De undersøgelser, der er foretaget omkring sikringen af truede dyr i forbindelse med Baltic Pipe-projektet, er ikke gode nok. Derfor bliver projektet nu sat på pause på ubestemt tid.
I en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fremgår det, at nævnet ophæver Miljøstyrelsens afgørelse om tilladelse til byggeriet.
- Vi er meget overraskede over den afgørelse, som klagenævnet er kommet frem til. Vi har både som bygherre, og de (Miljøstyrelsen, red.) har som myndighed været af den opfattelse, at det har været tilstrækkeligt belyst, siger Marian Kaagh, der er vicedirektør og leder af Energinets afdeling for anlægsprojekter.
Der er ingen andre, der kan bebrejdes det her end styrelsen
Af pressemeddelelsen fremgår det, at nævnet har vurderet, at det ikke er tilstrækkeligt belyst, hvordan de såkaldte bilag IV-arter som eksempelvis hasselmus og birkemus bliver beskyttet under arbejdet med den omkring 210 kilometer lange gasledning, der skal forbinde rørledningen i Nordsøen med rørledninger i Polen.
- Vi var helt sikre på, at vi havde fået det belyst, og at vi havde haft de dygtigste eksperter på hasselmus- og birkemusområdet til at bistå os, siger Marian Kaagh.
Ansvaret ligger hos Miljøstyrelsen
Ifølge Peter Pagh, der er professor i miljøret hos Københavns Universitet, er der kun én, der har ansvaret for, at projektet nu sættes i bero.
- Fuldstændig enstydigt, der ligger det hos den godkendende myndighed. Det vil sige Miljøstyrelsen. Der er ingen andre, der har ansvaret for det. Det er alene myndigheden, der har den forpligtigelse. Det har EU domstolen slået fast, så det kan ikke være bygherrerne, der har projektet. Der er ingen andre, der kan bebrejdes det her end styrelsen, siger Peter Pagh.
Hos Miljøstyrelsen beklager man, at Energinet nu må stoppe projektet på ubestemt tid, fordi man har undervurderet kravene til at godtgøre, at der ikke er skadevirkning på blandt andet en række dyr i områderne.
Har I gjort det godt nok?
- Det har vi jo ikke, når vi bliver sendt tilbage fra klagenævnet, så selvfølgelig har vi ikke gjort det godt nok. Vi plejer at sige, at vi skal være garant for, at det vi laver også holder i en klagesag. Det plejer det at gøre, men desværre holdt det ikke her, og det er vi kede af, siger Niels Bjørkbom, der er kontorchef i Miljøstyrelsen.
Kan få ny godkendelse til at fortsætte
Baltic Pipe er en 210 kilometer lang gasledning til en pris på mellem 12 og 16 milliarder kroner, der skal bringe norsk naturgas til forbrugere i Polen – og undervejs også til danske forbrugere.
GRAFIK: Her skal gasledningen være:
Projektet var planlagt til at være færdigt i efteråret 2022, men med klagenævnets afgørelse risikerer arbejdet at blive forsinket.
For at kunne genoptage arbejdet med Baltic Pipe, skal der altså foretages grundigere undersøgelser af, hvordan man sikrer beskyttelse af bilag IV-arterne.
Det skal Energinet og Miljøstyrelsen nu i samarbejde finde ud af, hvordan man sikrer.
Indtil der ligger en ny godkendelse, vil aktiviteten omkring projektet blive sat på pause.
- Det, der kommer til at ske, det er at vi kigger på en plan for nedlukningen af anlægsaktiviteterne indtil vi har en ny tilladelse til etablering af Baltic Pipe, siger Marian Kaagh.