Prisen på gas og dermed også prisen på el er steget voldsomt det seneste år, og nu følger flere fjernvarmeværker efter med prisstigninger.
Ti ud af de 41 fjernvarmeværker i vores sendeområde varsler prisstigninger. Nogle pr 1. januar 2023, andre allerede pr 1. oktober 2022.
Et af de fjernvarmeværker, der har varslet en prisstigning pr 1. oktober er Fensmark Fjernvarme. Her ryger prisen op fra 500 kroner til 937,5 kroner per megawatt-time inklusiv moms.
Mikael Sørensen, der er driftsleder på Fensmark Fjernvarme, fortæller, at prisstigningen skyldes de stigende gas- og elpriser, der nu også rammer fjernvarmeværkerne, og at prisen er sat efter, hvad man regner med at få af udgifter.
- Det er ud fra nogle forventninger til resten af året og nogle forventninger til el- og gaspriser. Det er lidt noget gætteri, for vi kender desværre ikke priserne. Det er for at undgå at få en for stor underdækning, som vi skal indregne næste år, for vi må nok forvente, at der ser det lige så skidt ud, siger han.
Møder ærgrelse og forståelse
Fjernvarmeværkerne har ikke andre muligheder end at sende regningen videre til forbrugerne, som er dem, der ejer værket.
Men ifølge Mikael Sørensen har forbrugerne også taget varslet om prisstigningen pænt.
- Folk er ærgerlige. Prisstigninger er jo aldrig sjovt. De er kede af det, men generelt er der også forståelse for det, og flere tilkendegiver, at det var forventet. Folk kan jo godt se, at gas- og elpriserne er stukket af, siger han.
Også hos Sorø Fjernvarme har de høje priser på naturgas betydet, at de har måttet hæve priserne på deres fjernvarme.
- I starten af året der havde vi nogle driftudfordringer her, som der gjorde, at vi i perioder måtte fyre mere gas, end vi havde budgetteret, plus at prisen også steg, efter invasionen af Ukraine, siger Tommy Feer, daglig leder hos Sorø Fjernvarme.
Situationen er den samme for Nykøbing Sjælland Varmeværk. Her har man sat prisen op af to omgange fra 625 kroner pr megawatt-time til nu 1394 kroner.
Det er en stor stigning, men vi er jo stadig ikke så dyre, som hvis man har et gasfyr
Prisstigningen hænger alene sammen med, at prisen på naturgas er steget voldsomt, forklarer Klaus Hansen, der er driftsleder på Nykøbing Sjælland Varmeværk.
Her oplever man også en generel forståelse for prisstigningerne.
- Det er klart, at der kom nogle reaktioner og spørgsmål på, hvorfor pokker prisen blev sat op, men nu oplever forbrugerne, at alt andet også stiger, og at varmeproduktionen hos os er billigere end andre former for varme. Og så har Nykøbing Sjælland generelt haft gode priser i mange år, før den nuværende situation, siger han.
Forskelle på værkerne
Men det er stadig langt fra alle fjernvarmeværker, der sætter prisen op.
Et af de fjernvarmeanlæg, der har formået at undgå prisstigninger er Nørre Alslev Fjernvarmeværk. De sidste tre år har de faktisk kunnet sænke prisen.
Prisfaldet i Nørre Alslev skyldes, at varmepriserne er baseret på halm og derudover har de undgået et samarbejde med deres nabo SWS, Speical Waste System, som har et affaldsforbrændingsselskab, som de får 2/3 af deres varme fra.
- Vi har formået at sænke prisen de sidste tre år, fordi vi for os har kunne indgå nogle attraktive aftaler på brændselskøb, blandt andet en aftale med SWS, men også fordi vi har fået optimeret vores anlæg, så vi har kunne holde vores omkostninger i ro, siger Hans Jacob Petersen, der er forretningsfører hos Nørre Alslev Fjernvarme.
Årsagen til, at der er så forskelligt, om prisen på fjernvarmen stiger, falder eller er stabil, er, at fjernvarmeværkerne er ramt forskelligt af energikrisen.
Det forklarer Peter Sorknæs, der er lektor i blandt andet energiplanlægning på Aalborg Universitet.
