Siden april i fjor har en journalist været beskyttet af et navneforbud i en omfattende sag om krænkelser mod børn. Men det skal være slut nu, mener tre dommere ved Retten i Roskilde.
Navneforbuddet er tirsdag formiddag blevet ophævet. Alligevel er det stadig gældende, fordi Østre Landsret skal have mulighed for at vurdere spørgsmålet, inden Roskilde-dommernes afgørelse kan træde i kraft.
Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke tilladt at fortælle, hvilket medie journalisten arbejdede for.
Journalisten blev anholdt i sit hjem på Sjælland i april 2021. Det var hans egen hustru, som havde kontaktet politiet. Hun var blevet tippet af pædofiljægere fra internettet, som havde sendt hende dokumentation for, at hendes mand havde krænket børn via nettet.
Ved anholdelsen ransagede politiet journalistens hjem. Her blev fundet tusindvis af seksuelle billeder og film af børn. Det viste sig siden, at der blandt andet – ifølge anklagemyndigheden – var tale om mandens egne børn og børn, som kom i hans hjem.
Overgreb mod 39 identificerede børn
Anklagemyndigheden har rejst tiltale om overgreb mod 39 identificerede børn. Derudover er der billeder, som peger på, at der er et par ukendte ofre også. De fleste overgreb er i kategorien blufærdighedskrænkelse.
Journalisten har taget billeder af børnenes kønsdele, når de har været i bad og lignende. Men der er også overgreb, som ifølge anklagemyndigheden må sidestilles med voldtægt. Her har journalisten angiveligt befølt børnenes kønsdele i en sådan grad, at det må sidestilles med et samleje.
Retten har tidligere vurderet, at det vil udgøre en unødig krænkelse af manden, hvis hans identitet kom offentligt frem. Men nu er selve sagen mod ham i gang - den såkaldte hovedforhandling.
Derudover har journalisten erkendt sig skyldig i flere af de forhold, han er tiltalt for, og sagen er i sin helhed meget alvorlig. Det er ifølge retsformand Marie Louise Tønne samlet set nok til, at der ikke længere er grundlag for at opretholde et navneforbud.
Dom forventes til efteråret
Journalistens forsvarsadvokat Carsten Brix valgte på stedet at kære afgørelsen til Østre Landsret. Han forlangte desuden, at kæren blev tillagt opsættende virkning. Det er jurasprog, som betyder, at navneforbuddet gælder, indtil landsretten har talt.
- Hvis der ikke er opsættende virkning, og landsretten når til et andet resultat, så går formålet jo tabt, lød argumentet fra Carsten Brix, som de tre dommere valgte at efterkomme.
Der er berammet 23 retsmøder til sagen, men retten forventer at kunne afslutte sagen efter 14 retsmøder. Der ventes dom i løbet af efteråret.
Det vides ikke, hvornår Østre Landsret vil træffe afgørelse vedrørende ophævelse af navneforbuddet.