DSB indsætter togbusser under akut sporarbejde

Fredag kører der færre regionaltog flere steder på Sjælland og Falster

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tjek lige rejseplanen en ekstra gang, hvis du skal med toget fredag.

Hele dagen vil der nemlig køre færre regionaltog flere steder på Sjælland og Falster, ligesom der bliver indsat togbusser.

Det oplyser DSB.

Årsagen er, at der skal udføres akut sporarbejde på Københavns Hovedbanegård, og derfor vil ikke alle spor være til rådighed.

Ifølge DSB kører der færre regionaltog på følgende strækninger: Østerport – Slagelse, Østerport – Holbæk samt Københavns Hovedbanegård – Orehoved.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Samtidig forlænger DSB kørslen med togbusser, som kører mellem Nykøbing Falster og Orehoved, så de kører til og fra Vordingborg.

- I Vordingborg opnås dermed forbindelse med togene til og fra Køge. Man kan i Næstved skifte mellem disse tog og de øvrige regionaltog, oplyser DSB.

Få dine penge tilbage

Når du rejser med DSB, og din ankomsttid er mere end 30 minutter forsinket, kan du søge om kompensation for din billet på DSB´s hjemmeside.

Har du pladsbillet til et tog, som du ikke kan nå på grund af denne forsinkelse, kan du få refunderet pladsbilletten uden gebyr.

Læs også
Godt nyt til de trængende - DSB genåbner toiletter
Læs også
Godt nyt til de trængende - DSB genåbner toiletter

Hvis du bliver forsinket på grund af sporarbejdet, kan du benytte Orange-billetten til det første efterfølgende tog. Har du rejsekort og bliver forsinket, og rejsen på den måde bliver dyrere, kan du henvende dig til Rejsekort Kundecenter for at søge om kompensation.


Nyhedsoverblik