For meget tid med tv og telefon rammer unges søvn hårdt

Halvdelen af de unge i alderen mellem 16 og 24 år får ikke nok søvn. Synderen er primært telefoner og tablets.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Unge mennesker sover for lidt og ligger for ofte med skærmen foran sig, inden de lukker øjnene.

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Her er flere end 11.000 personer over 16 år blevet spurgt til deres søvnvaner.

Cirka halvdelen af de 16-24-årige i undersøgelsen angiver, at de ikke får søvn nok til at føle sig udhvilet.

Skærmtid er den dominerende årsag - telefon, tablet, tv eller computerspil.

Læs også
Tallene er tydelige - de unge vil ikke læse uden for de store byer
Læs også
Tallene er tydelige - de unge vil ikke læse uden for de store byer

Ifølge Anne Illemann Christensen, forskningschef hos Statens Institut for Folkesundhed og medforfatter på studiet, er det et alvorligt problem.

- 70 procent unge mænd og 80 procent kvinder angiver, at det er på grund af skærmprodukter.

- Vi ved, at mangel på søvn har en række negative konsekvenser for helbred og trivsel.

Coronanedlukningerne kan have spillet ind, siger Anne Illemann Christensen. Det er en mulighed, at nedlukningerne med eksempelvis hjemmeundervisning og ingen byture kan have ændret de unges skærmadfærd.

Hun har et håndgribeligt råd: få skærmene ud af soveværelset.

Helbredsmæssige konsekvenser

Ifølge Poul Jennum, professor og søvnforsker på Rigshospitalet, understøtter studiet det, som anden forskning har vist.

Han siger, at for lidt eller for dårlig søvn kan have helbredsmæssige konsekvenser. Helt lavpraktisk har en person med dårlig søvn mindre energi, nedsat koncentration samt dårligere hukommelse og indlæring.

Læs også
Unge på arbejdsmarkedet kender ikke deres rettigheder - nu hjælper Jobpatruljen
Læs også
Unge på arbejdsmarkedet kender ikke deres rettigheder - nu hjælper Jobpatruljen

Han fortæller, at det tager cirka en til to timer for hjernen at "nedregulere", så søvnen kan indtræde.

- Vi har brug for en stabilisering op til søvnen, hvor der er en bestemt mental og social sekvens af begivenheder, der gør, at vi indstiller hjernen på, at vi skal sove.

- Vi slukker computeren, vi undgår at skændes med partner eller familie. Vi laver nogle bestemte handlinger og fortæller hjernen, at nu er det tid til at gå i seng.

Men det kan altså blive kraftigt forstyrret, hvis man ligger med eksempelvis sin mobiltelefon og har Facebook og Instagram åbnet, mens der måske også er en arbejdsmail eller to, der skal ses.


Nyhedsoverblik