Dyrenes beskyttelse råber vagt i gevær: - Udsatte fasaner kan skabe smittested for fugleinfluenza

Dyrenes beskyttelse og virolog vil have fasaner, der bliver udsat i naturen, tjekket for fugleinfluenza.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

For få måneder siden blev et udbrud af fugleinfluenza opdaget blandt mink på en farm i Spanien. Det kan måske synes som meget langt væk, men måske der alligevel er en sammenhæng mellem det vi ser i Spanien, og det fuglemiljø vi har i vores region.

Hvis fjerkræ er i stand til at smitte pattedyr med et virus, som derefter kan spredes blandt disse, så kan det potentielt også ende med smitte blandt mennesker. Det mener Allan Randrup Thomsen, som er forsker i virologi ved Københavns Universitet, er grund til særlig opmærksomhed.

- Man er særligt bekymret, fordi det ser ud til, at virusset har udviklet sig fra primært at være en fuglesygdomsvirus, til at være en virus, som også kan sprede sig i pattedyr. Og da mennesket er meget tættere på pattedyr end fugle, så handler bekymringen om, at man frygter, hvad udviklingen kan føre til, fortæller han.

udsaetningskort-fasaner.jpg

Region Sjælland er suverænt størst, når det gælder fasanudsætning. Og da fasaner i naturen er vilde, så gælder Fødevarestyrelsens smitteforanstaltninger ikke her. Foranstaltningerne gælder kun, mens fasanerne lever i fasanopdrætternes voliere.

Bekymringen blandt Dyrenes Beskyttelse opstår, fordi fasanerne fortsat bliver fodret med majskorn i naturen, hvilket skaber en risiko for eksponering for fugleinfluenza, da andre vilde fugle tiltrækkes af maden, mener Michael Carlsen, der er uddannet zoolog.

- Fasanerne vokser op med majs, og det fortsætter man så med at fodre dem med, efter de er lukket ud. I praksis fortsætter man altså opdræt af dem, bare uden hegn. Men de her fugle er ikke ret gode til at finde føde selv, hvilket ikke betyder noget, så længe de bliver fodret. Det betyder også, at de holder sig samlet i store flokke indtil september-oktober, fortæller han.

Han undrer sig derfor over, hvorfor fasanerne i naturen bliver klassificeret som vilde, og ikke skal efterleve Fødevarestyrelsens smitteforanstaltninger, hvor der ellers er krav om indelukning eller indhegning og overdækning på grund af fugleinfluenza i vilde fugle.

Grafik: Lonni Haugaard

Dyrenes beskyttelse frygter udveksling af smitte

Fødevarestyrelsen oplyser i et skriftligt svar til TV2 ØST, at udsatte fasaner betragtes som vilde fugle, da de ikke længere er i menneskelig varetægt.

Michael Carlsen mener ikke, at de opdrættede fasaner ville kunne klare sig selv i naturen uden den menneskelige kontakt der opstår, når opdrætterne fortsat fodrer dem, hvilket tiltrækker vilde fugle, som potentielt kan være smittebærere – op dermed skabe det perfekte sted til udveksling af sygdomme.

- Det er uhensigtsmæssigt at have tætte ansamlinger, og så ovenikøbet fodre dem. Til september kommer der trækfugle ned over Danmark, og dermed sagt også en masse vilde fugle. Man har altså lavet det perfekte sted til udveksling af sygdomme mellem de vilde fugle og fasanerne, fortæller han.

Døde fasaner
Læs også
En million fasaner sættes ud til jagt - syge polske fugle øger risiko for fugleinfluenza
Døde fasaner
Læs også
En million fasaner sættes ud til jagt - syge polske fugle øger risiko for fugleinfluenza

Alene i 2023 har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri modtaget i alt 337 indberetninger, om fugleinfluenza, hvoraf 37 fugle blev testet positive for fugleinfluenza, står der oplyst på Fødevarestyrelsens side.

Fødevarestyrelsen skriver også, at et forbud mod indfangning af vilde fasaner ikke vil mindske risikoen for udbrud af fugleinfluenza i Danmark. Det er ifølge Allan Randrup vigtigt at skelne mellem, at fugleinfluenza ikke er det samme som human influenza – og altså den højpatogene fugleinfluenza, som skaber bekymring. Men han fortæller samtidig, at det er set før, at mennesker kan smittes af fugleinfluenza.

- Man ser indimellem, at folk der kommer i relativ tæt kontakt med de smittede fugle smittes, og hvis det sker, så er dødeligheden høj. Men smitte mellem fugle og mennesker er ikke noget vi normalt ser i væsentligt omfang, fortæller han.

Opdrættere af fasaner kommer i kontakt med fasanerne, når de fodrer dem i naturen.

Bør vi frygte fugleinfluenza?

Ifølge Allan Randrup Thomsen, skal vi endnu ikke frygte fugleinfluenza blandt mennesker, men han fortæller dog også, at man bør følge udviklingen nøje.

- Lige nu er jeg ikke nervøs. Udbruddet i Spanien er langt væk. Men der er nogle udviklingstegn, som gør, at jeg ikke bare tør at lægge det til side. Vi er nødt til at holde øje med udviklingen i Danmark, og så mener jeg, at myndighederne bør få lavet nogle klare procedurer for overvågning, når man samler fugle i store grupper .

Fasan
Læs også
Ande- og fasanopdrættere mangler styr på registreringen
Fasan
Læs også
Ande- og fasanopdrættere mangler styr på registreringen

Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsens samarbejder om overvågning og bekæmpelse af anmelderpligtige husdyrsygdomme, og som reglerne er nu, bliver vilde fasaner kun undersøgt, hvis de findes døde og anmeldes i appen FugleinfluenzaTip eller via Miljøstyrelsens faldvildtundersøgelse.

TV2 ØST ville gerne have spurgt Miljøstyrelsen om, hvorfor de udsatte fasaner fortsat bliver anset som vilde, og om oplevelserne med fugleinfluenzasmitte fra fugle til pattedyr i Spanien, giver anledning til at ændre procedurerne for tilsyn i Danmark.

Styrelsen er ikke vendt tilbage med svar på vores spørgsmål. 


Nyhedsoverblik