Nationalflag kan være genstand for megen diskussion.
Senest med historien om Martin Henriksen (NB), kommunalbestyrelsesmedlem i Stevns Kommune, som vil indføre en regel om, at man ikke må flage med andre nationalflag end det danske i kommunale bygninger i Stevns Kommune.
Man kan ikke få en bøde
På sigt heller ikke i private haver.
Det sker på baggrund af en lovændring, der gør det muligt at flage med alle nationalflag i Danmark uden særlig tilladelse.
Ikke nok med det, så er reglerne om Dannebrog også udsat for en del palaver.
For med de hvide flagstænger rundt om i de danske haver, kan der være mange forskellige måder at håndtere Dannebrogsflaget på. Men hvilken er den rigtige?
Hvad må man, og hvad må man ikke?
Det har TV2 ØST undersøgt.
Holder ikke øje med folks flagstænger
Det er faktisk er en myte, at der er decideret regler vedrørende Dannebrog.
Man skal i stedet se det som vejledninger, man kan vælge at følge.
Sådan lyder det fra Bjarne Erbo Grønfeldt, der er landsformand for Danmarks-Samfundet, der er et nationalt videnscenter om Dannebrog.
- Man kan ikke få en bøde, men man kan selvfølgelig få kritik af naboen, siger Bjarne Erbo Grønfeldt.
Danmarks-Samfundet går ikke rundt og holder øje med, om folk følger de såkaldte regler.
I stedet har de nedskrevet alle de gamle vaner og traditioner, der er kommet i årenes løb, for at holde styr på etiketten når man er i berøring med Dannebrog.
Og ikke mindst for at have et opslagsværk at gå tilbage til, hvis man ender i en diskussion med naboen.
- De regler, der er samlet, er hvordan vi behandler flaget med værdighed, siger Bjarne Erbo Grønfeldt.
Alle de regler
Men hvad er det så vejledningerne eller reglerne består af?
Du kan læse nogle af dem her:
Hvornår må man flage med Dannebrog?
Hejs aldrig flaget før klokken 08.00 og hal det ned senest ved solnedgang.
På dage hvor solen først står op efter klokken 08.00, hejser man flaget ved solopgang.
Flaget må aldrig være hejst efter solnedgang, medmindre flaget er direkte belyst i løbet af natten.
Du må gerne nedhale Dannebrog før solnedgang, hvis det er mest praktisk for dig.
Kilde: Danmarks-Samfundet
Hvor skal Dannebrog placeres?
Man kan flage på to måder. Enten på hel eller halv stang.
Flager man på hel stang, er Dannebrog hejst til toppen af flagstangen, og den øverste del af kanten på flaget er placeret lige under flagknoppen.
Flager man på halvt, er Dannebrog placeret midt på flagstangen.
Flag på halvt betyder sorg og har været kendt fra begyndelsen af 1600-tallet. “Dødens usynlige flag” skal nemlig kunne veje ovenover Dannebrog.
Kilde: Danmarks-Samfundet
Hvordan er reglerne ved flaghejsning og nedhaling?
Du skal hejse og nedhale flaget i et værdigt og passende tempo.
Flaget må ikke røre jorden
Alle tilstedeværende under en flaghejsning/ nedhaling skal stå med front mod flaget.
Hejs aldrig et snavset, falmet eller ødelagt flag.
Man bør tage flaget ned, når det blæser mere end 20 meter i sekundet. Det vil sige, når der er hård kuling.
Kilde: Danmarks-Samfundet
Hvordan folder man Dannebrog korrekt sammen?
Er flaget fugtigt, bør man ikke lægge det sammen.
Når Dannebrog er taget ned, bør man folde og rulle det sammen, så man ikke kan se det hvide kors i flaget.
Er der en flagsnor, ruller man den rundt om sammenfoldningen, så man holder rullen sammen.
Man skal opbevare flaget et tørt sted til næste gang, man skal bruge det. Det kan man gøre i en pose eller æske, så man undgår møl, musebid, fugt og tilsmudsning.
Kilde: Danmarks-Samfundet
Hvilke typer flag findes der?
Splitflag: Er et dannebrogsflag, hvor yderenderne er formet som to trekantede splitter. Det er Kongehuset og statslige institutioner, der benytter sig af splitflaget.
Vimpel: Er flagstangen uden et dannebrogsflag, bør man hejse en vimpel. En dannebrogsvimpel er et langt, tilspidset og trekantet korsflag i rød og hvid.
Stutflag: Er det rektangulære Dannebrog, og det folk forbinder med det klassiske dannebrogsflag.
Orlogsflag: Er det flag søværnet må flage med. Det er formet som et splitflag bare i en mørkere rød kaldet orlogsrød.
Dannebrogsstander: Er et alternativ til en vimpel. Den er bare kortere.
Kilde: Danmarks-Samfundet
Hvilke dage er flagdage?
Alle lige fra privatpersoner til virksomheder, skoler eller foreninger, der har en flagstang, kan have deres egne flagdage. Det kan eksempelvis være et jubilæum eller en fødselsdag.
Der eksisterer også officielle flagdage. Private personer har ikke pligt til at flage under disse, men de må gerne.
Officielle flagdage1. januar, Nytårsdag.
5. februar, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Marys fødselsdag.
6. februar, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maries fødselsdag.
9. april, Besættelsesdagen. Der flages på halv stang til kl. 12:00, herefter på hel stang.
16. april, Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag.
29. april, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes fødselsdag.
5. maj, Befrielsesdagen.
26. maj, Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks fødselsdag.
5. juni, Grundlovsdag.
7. juni, Hans Kongelige Højhed Prins Joachims fødselsdag.
15. juni, Valdemarsdag og genforeningsdag.
21. juni, Grønlands nationaldag. Der flages med det grønlandske flag Erfalasorput.
29. juli, Færøernes nationale festdag, Olai Dag. Der flages med det færøske flag Merkið.
5. september, Danmarks udsendte.
Kirkelige flagdage
Langfredag. Der flages på halv stang hele dagen.
Påskedag
Kristi Himmelfartsdag
Pinsedag
25. december, Juledag
Dage hvor der kan flages:Palmesøndag
Skærtorsdag
Store Bededag
2. Pinsedag
26. december
2. Juledag
Militære flagdage29. januar Holmens Hæderstegn
2. februar Kampen ved Mysunde 1864
11. februar Stormen på København 1659
2. april Slaget på Reden 1801
18. april Kampen om Dybbøl 1864
9. maj Slaget ved Helgoland 1864
5. juni Slaget ved Dybbøl 1848
1. juli Slaget i Køge Bugt 1677
6. juli Slaget ved Fredericia 1849
25. juli Slaget ved Isted 1850
4. oktober Stormen på Frederiksstad 1850
Kilde: Danmarks-Samfundet