Biskopper vil stoppe mulighed for at fravælge kvindelige præster

Folkekirken og trossamfund må som de eneste arbejdspladser lovligt skele til køn ved en ansættelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et flertal af landets biskopper mener, at folkekirken ikke længere skal kunne kønsdiskriminere mellem mandlige og kvindelige præster ved ansættelse.

Det skriver DR, som har lavet en rundspørge blandt landets ti biskopper.

Folkekirken og trossamfund er som de eneste arbejdspladser i Danmark undtaget dele af ligebehandlingsloven, som ellers skal sikre, at mænd og kvinder har de samme vilkår på arbejdsmarkedet.

Lokale bisper splittet

Den kommende biskop i Roskilde Stift, Ulla Thorbjørn Hansen, mener, at det skal gøres  tydeligt for enhver, at folkekirken ikke tillader diskrimination eller chikane på grund af køn eller andre forhold. 

- Det er værd at undersøge, om man ud fra gældende lovgivning kan ændre bekendtgørelsens ordlyd, så det fremgår tydeligere, at diskrimination og chikane på baggrund af køn eller seksualitet ikke er acceptabelt i folkekirken, siger hun til DR.

Læs også
Kirkekorsleder fyret over mail - forældre raser mod menighedsråd
Læs også
Kirkekorsleder fyret over mail - forældre raser mod menighedsråd

I Lolland-Falsters Stift mener biskop Marianne Gaarden dog ikke, at der er brug for ideologiske kampe, men blot ændringer i praksis. 

- I et stift med 108 kirker er der max to steder, hvor spørgsmålet om kvindelige eller mandlige præster kan spille en rolle, og det ene sted valgte menighedsrådet ved den seneste ansættelse en kvindelig præst, da hun var den bedst kvalificerede, siger hun til tv-stationen, og opfordrer til at omfavne modstanden mod kvindelige præster.

Nedgøres på grund af køn

DR har også lavet en undersøgelse blandt landets kvindelige præster. Her fortæller hver sjette kvindelige præst, at de har følt sig nedgjort på grund af deres køn.

Ud af 549 kvindelige præster fortæller 16 procent, at de inden for de sidste fem år er blevet udsat for nedgørelse på grund af deres køn på deres arbejde.

Læs også
Kirkehistoriker om bispevalget: - Uroen har haft betydning
Læs også
Kirkehistoriker om bispevalget: - Uroen har haft betydning

Undtagelsen fra ligebehandlingsloven blev ifølge Kirkeministeriet indført for at beskytte religionsfriheden, skriver DR.

Den vedrører ifølge ministeriet "alene valget af præst". Den omfatter altså ikke eksempelvis forskelsbehandling af præster i hverdagen.



Nyhedsoverblik