Flexboliger hitter - et billigere alternativ til sommerhuse

Der er blevet solgt væsentligt flere flexboliger i vores sendeområde i forhold til sidste år. Det er helårshuse uden bopælspligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ditte og Cornelius Rust har gang i mange projekter med deres ”nye gamle” hus på Lolland.

Der bliver både skrabet maling af og malet på det gamle bindingsværkshus fra 1872, som ægteparret har købt.

quote Vi købte det netop, fordi så vidste vi, at vi ikke ville være fanget af at bo hernede, hvis nu vi ikke ønskede det længere,

Ditte Rust, køber af flexbolig

Ægteparret boede før i Nordsjælland, men da Ditte Rust for en periode havde job på Falster, kiggede de på hus på Lolland.

Og her fandt de altså en flexbolig, som betyder, at det er et helårshus men uden bopælspligt.

- Vi købte det netop, fordi så vidste vi, at vi ikke ville være fanget af at bo hernede, hvis nu vi ikke ønskede det længere, fordi vi bare kunne omdanne det til et sommerhus, siger Ditte Rust.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Så det var egentlig tilfældigt, at vi endte hernede, men nu er vi rigtigt glade for det, siger Ditte Rust.
- Så det var egentlig tilfældigt, at vi endte hernede, men nu er vi rigtigt glade for det, siger Ditte Rust. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Og de er langt fra de eneste, der er dykket ned i flexboligmarkedet. I første halvdel af 2019 blev der solgt 231 flexboliger i TV2 ØSTs sendeområde, mens der i samme periode i år er solgt hele 333 boliger.

Flere gør det til fast bolig

Det er især i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner, salget er steget. Det mærker de blandt andet hos EDC i Maribo.

- For første gang i måske 12-13 år har vi haft væsentlige overbud på sager. Vi har haft både tre og fem købere til samme ejendom, siger Klaus Andersen, der er indehaver af EDC i Maribo.

Artiklen fortsætter under billedet.

- For første gang i måske 12-13 år har vi haft væsentlige overbud på sager. Vi har haft både tre og fem købere til samme ejendom, siger Klaus Andersen, der er indehaver af EDC i Maribo.
- For første gang i måske 12-13 år har vi haft væsentlige overbud på sager. Vi har haft både tre og fem købere til samme ejendom, siger Klaus Andersen, der er indehaver af EDC i Maribo. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Han har et bud på, hvorfor flexboliger tilsyneladende er noget, folk vælger til.

- I kraft af at provinsen jo også byder på frisk luft, højt til loftet, åbne marker og skov og strand, så er det bare et godt alternativ til et sommerhus, fordi prisen i mange situationer er det halve, lyder det.

Sommerhus
Læs også
Salget af sommerhuse er steget markant: - Krisen har skubbet til folks tanker
Sommerhus
Læs også
Salget af sommerhuse er steget markant: - Krisen har skubbet til folks tanker

Og det lader til, at flexboligerne ikke kun ender som et alternativ til et sommerhus, forklarer Klaus Andersen.

- Vi har undersøgelser på, at over halvdelen af dem, som får flexboligtilladelse, rent faktisk overvejer at flytte hertil, siger han.

Et lysende eksempel på det er Ditte og Cornelius Rust, der i 2019 gjorde flexboligen til deres faste bopæl.

- Så det var egentlig tilfældigt, at vi endte hernede, men nu er vi rigtigt glade for det, siger Ditte Rust.


Nyhedsoverblik