Uforudset sidegevinst - coronavirus har gjort det billigere at tanke bilen

Sygdom i Kina har gjort det billigere at køre i bil. Prisen kan dog ryge op, før der er fundet en kur på Coronavirussen, siger ekspert.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bilpendlerne kan for tiden glæde sig over, at det er blevet en smule billigere at fylde tanken på bilen. Brændstofpriserne er faldet. Men hvor længe kan bilisterne nyde godt af de billige priser?

Svaret er ikke enkelt, fortæller Peter Rasmussen, som er olieeksport i Circle K, der sælger benzin og brændstof til de danske bilister.

- Prisfaldet på en 30-40 øre, som vi ser lige nu, skyldes usikkerheden omkring Kina. Corona-virussen har ramt landets eksport og dermed forbrug af olie, og det svækker efterspørgslen, fortæller Peter Rasmussen.

Varm vinter luner 

Når efterspørgslen falder, følger priserne som oftest efter. Og selvom to tredjedele af prisen på diesel og benzin er afgifter, så sætter det også sit præg på tankanlæggene langs de danske veje.

Samtidig er den milde vinter med til at sætte sit præg på efterspørgslen af fyringsolie, der er stort set samme produkt, som det der går til tankstationerne.

Hvis de lune grader fortsætter, vil brændstofpriserne kunne forventes at blive på nuværende niveau eller falde yderligere, forklarer Peter Rasmussen.

- Generelt er oliepriser dog en svær størrelse at spå om, understreger han.

Uro i Iran sparkede prisen op

En del af prisen handler om efterspørgslen, men stemningen på finansmarkederne har også meget at sige i dag, hvor priserne før primært blev fastsat af oliehandlerne.

For det tredje kan bilisterne også hurtigt mærke, når USA rager uklar med olieproducerende lande. Januar startede således med en lille prisstigning, forklarer Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi, der driver Shell-stationerne i Danmark.

Vestmotorvejen
Læs også
Pendlerregion elsker små biler - se listen over top ti
Vestmotorvejen
Læs også
Pendlerregion elsker små biler - se listen over top ti

- Når man kigger fra starten til slutningen af januar, er der sket et rigtigt stort fald i priserne. Måneden startede med en stigning, som primært skyldtes det amerikanske angreb på den iranske general Qassem Soleimani, siger han og tilføjer:

- Det blev dog afløst af faldende priser, hvor især frygten, for hvad udbruddet af coronavirus kunne betyde for efterspørgslen på brændstof, har trukket priserne nedad.

Læs også
Enhedslisten vil hæve prisen på benzin og sætte turbo på grøn omstilling
Læs også
Enhedslisten vil hæve prisen på benzin og sætte turbo på grøn omstilling

Sagt med andre ord, er der altså udsigt til at de nuværende brændstofpriser forbliver på et lavere niveau, så længe Coronavirussen påvirker Kina og situationen mellem USA og Iran ikke eskalerer igen.

Vil suge mindre olie op

Spørger man Andreas Østerheden, som er chefstrateg i Nordea og ansvarlig for investeringsråd i Danmark, kan både benzin- og diesel-bilisterne forvente, at det nuværende prisfald kun varer ind til, kuren mod Corona-virus ligger klar.

- Den bagvedliggende årsag til, at brændstofpriserne falder, skyldes den uro, vi har i Kina, som er forårsaget af udbruddet af Coronavirussen. Kina er en stor aftager af olie og har nu lukket en by på størrelse med New York ned samtidig med, at flyselskaberne indstiller flyvningerne til Kina. Det påvirker efterspørgslen på olie og skaber usikkerhed blandt investorerne, siger Andreas Østerheden.

Han har dog svært ved at se, at olieprisen falder yderligere, selvom situationen i Kina skulle ske at trække ud.

- De olieproducerende lande taber penge, når efterspørgslen falder. De vil derfor tilpasse produktionen til efterspørgslen.


Nyhedsoverblik