- Det er, fordi de har forskellige former for produktioner. Der er nogle, der kun bruger naturgas til at producere varme, måske har de også en produktion af el, men den gaspris er jo steget gevaldigt, og hvis de ikke rigtig har nogle alternativer at komme i, så er deres pris jo steget voldsomt.
- Så er der nogle værker, hvor de bruger flis eller træpiller. De er også steget, men det har alt andet lige været mindre. Især hvis de har nogle længere kontrakter, og hvis de har været gode til at forhandle dem i foråret, så har de ikke oplevet de her prisstigninger endnu.
- I nogle tilfælde kan de ligefrem reducere prisen, hvis de for eksempel har købt en brændsel, for eksempel træflis, som de har på en årskontrakt, og samtidig sælger el, som er steget på grund af gasprisen, dyrere. Det elsalg kan bruges i fjernvarmeværket til at reducere prisen for forbrugeren, siger han.
Hos Nørre Alslev er det netop gode aftaler om brændselskøb, der har resulteret i prisfald. Her er varmepriserne baseret på halm, og så kommer to tredjedele af deres varme fra naboen affaldsforbrændingsselskabet SWS, som står for Special Waste System.
Det falder ikke foreløbigt
Peter Sorknæs tør ikke forudsige udviklingen på prisstigningen på fjernvarme, men det er ifølge ham ikke realistisk, at det slutter lige foreløbigt.
- Det kommer i hvert fald til at være vinteren over, det er helt sikkert. Spørgsmålet er så bare, om gasprisen bliver bragt ned, og derudover så er der jo de her forskellige ting i gang i EU-regi, og alt efter hvordan de bliver effektiviseret, kan det jo også påvirke de enkelte værker forskelligt.
- Jeg tror, man skal forvente, at vi ikke ser et stort prisfald næste år. Men i sidste ende afhænger det jo af, hvordan den her forsyningskrise vil fortsætte. Altså hvor hurtig man er til at få reduceret sit forbrug af gas og andre brændsler rundt omkring i Europa, og hvor hurtig er man til at få erstattet den gas og andre brændsler, man ikke får fra Rusland længere, med nogle andre former.
- Jeg tror ikke, man skal regne med at gå tilbage til de priser, vi så før, til næste år. Der tror jeg, der kommer til at gå en årrække. Men hvor lang tid, der lige kommer til at gå, det afhænger fuldstændig af den internationale krise, siger han.
Selvforsyning er ikke umuligt, men...
I TV2 ØST' brevkasse Spørg Om Krisen har flere spurgt, hvorfor vi i Danmark ikke bare gør os selvforsynende og dermed uafhængige af det internationale marked for energiforsyning.
Ifølge Peter Sorknæs er det ikke umuligt at gøre, men set i et større perspektiv er det ifølge ham ikke den rigtige løsning.
- Vi får så mange gevinster af det, så det er ikke kun en omkostning. Der er snak om det i for eksempel Norge, at de måske vil stoppe med at eksportere deres strøm, fordi de ser nogle høje elpriser. Men hvis man gør det, så står man jo også selv for den forsyningssikkerhed, der er, og så kan man jo ikke bare regne med, at der er nogen, der kan hjælpe en.
- Så det handler også om at skabe de her fællesskaber, og at man finder nogle bedre løsninger i fællesskab fremfor at stå alene lige pludselig, siger han og fortsætter:
- Det har også været med til at reducere udgifterne i hvert fald delvist og hjulpet med at integrere vedvarende energi i systemet, fordi man har nogle større elsystemer, man samarbejder om. Så i princippet kan man godt, men det er ikke den bedste løsning at gøre det selvstændigt.
Stadig billigere end meget andet
På trods af kommende prisstigninger er fjernvarme fortsat en attraktiv måde at få varme på, påpeger Mikael Sørensen.
- Det er en stor stigning, men vi er jo stadig ikke så dyre, som hvis man har et gasfyr, gudskelov, siger han.
Det mærker han også på efterspørgslen på tilslutning til Fensmark Fjernvarme.
- Folk ringer stadig og meget gerne vil have fjernvarme. Også efter vi har hævet priserne, siger han.
Fensmark Fjernvarme har i dag 1300 målere og er i gang med at tilslutte 150 nye. De er fuldt tilsluttet til næste år.