Giftig plante sender folk til lægen

- Giften kan få huden til at danne blærer og bylder. 

Sådan siger Anja Huusom, der er overlæge på Giftlinjen, og fortsætter:

- Det vil minde om en alvorlig forbrænding. Det er ligesom med bjørneklo - det er slet ikke rart og oven i det risikerer man, at der kommer en infektion i sårene.

Linjen må hvert år rådgive om behandling af giftreaktioner hos både børn og voksne på grund af vild pastinak.

Hun understreger, at det kan være nødvendigt at gå til lægen, hvis man reagerer på vild pastinak.

- Får man blærer, skal man gå til lægen, og også, hvis det er store flager af huden, der ryger af. Der kan være forholdsregler ved behandlingen eller krav til de forbindinger, man skal bruge, siger Anja Huusom.

Hold dig væk fra den

Vild Pastinak kom for alvor i offentlighedens søgelys i 2019, hvor børn fra børnehave i Høng på Vestsjælland legede på et grønt område ved en rutsjebane i en skov og udviklede voldsomme reaktioner.

Dengang kom det som en overraskelse for mange, at den frodige plante i både natur og vilde haver kunne give den slags reaktioner.

Kører man en tur langs vejene, er det dog tydeligt, at planten er her - og at den trives.

- Det er ikke sådan, så myndighederne i Danmark har en overvågning kørende for vild pastinak. 

- Men vi kan se, at den er at finde i hele landet, og at den er almindelig i det sjællandske område. Den vokser især i grøftekanter og langs vejene, siger Peter Lyhne Højberg, der er fuldmægtig i Miljøstyrelsen.

Han opfordrer alle til at lære planten at kende, så man kan genkende den både i haven, langs vejen og ude i naturen.

- Det er en fordel, hvis man kan genkende den og kan holde sig væk fra den. Og så kan man jo også sætte ind, hvis man gerne vil have den væk, siger han.

Ingen krav om at fjerne plante

Han siger, at det bedste tidspunkt at bekæmpe planten er lige nu, før den for alvor begynder at blomstre.

- Man kommer langt, hvis man tager handsker, en langærmet trøje på og så går ud med en spade. Den bedste måde at bekæmpe dem på, er at rodstikke dem. 

- Det vil sige, at man skærer roden over 5-10 centimeter under jorden. Hvis man gør det, før den blomstrer, så undgår man, at den kommer igen året efter, siger han.

Vild pastinak kaldes også gul pastinak eller slet og ret pastinak. Forskellen på den vilde og dyrkede plante er rødderne, der er forædlet, så den er større.

Den vilde pastinak kan blive halvanden meter høj - og problemet er plantens saft, der indeholder en særlig gift, der kan få huden til at slå kraftigt ud.

Er den nået at gå i blomst, så er det dog ikke for sent at handle.

- Er den i blomst, så kap skærmen og put den i en pose. Så får du ikke frøene spredt. Man risikerer, at frøene falder ned og danner en frøpulje. Rodskærer man før blomstringen eller indsamler blomsterne, kan man undgå, at det sker.

Han understreger, at der modsat kæmpebjørneklo ikke er noget krav til grundejere om at fjerne vild pastinak.

- Der er ingen lovgivning mod denne plante. Omvendt, så er det heller ikke en plante, som på nogen måde er beskyttet. Derfor kan man bare bekæmpe den, hvis man synes den er et problem, siger Peter Lyhne Højberg.

Sådan gør du, hvis du er ramt

Vild pastinak minder på mange måder om kæmpebjørneklo - og det er ikke tilfældigt. 

De er nemlig i familie med hinanden, og indeholder også det samme giftstof, om end giften i vild pastinak ikke er så kraftig som i bjørneklo.

Det er også en plante, som hvert år sender medborgere til lægen.

- Vild pastinak er en plante, som vi har mange opkald om på Giftlinjen hvert år. Og jeg ved, at det også udløser mange besøg hos hudlægerne. 

- Opkaldene kommer typisk et par dage efter, at man har arbejdet eller leget i haven, og måske er kommet til at få plantens saft på sig, siger overlæge Anja Huusom.

Hun kalder planten lumsk, fordi der går flere dage, før den giftige reaktionen kommer.

- Det kan godt svie lidt, allerede når man får saften på huden, men der går typisk et par dage, før den forsinkede reaktionen for alvor sætter ind med blærer og bylder, siger hun.

Hun understreger, at man godt kan undgå de voldsomme reaktioner, selvom man får saften på kroppen.

Opdager man, at man har fået det på sig, er det vigtigt at skylle grundigt efter med vand og bruge solcreme med høj faktor i to uger, siger hun.

Hun fortæller, at det særlige ved planterne er den forsinkede fototoksiske reaktion.

- Når plantesaften møder huden, så dannes nye giftstoffer, som først udløses, når der kommer sollys på huden - måske længe efter, at man havde glemt den leg eller det havearbejde, der bragte plantesaften ind på huden til at starte med, siger hun.

Det er på grund af sollyset, at man skal bruge solcreme i to uger - cremen kan forhindre den forsinkede giftreaktion i at opstå.