Tilværelsen som ejer af en dieselbil er i 2022 gået hen at blive en ekstra dyr fornøjelse.
For prisen på diesel er siden årsskiftet skudt i vejret med næsten 36 procent. Dermed er diesel nu også mærkbart dyrere end benzin, der til sammenligning er steget 15 procent.
Siden midten af august har diesel i gennemsnit kostet 50 øre mere end benzin per liter. Det er en situation, som bilisterne meget vel må vænne sig til i de kommende måneder.
Der er ikke noget, der peger på, at vi om det næste hjørne vil se, den situation ændres
Sådan lyder vurderingen fra Peter Rasmussen, der er olieekspert hos den danske afdeling af den amerikanske tankstationsvirksomhed Circle K.
- Historisk i dette årtusinde har vi haft to gange før, hvor diesel har været dyrere end benzin – men det har været i nogle få dage.
- Nu har vi rundet mere end en måned, hvor dieslen har været dyrere end benzin, og der er ikke noget, der peger på, at vi om det næste hjørne vil se, den situation ændres, tilføjer han.
Ikke siden 2008 og 2009 har diesel prismæssigt ligget over benzin i en længere periode, viser en opgørelse fra DriftkraftDanmark.
Dengang skyldtes det blandt andet en stigning i antallet af dieselbiler på vejene kombineret med et fald i produktionen. Denne gang er årsagen en ganske anden og mere alvorlig:
- Det hele falder tilbage til Ukraine. Der er flere ting der, som skubber på, imens andre ting er kommet til, forklarer Peter Rasmussen.
- Beslutningen om at udfase russisk olie har betydet et skifte. I Vesteuropa har vi typisk produceret mere benzin og mindre diesel, end vi har brug for – og den manglende diesel har vi så typisk importeret fra både USA og Rusland.
Rift om diesel
Selvom det først er i starten af næste år, at beslutningen om et EU-forbud mod import af russisk olie træder i kraft, har en lang række virksomheder allerede indført et boykot.
- Derfor er den effekt kommet allerede før sommerferien.
Foruden et fald i udbuddet har også prisen på naturgas været med til at drive prisen på diesel op, forklarer Peter Rasmussen:
- Naturgas er rent produktteknisk mulig at erstatte med fyringsolie, hvilket vi har set flere danske industriselskaber gøre. Og fyringsolie er produktteknisk tilsvarende diesel. Så en dieselpulje, der i forvejen er blevet mindre på grund af mindre import, oplever nu en stigende efterspørgsel.
- Det er en perfekt storm, som toppes af, at man i USA ikke har fået skruet op for produktionen, efter det fald som skete under corona. Så den import, man kan få fra USA, er blevet begrænset, tilføjer han.
Ekstraregning til dieselbilister
De stigende priser rammer særligt hårdt her i regionen, som er den regionen i hele Danmark, hvor pendlerne kører længst på arbejde med i snit 30,8 kilometer. På landsplan hedder det tal 22 kilometer.
Ifølge FDM, der er bilejernes interesseorganisation, bliver ejerne af dieselbiler ramt dobbelt af de stigende priser, fordi de i forvejen betaler en såkaldt udligningsafgift.
Denne afgift er ifølge Skat indført for at kompensere for at diesel sædvanligvis har været billigere end benzin:
- Der er mange, som bliver ramt her. Selvom der er et stort fokus på elbiler, skal vi ikke glemme, at der er omkring 760.000 dieselbiler på vejene, som bliver ramt af de her prisstigninger, forklarer Ilyas Dogru, chefkonsulent i FDM, til TV2 ØST.
Tilsvarende tæller vognparken på landsplan godt 1,8 million benzinbiler, 100.000 plugin-hybridbiler samt godt 100.000 elbiler.
Udligningsafgiften ligger ifølge FDM på omkring 2.000 kroner halvårligt, men bliver fastsat afhængigt af bilens officielle brændstoføkonomi.
- Pointen med denne afgift var at udligne prisforskellen på benzin og diesel på standeren, men når dieselprisen nu er så høj, har det altså medført en årlig prisstigning på 5.000 kroner for dieselbilejerne, påpeger chefkonsulenten og tilføjer:
- Det har både privatøkonomiske konsekvenser, men også samfundsøkonomiske konsekvenser, fordi det også rammer mobiliteten i forhold til arbejdskraftens bevægelighed, når det bliver dyrere at pendle.
Tilsvarende har de stigende priser for ejere af benzinbiler med et tilsvarende kørselsbehov medført en årlig ekstraregning på 2.500 kroner.
FDM har tidligere foreslået at lempe udligningsafgiften som følge af prisudviklingen, hvilket der dog ikke umiddelbart har vist sig bred politisk opbakning til at gøre.