Billederne af Francis Scott Key Bridge i Baltimore, USA, der kollapser efter en påsejling, er gået verden rundt.
I et land som Danmark, der især her i regionen er bundet sammen af adskillige store broer, er det nærliggende at spørge sig selv – kan noget lignende ske her?
På nye broer, som Øresund og Storebælt, har man regnet på, hvad der sker, ikke hvis, men når et skib rammer
Ifølge professor Per Goltermann fra DTU Construct er risikoen meget lille.
- Jeg vil sige, at det stort set er umuligt, siger han og tilføjer:
- De danske farvande er generelt lavvandede og jo lavere vand, jo mindre er de skibe, der kan sejle der. Det betyder, at for en lang række af vores broer, er det svært at forestille sig, at der ville komme et skib af en størrelse, som vil kunne få ram på bropillerne.
Bygget til kollision
Derudover er danske broer både historisk og i nyere tid generelt designet ud fra nogle helt andre principper, end man ser i blandt andet USA.
- På nye broer, som Øresund og Storebælt, har man regnet på, hvad der sker, ikke hvis, men når et skib rammer, og broerne er lavet, så de ikke styrter ned, siger Per Goltermann, der har fulgt med i såvel byggeriet som driften af begge broer.
- Ser du på broen i Baltimore, så er det nærmest fire individuelle ben. Det synes klart og tydeligt, at hvis noget rammer et af benene, så får det ingen hjælp fra de tre andre, tilføjer han.
En lignende melding får man hos Vejdirektoratet.
I disse år er Vejdirektoratet i gang med at bygge en ny bro over Storstrømmen mellem Falster og Sjælland. Her er scenariet, om et skib der sejler ind i broen, en væsentlig del af designet i hele brokonstruktionen.
Det kan godt være, man vil være nødt til at lukke broen for reparation – men den kollapser ikke
Det fortæller projektchef Niels Gottlieb til TV2 ØST.
- På den nye Storstrømsbro er bropillerne og konstruktionen i sin helhed lavet til at kunne modstå en påsejling af skibe af en sådan størrelse, som vil kunne risikere at ramme dem, siger han og tilføjer:
- Man kan slet ikke sammenligne de to konstruktioner. Broen i Baltimore er en meget spinkel stålgitterbro – den nye Storstrømsbro er en betonbro, som indeholder meget mere vægt i både fundamenter og overbygning.
Forud for byggeriet af den nye bro, der med sine 3,8 kilometers længde bliver Danmarks tredjestørste, har ingeniørerne både set på, hvilke skibe der aktuelt sejler – men også hvilke skibe der vil kunne sejle – i farvandet.
- Så de skibe, der kan sejle gennem Storstrømmen, vil ikke kunne gøre fatal skade på broen. Det kan godt være, man vil være nødt til at lukke broen for reparation – men den kollapser ikke, understreger Gottlieb.
Påsejlet flere gange
Det er dog sket ind til flere gange, at et skib har været på kollisionskurs med en dansk bro.
Både i 1993 og 2005 blev lavbroen over Storebælt påsejlet.
I førstnævnte tilfælde var det Storebæltsfærgen Romsø, der blev kilet ind under broen i et blæsevejr. Ingen mennesker kom til skade. Mere tragisk endte det i 2005, hvor styrmanden på coasteren M/V Karen Danielsen blev dræbt, da han i beruset tilstand sejlede ind i broen.
Selvom der blev slået et stort hul i broen, kunne trafikken efter cirka fem timer genoptages.
I 2012 sejlede en coaster ind i jernbanebroen over Limfjorden. Broen blev beskadiget, men styrtede ikke sammen.
Fire år senere, i 2016 blev det ikke til en egentlig kollision, men det var tæt ved. Den 10. februar 2016 om aftenen havde det 72 meter lange litauiske fragtskib "Perseus 1872" kurs mod den østlige pylon på højbroen over Storebælt.
Situationen førte til, at broen kortvarigt blev lukket for alt trafik.
Kollision blev afværget, da det lykkedes Forsvarets Vessel Traffic Service, der overvåger trafikken i blandt andet Storebælt, at få kontakt til kaptajnen, som mindre end 50 meter fra broen fik styret skibet fri af en kollision.
Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, skriver i en mail til TV2 ØST, at "Østbroens Pyloner er konstrueret således, de kan modstå et kraftigt skibsstød".
Derudover er broens ankerblokke og de nærmeste piller ved ankerblokkene beskyttet af sandøer under vandoverfladen.
I forbindelse med et uheld eller en risiko for påsejling kan Vessel Traffic Service endvidere lukke for broen, således det udelukkende er et spørgsmål om at få tømt broen for de biler, der allerede er kørt op, oplyser Forsvaret til TV2 ØST.
Storebæltsbroen var den første store danske bro, hvor risikoen for påsejling af et skib blev indarbejdet i broens design fra starten.
Siden er flere andre danske broer blevet sikret mod kollisioner.