1200 timer.
Det brugte embedsværket og forvaltningen i Kalundborg Kommune på handleplaner og redegørelser på en enkelt folkeskole, der var kommet under tilsyn.
Men det antal timer kan fremover stige markant.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) sendte i sommerferien en række såkaldt 'bekymringsbreve' ud til de kommuner, hvor en eller flere af kommunens folkeskoler har bekymrende kvalitet.
Mere fokus på dårligt gennemsnit og fravær
Brevene skyldes en ændring af Folkeskoleloven, der trådte i kraft 2. juni i år, og ændringen betyder, at der fremover skal trækkes en udviklingsliste over folkeskoler, der "har behov for styrket opmærksomhed for at undgå vedvarende dårlig kvalitet".
Styrelsen kigger blandt andet på, om eleverne har under 6,5 i karaktergennemsnit. Derudover må 50 procent af eleverne ikke have over 10 procent fravær inden for det seneste skoleår.
De nye retningslinjer betyder, at langt flere kommuner risikerer, at der kan komme flere skoler under tilsyn.
I vores område er det især Kalundborg Kommune, der bliver ramt af den udviklingsliste, som STUK laver over skoler med bekymrende kvalitet. I andre kommuner stiger antallet af skoler en smule, mens nogle kommuner går helt fri.
Kan ikke sammenligne kommuner
Men den nye måde at vurdere kvaliteten på er helt forkert, mener skoledirektør i Kalundborg Kommune, Michael Gravesen.
- Vi har lige nu tre skoler under tilsyn - med den nye 'rangliste', som jeg kalder den, så risikerer vi at komme op på otte skoler under tilsyn. Listen tager ikke hensyn til sammensætningen af både sociale og økonomiske faktorer i kommunerne - derfor mener jeg ikke, at en flok mennesker, der sidder i København, kan sammenligne København, Kolding og Kalundborg, siger skoledirektøren.
Ifølge skoledirektøren bruger kommunen i forvejen mange arbejdstimer på at lave handleplaner og redegørelser til STUK på de tre skoler i kommunen, der lige nu er under tilsyn.
Bureaukratisk
- Vi har på en enkelt skole brugt 1200 arbejdstimer. Vi kan simpelthen ikke bruge så mange timer i fremtiden på noget, der, i min optik, bunder i bureaukrati, siger Michael Gravesen.
- Det er rigtigt, at det første år, hvor vi modtager 'bekymringslisten', skal vi ikke gøre noget. Men de skoler, der er varskoet, og ikke kan få ændret karaktergennemsnittet de næste år, risikerer at komme under tilsyn i fremtiden. Og det kræver mange arbejdstimer at udarbejde handleplaner og lave redegørelser.
Han mener, at den nye liste er bureaukratisk og stigmatiserer skolerne.
- Her i Vest- og Sydsjælland har der ikke været tradition for, at de unge tager lange uddannelser. Det er ved at ændre sig, men der er stadig en del, som ikke er bogligt stærke. Derudover går hver tredje på en friskole. Så mange af de såkaldt bogligt stærke elever, kommer ikke i den kommunale folkeskole, siger Michael Gravesen.
Et paradoks
Michael Gravesen er ikke imod tilsyn, men man skal gentænke hele måden at kigge på folkeskolerne. Man skal ikke lægge et gennemsnit, som alle så skal passe ind i, mener han.
- Selvfølgelig har man på Christiansborg et ønske om at holde øje med folkeskolerne og niveauet på skolerne. Det har vi også på kommunen.
- Men det her med at lave en rangliste hvert år, hvor de ti procent af skolerne, der ligger i bunden med karaktergennemsnittet, får et bekymringsbrev, og risikerer at komme under tilsyn, fortæller intet om, hvorvidt skolen er god eller ej. Hvis man i stedet ser mere på skolen som helhed, og den socioøkonomiske sammensætning i området, så vil vi få et langt bedre billede af skolen, siger skoledirektøren.
- Politikerne ønsker en mere inkluderende og praktisk faglig skole. Alligevel så indfører man sådan en rangliste. Det er et paradoks, siger Michael Gravesen.
Ærgerlig over 'rangliste'
Han bakkes op af skoleder på Firhøjskolen og Sejerø Skole og Børnehus i Kalundborg Kommune, Signe Broe.
- Firhøjskolen er ikke under tilsyn, men da vi har et karaktergennemsnit fra sidste 9. klasses afgangsprøver på 5.5, så er vi på listen. Men listen tager ikke højde for, at vi har haft stor succes med at skaffe elev- og praktikpladser til de afgangselever, der eksempelvis ønsker en håndværkeruddannelse, siger Signe Broe.
Hun mener også, at der bør kigges på, hvordan sammensætningen er i et område.
- Her ved Firhøjskolen ligger der tre friskoler. Vi er glade for konkurrencen, men det er klart, at de jo også tiltrækker flere elever, der er bogligt stærke.
I det hele taget er hun ærgerlig over den nye rangliste.
- Vi har afholdt møder både internt i staben og i bestyrelsen om, hvad vi kan gøre for at fortælle forældrene, at Firhøjskolen faktisk er en rigtig god skole. Men jeg frygter, at det kan afholde enten tilflyttere eller kommende forældre fra at vælge skolen, når de her ranglister bliver offentliggjort, siger Signe Broe.
Tilsyn sker ikke automatisk
TV2 ØST har sendt kritikken til undervisningsministeriet.
Vi ville gerne have haft et svar fra Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), men dette var ikke muligt. I en mail fra kommunikationsafdelingen i ministeriet står der blandt andet:
Det følger af Folkeskoleloven, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan udtage skoler i kvalitetstilsynet, hvis de har haft bekymrende kvalitet i flere år, selvom skolen ikke skiller sig ud på indikatorerne i kvalitetstilsynet.
Beslutning om udtagelse til tilsyn træffes altid på baggrund af en konkret helhedsvurdering af skolens samlede data samt en forudgående dialog med kommunen og skolen.
Der er således ikke en automatik i, at en skole udtages til tilsyn, hvis den har haft bekymrende kvalitet i to år, og styrelsen forventer, at omfanget af skoler udtaget alene på baggrund af bekymrende kvalitet, vil være meget begrænset.