I disse dage fylder coronavirus i medierne og er en stor bekymring i mange menneskers hverdag.
Derfor har vi måske også ekstra meget brug for at finde ro i naturen og have noget flot at kigge på - og hvad er mere smukt end de gule rapsmarker, som netop er begyndt at blomstre?
Nu har du mulighed for at tage det smukkeste billede af en rapsmark og deltage i TV2 ØST's foto-konkurrence.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Konkurrencebetingelser
- Billedet skal være fra i år og skal være taget i TV2 ØST's sendeområde.
- Billedet må gerne være redigeret, men der må ikke tilføjes eller fjernes elementer
- En rapsmark skal på en eller anden måde være repræsenteret
- Billedet skal være indsendt senest mandag den 4. maj klokken 12.00. Derefter udvælger vi de bedste, som vi lader TV2 ØST's brugere stemme om.
Sådan deltager du
- Du kan dele billedet på vores Facebookside eller dele det i Messenger.
- Du kan sende det til vores mail redaktion@tv2east.dk Skriv gerne "Rapsmark" i emnefeltet
- Uanset hvordan du deler billedet med os, skal du huske at skrive, hvor billedet er taget
Artiklen fortsætter efter billederne.
Vi er især på udkig efter kreative fortolkninger, så slip gerne fantasien løs og leg med motiv, størrelsesforhold og alt andet, du kan finde på. Tager du billedet med din mobiltelefon, så læg telefonen vandret.
Hvis du leder efter inspiration, kan du herunder se nogle af de mange, flotte billeder, vi modtog fra vores brugere sidste år.