Flere diger her i sendeområdet blev hårdt ramt, da den værste stormflod i 119 år væltede ind over landet fredag.
Ideen var opstået længe før weekendens vejr, men behovet er kun blevet mere presserende efter stormfloden. Der er bred enighed blandt de danske digelag om behovet for en fælles forening, der kan varetage de danske digelags interesser.
De største udfordringer er jo de pengeressourcer, der skal til for at bygge et dige.
- Det der er rigtig vigtigt, er at vi skal samle os, så vi kan varetage digelagenes interesser overfor myndighederne, lyder det fra Henrik Marcussen, formand for Det Lollandske Digelag.
Ovenpå stormfloden står mange digelag nu overfor millionregninger, samtidig har regeringen præsenteret et udspil om kystsikring, som primært varetager Vestkystens interesser, så derfor er der mere end tidligere behov for en fælles forening.
- Vi er jo også frustreret over, at alle pengene går over til Vestkysten. Så vi har også sagt, at vi gerne vil have høringsret på nye lovforslag, vi vil gerne have indflydelse på, hvordan de statslige og kommunale penge fordeles, siger Mogens Mika, der er næstformand i Det Falsterske Digelag.
Hårdt pressede digelag
På Falster klarede diget skærene, men det estimeres, at 500.000 kubikmeter sand flyttede sig på diget.
- Det var helt grotesk, når man kom ned og så de bølger, der slog ind. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Aldrig, lyder det fra Mogens Mika.
Han bor 400 meter fra diget og holdt øje med det, da stormvejret og vandstigningen tog fart.
Selvom diget holdt, har bølgerne ædt 12-15 meter af diget. Næstformanden er usikker på, hvor meget det præcis kommer til at koste, men han anslår et sted mellem 25 og 50 millioner kroner.
- Det betyder, at vi skal ud og finde en masse penge for at få det etableret igen. For det skal jo etableres. Der ligger milliarder af ressourcer på den anden side af diget, som vi skal beskytte, forklarer han.
I Ulvshale på Møn er diget også medtaget:
- Vi har jo oplevet en frygtelig katastrofe her på Ulvshale. Vores 2,5 kilometer lange dige er bombet sønder og sammen - total kollapset mange steder. Undtagen der hvor vi tidligere har lavet kystsikring. Altså hvor vi har stenbølgebrydere, forklarer formanden for Ulvshale Fællesskov Digelag, Ege Lau Frandsen.
Håber på en større hjælp til økonomien
I dag betaler de, der bor tæt på et dige, en skat til kommunen, som dækker digelagets løbende udgifter og opsparing til større projekter.
- De største udfordringer er jo de pengeressourcer, der skal til for at bygge et dige, og det gør sig gældende for hvilket som helst digelag - stort som småt. Det er svært at låne penge, fordi man ikke har noget at sætte sikkerhed i, forklarer Henrik Marcussen.
- Vi skal se, om vi aktivt kan få nogle andre lånemuligheder på statsniveau, hvor de eventuelt kan stille midler til rådighed til en lav rente med en lang tilbagebetalingstid, tilføjer han.
Han mener også, at det er en udfordring, at det kun er de, der bor i de kystnære områder, som betaler til kystsikringen, da det ikke kun er dem, der har gavn af det:
- Der er sommerhuse, der bliver udlejet, kyststrækninger man kan bade på, og natur man kan nyde, så derfor er det vores opfattelse, at det burde være et nationalt anliggende, at områderne bliver beskyttet.
Vil have medbestemmelse politisk
Målet for Landsforeningnen for Danske Digelag er først og fremmest politisk indflydelse og større medbestemmelse i forhold til de statslige ressourcer til området.
- Vi vil bestræbe os på at komme i betragtning, når der bliver lavet noget om kystsikring i det hele taget, sådan så vi kan få foretræde for embedsmænd og ministerierne, så de kan få noget viden, de måske ikke har, siger Henrik Marcussen og tilføjer:
- Vi skal ikke sidde som forening og dele pengene ud, vi skal bare have mulighed for at søge i de midler, der bliver lagt ud. Hele landet skal have lov til at søge om de samme midler.
Derudover mener han, at de med viden og erfaringer ude fra en masse forskellige digelag, kan bistå myndighederne med vigtig information fra virkeligheden.
Den stiftende generalforsamling bliver afholdt onsdag i Odense, og indtil videre kender de til 20 digelag, der dukker op, ud af de 66 digelag i Danmark, de har kendskab til.
Både Mogens Mika og Henrik Marcussen stiller op til bestyrelsen for Landsforeningnen for Danske Digelag, og de har begge et håb om, at flere digelag vil møde op til den stiftende generalforsamling.