En milepæl er nået i opførelsen af den nye Storstrømsbro.
Arbejderne er i fuld gang med at lægge asfalt på kørebanen. Det er godt nok kun til rampen, fordi selve broen ikke er færdig derude.
Jeg vil kalde os et ungt og et sammenspist sjak
- Vi er i gang med at lægge det første lag ud af selve asfaltopbygningen på rampen op til den nye Storstrømsbro.
- Selve opbygningen består af tre lag, og på hele strækket er der cirka 64.000 kvadratmeter, der skal asfalteres, forklarer Anders Kofod, der er entrepriseleder i det lokale selskab MSE, som står for leverancen af de mange ton asfalt.
Entreprenørselskabet MSE hed oprindeligt Michael Sørensen.
Selskabet har hovedkvarter i Alstrup ved Øster Kippinge på Nordfalster, så det 90 år gamle selskab skal ikke køre så langt for at komme frem til arbejdet på Storstrømsbroen.
Vi bygger forbindelsen
I TV2 ØSTs serie "Vi bygger forbindelsen" følger vi arbejdet og det store byggeri omkring Femern og den nye Storstrømsbro.
Se det seneste afsnit om en af de store milepæle ved Storstrømsbroen - den første asfalt, der lægges, lige her.
1000 ton asfalt skal bruges
MSE har travlt med at sende lastbiler fyldt med asfalt mod byggeriet. Alene til asfalteringen af rampen skal der bruges cirka 1000 ton asfalt.
MSE har hyret entreprenørvirksomheden NCC som underentreprenør til at lægge asfalten.
- Vi har cirka 34 ton med i hver lastbil. Det rækker til cirka knap 30 meter. Det tager cirka syv minutter at tømme det læs her, siger Tommy Pedersen, der er formand for sjakket i NCC.
Han sørger selv for, at asfalten kommer til at være i den helt rigtige højde, når den anlægges på den kommende vejbane.
For asfalten bliver ikke bare smidt ud. NCC bruger en særlig asfalteringsmaskine, der har to transportbånd, som transporterer asfalten ud fra silokassen, hvorfra det bliver transporteret hen under et såkaldt strygejern på maskinen, hvor nogle fordelersnegle sidder.
Vi sad den anden dag og regnede det ud sammen og kom frem til, at sammenlagt på vores hold har vi 80 års erfaring
- Sneglene fordeler asfalten jævnligt under jernet. Der sidder nogle stamperkævler, der slår med cirka 1200 gange i minuttet, som komprimerer asfalten.
- Vi skal lægge 260 kilo pr. kvadratmeter. Det omregner vi til centimeter, fordi vi ved, hvor meget der skal ligge. Her er det cirka 11,5 centimeter. Det skal være præcist, forklarer Tommy Pedersen.
Han har arbejdet sammen med sit sjak i mange år.
- Jeg vil kalde os et ungt og et sammenspist sjak, lyder det lidt ironisk fra Tommy Pedersen.
For måske er sjakket godt sammenspist, men helt unge er de ikke.
- Vi sad den anden dag og regnede det ud sammen og kom frem til, at sammenlagt på vores hold har vi 80 års erfaring.
- Vi er et fast hold. Vi kommunikerer ikke så meget sammen. Vi går ikke og råber ad hinanden. Vi kigger bare på hinanden, så ved vi hvad der skal ske. Vi kender vores arbejdsprocesser.
- Det er meget godt at have et hold, der arbejder godt sammen, siger Tommy Pedersen.
Bruger sin erfaring
En af de erfarne mænd i sjakket er svenske Josef Kolinski. Som tromlefører sørger han for, at asfalten bliver trykket godt og grundigt sammen.
- Man skal køre over den her type asfalt fire-fem gange. Og det er fjerde gang nu, forklarer han.
- Jeg ser på asfalten, hvordan den opfører sig og hvordan den ser ud. Og så bruger jeg min erfaring til at afgøre, hvornår det er nok, siger den svenske tromlefører, der har 25 års erfaring.
- Det er mit liv. Det er det eneste, jeg kender til.
For Carsten Rasmussen, der er tilsynsleder i Vejdirektoratet, er asfalteringen et højdepunkt i byggeriet af den nye Storstrømsbro.
- Asfalteringen giver en bedre adgang for vores entreprenør op til broen, og det er også naturligt, at det oppe på land følger med.
- Det er et højdepunkt eller en milepæl, når man snakker jordarbejde. Man har rumsteret med jorden i lang tid, og det er vådt og fedtet.
- Lige pludseligt har man fået bygget sit underlag op og fået den her lækre asfalt på, så der ligesom er lagt låg på. Så det er et højdepunkt, når der kommer asfalt på, siger han.
Men der er et godt stykke vej, til asfalt kommer på selve broen.
- Det er lidt en anden disciplin. Broasfalt er nogle tyndere lag. Vi lægger asfalt på ude på selve broen som noget af det sidste.
- Der skal også laves en jernbane på den her bro, og det har man valgt at prioritere at lave som noget af det første. Asfalt på vejdelen på broen kommer på som noget af det allersidste til næste år. Så det er kun det inde på land der bliver lavet nu, forklarer Carsten Rasmussen.
Asfalten på rampen op til broen bliver dog heller ikke helt færdig før kort før broen indvies.
- Inden broen åbner så skal det afsluttende lag, slidlaget, på. Men det bliver ikke før broen skal åbne for trafik.
- Det venter man med til det sidste, fordi man skal kunne køre ovenpå det asfalt, vi lægger ud nu med maskiner.
- Hvis vi først har lagt slidlaget så risikerer vi at ødelægge det med de tunge maskiner. Så slidlaget kommer på til sidst sammen med afstribningen, forklarer Anders Kofod fra MSE.