Børne- og undervisningsministeren Mattias Tesfaye (S) brugte lidt over en time onsdag formiddag på at fremlægge og svare på spørgsmål om regeringens nye folkeskoleudspil.
Der er i forslaget 35 forslag.
Her er nogle af hovedpunkterne fra dagens pressemøde.
Mere frihed til skolerne
Regeringen ønsker at lægge mere ansvar ud til skolerne og skolebestyrelsen. Derved skal Christiansborg og rådhusene træde et skridt tilbage i beslutningerne omkring skolerne.
Det betyder, at skolebestyrelserne skal styrkes. Det skal blandt andet ske ved, at folk fra det lokale erhvervsliv rykker ind i bestyrelserne.
Som et led i at gøre skolerne mere fri, skal skolebestyrelserne derfor fremover selv bestemme skoledagenes længde og hvor meget bevægelse, der skal være i elevernes hverdag.
Derfor skal mange faglige mål og krav fjernes. Det gælder blandt andet kravet om 45 minutters daglig bevægelse.
En mere praktisk skole
Regeringen vil gøre folkeskolen mere praktiskorienteret.
Samtidig vil regeringen indføre flere valgfagstimer med praktiske fag som håndarbejde og madkundskab.
Derudover vil der komme nye valgfag, helt specifikt vil teknologi være et nyt fag, eleverne kan tilvælge.
Der sættes 2,6 milliarder af til faglokaler, som skolerne kan bruge på at renovere og forbedre eller bygge helt nye lokaler, som skal bruges til de praktiske fag.
Et nyt fag 'uddannelse og job' skal på skoleskemaet, og det skal blandt andet indeholde obligatorisk erhvervspraktik.
Mesterlæreordning
Derudover vil regeringen indføre en mulighed for at elever fra 7.-9. klasse kan komme i en juniormesterlæreordning.
Dermed kan eleverne komme i mesterlære hos en virksomhed eller på teknisk skole to dage om ugen.
Det vil til gengæld betyde, at eleverne ikke får en afgangseksamen, der giver adgang til en gymnasialuddannelse, men derimod til erhvervsuddannelserne.
Der skal dog altid være mulighed for at fortryde.
Andre pointer
På trods af Socialdemokratiet selv var med til at indføre længere skoledage tilbage i 2014, vil de nu igen gøre dem kortere.
En folkeskoleelev skal dermed i fremtiden gå cirka 200 timer mindre i skole over 10 års skolegang. Der skal i stedet være flere timer med to undervisere.
Der skal derudover ændres i læreruddannelsen samt være bedre mulighed for videreuddannelse. Regeringen foreslår at lave en ekstra "psykologfaglig" overbygning, samt have fokus på kompetenceudvikling i specialpædagogik og klasseledelse.
500 millioner skal afsættes til de fagligt svageste.
De skal bruges på intensive undervisningsforløb rettet mod den tiendedel i folkeskoleklassen, der har sværest ved dansk og matematik. Det vil give to elever i hver folkeskoleklasse mulighed for to timers undervisning om ugen.