Fødevareminister Mogens Jensen trækker sig

Fødevareminister Mogens Jensen (S) oplyser, at han trækker sig som minister efter minksagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Da jeg har den klare vurdering, at jeg ikke længere har den tilstrækkelige opbakning blandt et flertal af Folketingets partier, har jeg i dag meddelt Statsministeren at jeg udtræder af regeringen.

Sådan skriver Mogens Jensen (S) på Facebook, hvor han meddeler, at han går af som fødevareminister efter skandalesagen om aflivning af mink.

I begyndelsen af november udstedte regeringen en ulovlig ordre om at aflive alle landets mink. Det har fået oppositionen til at kræve Mogens Jensens afgang, og både Enhedslisten og Radikale Venstre har sået tvivl om hans fremtid som minister.

- Det er klart, at det er helt nødvendigt for mig at have tillid fra Folketingets partier i forhold til at udøve mit erhverv. Det er min vurdering, at jeg ikke længere har den fornødne opbakning blandt Folketingets partier, siger Mogens Jensen til DR.

Læs også
Farfar startede minkfarmen i 1949 – nu må barnebarn lukke den ned
Læs også
Farfar startede minkfarmen i 1949 – nu må barnebarn lukke den ned

Ministeren trækker sig forud for, at der onsdag offentliggøres tre redegørelser, der kortlægger forløbet.

Redegørelse viser fejl

På Facebook skriver Mogens Jensen, at han trækker sig, fordi redegørelsen viser, at der er begået fejl i Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med, at regeringen meldte ud, at alle mink i Danmark skulle aflives. 

- Det har jeg tidligere beklaget. Det beklager jeg igen og tager ansvar for. Særligt beklager jeg det over for de mange minkfarmere, som har stået og står i en meget ulykkelig situation.

Formanden for Venstre Jakob Ellemann-Jensen udtaler efter fødevareministerens afgang:

- Dette her er starten. For forløbet skal undersøges til bunds, så vi kan finde ud af, hvad statsministerens ansvar er.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Nyhedsoverblik