Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne kæmper om de samme stemmer

Med et nyt parti på stemmesedlerne må Dansk Folkeparti kæmpe endnu hårdere under denne valgkamp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsdag blev valgkampen officielt skudt i gang.

Sebastian Mylsted-Schenstrøm (DD) var derfor i morgenradioen torsdag med sine partikollegaer fra det nye parti Danmarksdemokraterne. Selv kæmper han for at komme i Folketinget for første gang.

- Man må stille sig frem og så byde sit kandidatur til, og så må man se, hvad vælgerne synes om det, siger Sebastian Mylsted-Schenstrøm.

Indtil august var folketingskandidaten ellers medlem af Venstre, men nu har han skiftet til Inger Støjbergs nye parti.

- Venstre har udviklet sig, og så er der opstået et nyt parti, som jeg bare er mere enig med. Det var ikke fordi, jeg vågnede op en morgen og sagde, nu er Venstre et dårligt parti. Jeg synes stadig, at Venstre er et ganske udmærket parti, og jeg har ikke noget dårligt at sige om mit tidligere parti.

Sebastian Mylsted-Schenstrøm (DD) har tidligere været medlem af Venstre.
Sebastian Mylsted-Schenstrøm (DD) har tidligere været medlem af Venstre. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

Skal man tro de seneste prognoser, så står Danmarksdemokraterne til at få tre mandater i Sjællands storkreds.

- De er ganske fornuftige, og jeg synes jo, det er vigtigt, at vi får valgt nogle lokale repræsentanter fra Sydsjælland og Lolland-Falster, lyder det fra Sebastian Mylsted-Schenstrøm.

- Et super spændende valg

På Falster var René Christensen (DF) ved at hente sine valgplakater i dag.

- Det er så dejligt. Altså vi har jo faktisk været i valgkamp i nærmest to måneder, men nu er det den rigtige valgkamp, fortæller politikeren.

René Christensen har siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti siden 2008, og nu kæmper han for sin femte valgperiode.

Valgplakat
Læs også
To dage for tidligt på den - pludselig hang valgplakater af Kofod i lygtepælene
Valgplakat
Læs også
To dage for tidligt på den - pludselig hang valgplakater af Kofod i lygtepælene

- For Dansk Folkeparti og også for mig personligt er det jo et super spændende valg. Altså vi har jo haft nogle udfordringer. Så det her, det er jo sådan et valg, hvor man virkelig skal kæmpe for noget. Både for sit parti, men også for sit eget mandat.

Ligger på spærregrænsen

Prognoserne er dog dystre. Ifølge den seneste meningsmåling ligger Dansk Folkeparti nemlig på spærregrænsen.

- Det er da anderledes. Det har vi ikke prøvet før, men man kan også sige, det er jo, som det er, og det kan man jo ikke lave om på.

Det kan ende med, at Dansk Folkeparti kun får et mandat i kredsen. I sådan en situation skal René Christensen kæmpe om pladsen mod blandt andet partistifter Pia Kjærsgaard.

Lindholm med den nyeste forskningsbygning fra 2007 i forgrunden.
Læs også
Inger Støjberg genopliver planer om udrejsecenter på Lindholm
Lindholm med den nyeste forskningsbygning fra 2007 i forgrunden.
Læs også
Inger Støjberg genopliver planer om udrejsecenter på Lindholm

- Jeg håber jo, vi bliver to. Pia er en stærk kandidat og dygtig, og nu kæmper vi sammen om at få et bedre valg, end prognoserne ser ud til.

- Men altså, jeg kan opfordre folk til at stemme personligt den her gang. Det er rigtig vigtigt. Og hvis man gerne vil have, at jeg skal repræsentere vores landsdel, så skal man jo stemme personligt på mig, siger René Christensen.

Forude venter der dog først fire ugers valgkamp, og den garvede politiker føler sig klar.

- Jeg går roligt ud i valgkampen, og jeg har god selvtillid, og jeg er glad for mit parti. Nu skal vi ud og tale med vælgerne, og jeg er sikker på, de også vil give os et godt valg.

Hvis Dansk Folkeparti skal sikre sig en plads i Folketinget, så skal de have mindst to procent af stemmerne.


Nyhedsoverblik