Direktøren for BonBon-land er fundet død

Direktøren for BonBon-land Mattis Willms blev kun 41 år gammel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Direktøren for BonBon-land, Mattis Willms, er død i en alder af 41 år.

Det oplyser forlystelsesparkens presseansvarlige, Mette Christina Nielsen i en pressemeddelelse.

- Det er med stor sorg, at vi må meddele, at BonBon-Lands direktør, Mattis Willms, er død 41 år gammel.

Mattis blev fundet i sit hjem i København lørdag aften, hvor han er sovet stillet ind.

Nordmanden Mattis har været direktør i BonBon-Land siden sommeren 2016. Mattis har tidligere
været direktør i Bø Sommarland i Norge og har ligeledes arbejdet i Royal Caribbean Cruise Line og DFDS Norge.

- Mattis vil blive savnet uendelig meget af alle i BonBon-Land. Vi sender Mattis’ pårørende de varmeste tanker i denne svære tid, meddeler BonBon-Land i en pressemeddelelse.
 


Nyhedsoverblik