Erik og Jan rykker ud før ambulancen — nu kommer der flere akuthjælpere

Regionens 112-akuthjælperordning bliver udvidet med flere baser i de yderområder, hvor ambulancen har høj responstid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En hurtig og effektiv førstehjælp kan være altafgørende, når et menneske er i nød.

Der er dog steder på Sjælland og øerne, hvor det tager ambulancen længere tid at komme frem. Derfor gør regionen brug af lokale, frivillige akuthjælpere, der kan rykke ud inden ambulancen kommer.

Akuthjælperordningen har eksisteret siden 2011.

I starten var det akuthjælperordningen primært tiltænkt ikke-brofaste øer, men ordningen er løbende blevet udvidet. I dag er der 17 akuthjælperhold i Region Sjælland. Hvert hold består typisk af 10 frivillige akuthjælpere.

Nu udvider Region Sjælland med otte nye akuthjælperbaser.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her er de otte nye akuthjælperbaser i Region Sjælland
Her er de otte nye akuthjælperbaser i Region Sjælland Foto: Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST

Travlhed på Møn

Årsagen til udvidelsen er simpel: Ordningen virker.

- Vi har gjort os nogle gode erfaringer. Det er borgernært, og folk oplever, at det er tryghedsskabende i lokalsamfundene. Vi kan se, hvor effektivt det er, fortæller Benny Jørgensen, der er præhospital direktør i Region Sjælland.

- Der er langt til for eksempel Karise med en ambulance, og hvis der er tale om et hjertestop eller noget andet, der er virkelig livstruende, så er det vigtigt, at der noget kompetent førstehjælp til stede i nærmiljøet, siger han.

De nuværende baser: Sjællands Odde, Nekselø, Langø, Agersø, Bisserup, Askø, Bogø, Borre, Fejø, Femø, Hjelm, Onsevig, Omø, Orø, Røsnæs, Sejerø, Tappernøje
De nuværende baser: Sjællands Odde, Nekselø, Langø, Agersø, Bisserup, Askø, Bogø, Borre, Fejø, Femø, Hjelm, Onsevig, Omø, Orø, Røsnæs, Sejerø, Tappernøje Foto: Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST

I 2020 blev akuthjælpere kaldt ud til akutte situationer 495 gange.

Især akuthjælperholdet i Borre på Østmøn har haft noget at se til.

- Jeg kan godt lide at hjælpe folk, og med den beliggenhed vi har, kan der godt gå lidt tid, før den professionelle hjælp kommer, lyder det fra akuthjælper Birgitte Steen Jørgensen

Birgitte Steen Jørgensen fra Østmøn (th.) er blandt dem, der rykker ud, når mennesker har brug for hjælp.
Birgitte Steen Jørgensen fra Østmøn (th.) er blandt dem, der rykker ud, når mennesker har brug for hjælp. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST


Flere redskaber end hjerteløbere

En af de nye akuthjælperbaser findes i Karise. Erik Bejerholm og Jan Andersen er en af holdets 12 akuthjælpere.

- Jeg så opslaget (som Region Sjælland lagde op, red) på Facebook og tænkte, at det skulle jeg være med i. Jeg har været hjerteløber og har set hvilken forskel, det gør at rykke hurtigt ud, når det brænder på, siger Erik Bejerholm, der arbejder som selvstændig sportsmassør.

Casper Hansen er hjerteløber
Læs også
Flere hjerteløbere skal redde liv i udkantsområder
Casper Hansen er hjerteløber
Læs også
Flere hjerteløbere skal redde liv i udkantsområder

Akuthjælperne i Karise har et aflåst skab med udstyr og medicin, som de kan tilgå, hvis de bliver kaldt ud til en akut situation. Skabet indeholder hjertestarter, iltflaske, forbindinger og medicin.

Flere akuthjælpere
Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

I modsætning til hjerteløbere, der udelukkende assisterer beredskabet, når der skal rykkes ud til hjertestop, så kan akuthjælpere kaldes ud til en lang række forskellige typer af uheld og sygdom.

Akuthjælperne er uddannet gennem Region Sjælland og har deltaget i et 24 timers-kursus i hjertestop, traumer, forbindinger og medicin. De kan fx rykke ud til hjertestop, allergiske reaktioner, forbrændinger og drukneulykker.

Benny Jørgensen fastslår, at kurset klæder de frivillige grundigt på til de opgaver, akuthjælperne kan kaldes ud til.

Det er et 24-timers, skræddersyet førstehjælpskursus. Det er ikke et almindeligt kursus, man kan købe. Der følger også nogle medicinske kompetencer med, så der er tale om et meget velgennemført kursus, siger han.

Akuthjælpernes udstyr er placeret i et skab, som de frivillige har adgang til.
Akuthjælpernes udstyr er placeret i et skab, som de frivillige har adgang til. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Akuthjælpere reddede Leifs liv

Akuthjælperne har flere gange spillet en afgørende rolle i alvorlige situationer.

I foråret 2019 faldt Leif Werge fra Bogø om med hjertestop sin båd under en familiesejlads. Ombord var hans søn og en kvindelig gast. Da Leif Werge blev sejlet i land, stod en gruppe akuthjælpere klar til at hjælpe.

Eftertre kvarters hjertemassage og brug af hjertestarter blev han genoplivet. Det fik senere Leif Werge til at deltage i Medieløbet sammen med de akuthjælpere, der reddede hans liv.

Artiklen fortsætter under videoen...


Modtager udkald via app

Når regionens AMK-vagtcentral vurderer, at der behov for at sende akuthjælpere ud til en kritisk situation, sender de et signal til akuthjælpernes telefon, hvis de befinder sig i den pågældende zone. Akuthjælperne kan enten acceptere eller afvise udkaldet. Der sendes en ambulance til stedet under alle omstændigheder.

- Det er en frivillig ordning, så jeg gør det, når jeg har tid og overskud til det. Jeg er ikke forpligtet til at gøre det hele tiden, men når den ringer og alarmen går, så vågner der jo noget i én, og så skal man jo ud at hjælpe, fortæller Erik Bejerholm fra Karise.

Kan man få dårlig samvittighed, hvis man afviser et opkald?

- Jeg har afvist opkald før, hvor jeg ikke har haft mulighed for at tage af sted, men så ved jeg, at vi er flere i ordningen, og at der er andre, der tager afsted. Så det hele hænger jo ikke på mig, siger han.  


Nyhedsoverblik