Mange flere børn skal have muligheden for at udsætte skolestarten med et år.
Det mener et politisk flertal, der har indgået en aftale om rammerne for at udvide denne mulighed. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelsen.
For nogle børn er et ekstra år i børnehave lige præcis opskriften på, at de bliver klar til skolen, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
- Vi mener, at en af årsagerne til mistrivsel er, at børn får en bumlet start på skolelivet, fordi de starter for tidligt, siger hun.
- Vi kan se, at børn, der får en uhensigtsmæssig skolestart, har problemer i resten af deres skoletid.
I det seneste skoleår skete der skoleudsættelse for 3300 børn. Med aftalen giver man plads til, at yderligere 1800 kan skoleudsættes i fremtiden.
Aftalepartierne - Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne - vil afsætte 200 millioner kroner årligt til formålet. Pengene har man fundet i finanslovsaftalen for 2022.
I dialog mellem forældre og personale
Ministeren understreger, at man ikke nødvendigvis skal skoleudsætte 1800 yderligere børn, bare fordi pengene er til det.
- Man skal gør det med de børn, hvor det er meningsfuldt, lyder det.
Vurderingen sker efter dialog mellem dagtilbuddet, pædagogerne, forældrene og lederen af den modtagende skole.
Det skal være med til at sikre viden om barnet i forskellige skolemæssige kontekster og viden om skolens ressourcer til at understøtte barnets behov.
Årsagen til, at det er en økonomisk byrde for statskassen at skoleudsætte børn er, at et år i børnehaven er dyrere end et års skolegang.
- Det er dybt uhensigtsmæssigt, hvis man egentlig godt ved, at barnet har brug for at blive et år ekstra i børnehave, men man af økonomiske årsager vælger at starte dem i skole alligevel, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hvis aftalen skal blive til virkelighed, kræver det en ændring af dagtilbudsloven. Man forventer at fremsætte et lovforslag i år, så de nye regler kan træde i kraft fra 1. januar 2023.