Alle Folketingets 179 medlemmer har modtaget et desperat opråb at gå på weekend på fra halvdelen af landets borgmestre.
De 49 borgmestre, hvoraf otte kommer fra TV2 ØST's dækningsområde, er utilfredse med, at de tal, der ligger til grund for beregningerne i det kommunale udligningssystem efter deres mening er forældede.
Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er en af de 49 borgmestre, der har sat sin underskrift på brevet sendt til regeringen og Folketingets medlemmer.
Siden dengang har vi fået flere ældre, flere på overførselsindkomst og færre unge og færre lønmodtagere
- De tal er ikke blevet opdateret siden 2012, så den udligning vi har i dag, bliver udregnet efter 12 år gamle tal, siger han.
Konsekvenserne af at bruge gamle tal er ifølge Holger Schou Rasmussen, at tanken bag den kommunale udligning går fløjten.
Borgmestre fra regionen, der har underskrevet brevet
I alt har 49 borgmestre underskrevet brevet. Her fra regionen har disse borgmestre skrevet under:
Carsten Rasmussen (S), borgmester, Næstved Kommune
Henning Urban Dam Nielsen (S), borgmester, Stevns Kommune
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune
Karina Vincentz (N), borgmester, Odsherred Kommune
Knud Vincents (V), borgmester, Slagelse Kommune
Mikael Smed (S), borgmester, Vordingborg Kommune
Ole Vive (V), borgmester, Faxe Kommune
Simon Hansen (S), borgmester, Guldborgsund Kommune
Grundtanken bag udligningen er, at velstående kommuner skal give en del af deres skatteindtægter til mindre velstående kommuner, så alle kommuner kan tilbyde nogenlunde det samme serviceniveau til borgerne på blandt andet ældreområdet og skoleområdet.
Udligningen bliver blandt andet udregnet efter en række socioøkonomiske parametre, så som hvor mange arbejdsløse, unge, ældre, lønmodtagere og indvandrere en kommune har.
For Lolland Kommunes vedkommende betyder det, at den fattige kommune modtager udligning efter, hvordan befolkningens sammensætning så ud for 12 år siden.
- Siden dengang har vi fået flere ældre, flere på overførselsindkomst og færre unge og færre lønmodtagere. Omvendt er der kommuner, der har fået et bedre skattegrundlag. Fordi der bliver brugt gamle tal, får vi færre penge end vi egentligt er berettiget til, mens de andre kommuner bliver rigere, siger Holger Schou Rasmussen.
Han ser landet opdelt i tre typer af kommuner. De rige, dem i midterfeltet, og de fattige. Ifølge den lollandske borgmester er den forældede beregning bag udligningen med til at gøre de rige rigere og de fattige fattigere.
- Der er 20-30 kommuner, der er så rige, at de slet ikke kan bruge alle de penge, de har. De kan ikke bare bruge af alle deres penge, fordi de skal overholde et anlægsloft og et serviceloft, så de kan ikke bare bygge nye svømmehaller eller tilbyde en masse ekstra service.
- I den anden ende er der cirka lige så mange kommuner, der er så pressede, at de ikke kommer i nærheden af at leve op til de forpligtelser, de har overfor deres borgere.
- Det er sjovt nok de samme kommuner, der har den højeste skatteprocent og nul kroner i kassen, forklarer Holger Schou Rasmussen.
Han mener, at de forældede tal brugt til at beregne udligningen år for år gør skellet større mellem rige og fattige kommuner.
- I Københavns Kommune har man lige lavet et budget, hvor man for tredje år i træk sænker skatten. Det kan de, fordi København, som en af landets rigeste kommuner, kan putte en halv millard i kassen hvert år, mens vi på Lolland år efter år må skære i vores budget.
- Københavns Kommune har så mange penge, at deres kassebeholdning udgør 40 procent af den samlede kassebeholdning i landets kommuner selvom kun 12 procent af landets befolkning bor i Københavns Kommune.
- Det i sig selv er en kæmpe skævhed, og den bliver bare større og større år for år blandt andet på grund af den ulige kommunale udligning, siger Holger Schou Rasmussen.
Frustrationen hos Holger Schou Rasmussen og de 48 andre borgmestre møder forståelse hos Niels Jørgen Mau.
Han er projektchef i det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd VIVE, men fra 1991 til 2016 havde han som afdelingschef i Indenrigsministeriet fingrene helt nede i maskineriet bag udligningsreformerne.
- Jeg synes, de 49 borgmestre har en pointe. For når man bruger et system, hvor man ikke opdaterer tallene til beregningen, så kommer det nemt ud af trit med virkeligheden, siger han.
Ifølge Niels Jørgen Mau er det kommunale udligningssystem 'fragmenteret og komplekst', hvor en del af udligningen er baseret på løbende opdaterede tal, mens andre dele af udligningen er baseret på et forældet datagrundlag.
Hvorfor systemet er blevet så komplekst og fragmenteret vil Niels Jørgen Mau kun gisne om.
- Det kan blandt andet skyldes, at da man lavede den seneste udligningsreform i 2020, var der en meget lang og hård diskussion kommunerne imellem om hvordan den skulle udformes.
- Den lange og besværlige proces kan have medvirket til, at man sprang lidt for let henover kravene til dokumentation.
Minister reagerer
Niels Jørgen Mau forklarer, at det er svært for kommunernes interesseorganisation KL at gå ind i arbejdet med at udarbejde udligningen, fordi organisationen repræsenterer kommuner med vidt forskellige krav.
Men opråbet fra de 49 borgmestre ser nu ud til at give genlyd på Christiansborg. Indenrigsminister Sophie Løhde (V) er ifølge DR klar til at se på systemet.
- Det er en åben dør, som borgmestrene sparker ind. Vi har allerede taget initiativ til, at vi igangsætter en faglig og tilbundsgående analyse af systemet, siger hun til DR.