gerne bruge det dér, hvor det er allermest nødvendigt. Det vil sige til de større ting, hvor vi kan bruge det til at erstatte kul og olie – for eksempel til procesformål i industrien og på sigt måske til flybrændstoffer, siger Jette Bredahl Jacobsen.
- Desuden er det samfundsøkonomisk dyrt, siger Jette Bredahl Jacobsen.
På grund af de høje omkostninger findes der i dag en række tilskud til brugen af biogas.
På sigt vil vi gerne være helt fri af alle gasarter
Privat anbefaler Klimarådet dog, at man bruger varmepumper eller fjernvarme, hvor det er muligt.
- Det er gode løsninger til at opvarme hjemmet, da det er nogle relativt billige og miljøvenlige energikilder, siger Jette Bredahl Jacobsen.
Men hvordan ser politikerne egentlig på de forskellige energikilder? Vi har spurgt fire kandidater, der stiller op i Sjællands Storkreds.
Biogas er vigtigt
Venstre fremlagde for nylig en klimaplan frem mod 2030. Her spiller biogas en betydelig rolle i at nå målet om, at Danmark fra 2027 ikke længere skal bruge naturgas.
- Biogas er vi klare tilhængere af, fordi det er affaldsprodukter, der bruges. Så det kommer til at være en del af den palet af fremtidige energikilder, vi skal bruge for at gøre os uafhængige af at importere gas, primært fra Rusland, samt sørge for, at vi har grønne alternativer, siger Jacob Jensen (V).
Samtidig vil partiet hjælpe danskerne med at komme af med gassen.
- I forbindelse med vores klimaudspil giver vi 8,5 milliarder til, at man kan lave en frakobling af dem, der er på naturgas, så de kan komme over på alternativer, som for eksempel fjernvarme, siger Jacob Jensen.
Slut med biogas i fremtiden
Også Thorkild Holmboe-Bay fra Socialdemokratiet er positivt indstillet over for brug af biogas, men han anerkender, at varmepumper og fjernvarme er de bedste løsninger på energikrisen lige nu.
- Det er de eneste her-og-nu-løsninger, fordi omlægning til biogas kommer til at tage noget tid, siger Thorkild Holmboe-Bay.
Det er vores penge, der bliver brugt til at gøre et produkt billigere end et andet
Længere ude i fremtiden vil man dog helst være fri for biogas.
- På sigt vil vi gerne være helt fri af alle gasarter. Der vil vi gerne have at vind, vand og sol er de bærende energikilder. I mellemtiden skal vi af med kul og olie, og der har vi brug for biogassen, siger Thorkild Holmboe-Bay.
Problematisk tilskudsordning
Kristian Stokholm fra Radikale Venstre er også glad for idéen om mere biogas. Han ser dog en økonomisk udfordring.
- Biogas har jo den store krølle, at den er bundet op på en tilskudsordning, der gør at biogas bliver billigere end naturgas. Det er vores penge, der bliver brugt til at gøre et produkt billigere end et andet, og det synes jeg er problematisk, siger Kristian Stokholm.
Ludmila Plenge Schütt, der stiller op for Enhedslisten, ser også udfordringen med tilskudsordningen, og er ikke tilhænger af biogas.
- Mere biogas er ikke en god idé. Biogas er statsstøttet massivt og understøtter samtidig en høj landbrugsproduktion. Det er den forkerte vej at gå, da vi i Enhedslisten vil have halveret det animalske landbrug, siger Ludmila Plenge Schütt.
- Vi skal investere massivt i den grønne omstilling – og det er helt afgørende, at vi bliver fri af fossil energi som kul, olie og gas. Men løsningen er ikke mere biogas, men i stedet for meget mere vedvarende energi – solceller og vindmøller, samt fjernvarme og varmepumper, siger Ludmila Plenge Schütt.
Gasledning på Lolland og Falster
Planerne om en 115 kilometer lang gasledning, der skal gå fra Everdrup på Sjælland ned gennem Lolland og Falster er Enhedslisten og Radikale Venstre, modsat Venstre og Socialdemokratiet, ikke begejstret for.
I sidste uge fremsatte de to partier et beslutningsforslag i Folketinget om at sætte planerne om gasledningen i bero. Årsagen var både et klimamæssigt og økonomisk hensyn.
- Der bliver lagt et spin på, at det er en biogasledning, og det er det jo ikke. Det kan godt være, det er planen, men alt det materiale, jeg har fået tilsendt fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er meget uklart, siger Kristian Stokholm.
- Og så skal der skal være styr på priserne. Det er der ikke nu. Overhovedet ikke, siger Kristian Stokholm.
Jacob Jensen fra Venstre håber modsat på, at gasledningen så snart som muligt er i jorden.
- Det er et af de alternativer der er, så biogassen kan blive etableret andre steder, end den er i dag, og det vil i øvrigt afkaste en masse arbejdspladser lokalt. Men det vigtigste er, at biogas bliver en endnu stærkere del af vores samlede energinetværk, siger Jacob Jensen.
Har du ligesom Bendt Ventrup fra Herlufmagle et spørgsmål eller undrer dig over noget omkring valget, så skriv det til vores brevkasse her.