Bredt flertal indgår klimaaftale for landbruget

Efter måneders forhandlinger kan regeringen mandag aften endelig præsentere en klimaaftale for landbruget. Bag aftalen står alle Folketingets partier undtagen Alternativet.

I aftalen er partierne blevet enige om et bindende mål for landbrugets CO2-reduktioner, så der i 2030 skal udledes mellem 55 og 65 procent mindre CO2 sammenlignet med 1990.

- Samlet set viser aftalen vejen til, hvordan dansk landbrug kan reducere drivhusgasudledningerne med op til 7,4 millioner ton CO2 frem mod 2030, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

En stor del af reduktionerne afhænger dog af udvikling og ny teknologi. I selve aftalen er der i første omgang konkrete initiativer, der sikrer en reduktion på 1,9 millioner ton CO2-udledning.

Samtidig bliver der med aftalen åbnet op for flere penge til at omstille landbruget. Ifølge Finansministeriets pressemeddelelse tilføres der med aftalen cirka 3,8 milliarder kroner mere i statslige midler.

Kræver aftale genforhandlet

Aftalen indeholder også tiltag for reduktioner af kvælstof i danske vandmiljøer. I alt har aftalen fundet initiativer til en kvælstofreduktion på 10.800 ton i 2027.

Selv om det med de nuværende beregninger ikke er nok til at sikre, at Danmark lever op til EU's vandrammedirektiv. Her kræves en reduktion på 13.100 ton i udledningen af kvælstoffer.

I aftalen står dog, at partierne er enige om, at de sidste reduktioner skal findes, når aftalen senere skal genbesøges.

- I forbindelse med genbesøg af aftalen i 2023/24 håndteres mankoen (forskellen, red.) for at leve op til vandrammedirektivet, står der i aftaleteksten.

Selv om aftalen støttes af næsten samtlige partier i Folketinget, er ikke alle ubetinget begejstret for aftalen mandag aften.

- Vi står også i en situation, hvor store skridt kan være for små, siger Mai Villadsen, der er politisk ordfører for Enhedslisten.

Ifølge hende var partiet gerne gået længere for at få flere reduktioner.

Samtidig annoncerer hun, at Enhedslisten mener, at klimaaftaler på andre områder bør genforhandles, fordi klimaaftalen for landbruget i deres øjne ikke leverer nok.

Vigtig aftale for regionen

Ifølge Venstres miljøordfører Jacob Jensen er det en aftale af særlig betydning for en region som Region Sjælland, hvor landbruget fylder meget.

- Det handler selvfølgelig om primærerhvervet, landmændene, men det handler så sandelig også om de følgeindustrier, der knytter sig dertil. Slagteriarbejdere fra Ringsted, transportører, smede og elektrikere – alle er afhængige af et stærkt fødevareerhverv, som der er rigtig mange af i vores region, siger han til TV2 ØST og tilføjer:

- De får nu nogle rammebetingelser, som de kan agere ud fra i de kommende år. For det er en bred aftale, og det er også ambitiøs politisk aftale, som vigtigst af alt også er med til at sikre arbejdspladser.

Også fra Landdistrikternes Fællesråd har der under forhandlingerne af aftalen været fremført advarsler til Regeringen og Folketingets partier mod at lave en aftale, der uden tilstrækkelige økonomiske rammer vil sende arbejdspladser ud af landet.

Det vil nemlig særligt gå ud over arbejdspladser i landdistrikterne, hvor fødevareklyngen beskæftiger op mod 15-20 procent i visse kommuner, fremgår det af en pressemeddelelse fra landdistrikternes interesseorganisation:

- Med de penge, der nu er afsat til investeringer i landbrugets grønne transformation, er det samtidig med til at holde hånden under massevis af arbejdspladser i landdistrikterne, siger formand Steffen Damsgaard i meddelelsen.

Med aftalen tilføres således omkring  3,8 milliarder kroner i statslige midler til den grønne omstilling af landbruget.