En kommission, nedsat af regeringen, står bag en række anbefalinger til ændringer i det danske sundhedsvæsen.
Det var direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker, der er formand for kommissionen, som stod for præsentationen.
- Det danske sundhedsvæsen er grundlæggende godt, siger Jesper Fisker, da han indleder fremlæggelsen af rapporten.
- Det er vigtigt at huske. Det løfter sundheden i Danmark og har gjort det i mange år, siger han og tilføjer, at forslagene herfra handler om at løfte det.
Kommissionen peger på, at kapaciteten hos praktiserende læger og i lægehuse skal udvides, og at arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet skal organiseres på ny.
Derudover foreslår de, at fordelingen af ressourcerne mellem aktørerne i sundhedsvæsnet skal tilpasses geografisk på tværs af landet.
Sundhedsstrukturkommissionens medlemmer
Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse og blandt andet tidligere departementschef, tidligere administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen og tidligere administrerende direktør for sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, VIVE
Peter Bjerre Mortensen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Dorthe Gylling Crüger, forhenværende koncerndirektør, Region Hovedstaden
Sidsel Vinge, konsulent og tidligere projektchef i VIVE og tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune
Mogens Vestergaard, ph.d., praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for almen praksis, Aarhus, og Lægefællesskabet Grenå
Marie Paldam Folker, centerchef, Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark
Søren Skou, tidligere administrerende direktør, A.P. Møller Mærsk
Gunnar Bovim, formand for Helsepersonelkommisjonen og rådgiver på Norges teknisk-naturvidenskabelige Universitet
Det er også kommissionens anbefaling, at kvaliteten i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser skal løftes. Det skal blandt andet gøres ved at ændre samarbejdet i psykiatrien.
Speciallægerne skal bruges mere effektivt, og så anbefaler kommissionen også, at der skal laves et sekretariat som skal følge implementeringen af ændringerne i sundhedsvæsenet.
Kommissionens seks anbefalinger:
Kapacitetsudvidelse og ændret organisering af det almenmedicinske tilbud. En betydelig kapacitetsudvidelse af det almenmedicinske tilbud (dvs. praktiserende læger og almenmedicinske lægeklinikker) inden for rammerne af en ændret organisering. Formålet er, at udviklingen af det almen-medicinske tilbud afspejler patienternes stigende behov for sundhedsydelser og tilgængelighed i det primære sundhedsvæsen. Derfor skal de ansvarlige myndigheders kompetence til at påvirke udviklingen styrkes.
Ny organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet. En ny organisering skal være med til at sikre større national beslutnings- og eksekveringskraft og fælles prioritering og retning for digitalisering og brug af data i sundhedsvæsenet.
Tilpasset ressourcefordeling. En national sundhedsplan skal sætte en strategisk retning for tiltag, der sikrer tilpasning af ressourcefordelingen mellem både det primære og sekundære sundhedsvæsen og geografisk på tværs af landet.
Ændringer af organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet. Psykiatrien integreres organisatorisk med det samlede sygehusvæsen, for at understøtte en styrket sammenhæng for den enkelte og et løft af kvaliteten i den tværgående indsats for mennesker med psykiske lidelser.
Tilpasning af de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger. Tilpasning skal understøtte en effektiv brug af de samlede speciallægeressourcer i omstillingen af sundhedsvæsenet.
Implementering. På baggrund af de politiske beslutninger om den fremtidige struktur for sundhedsområdet oprettes et reformsekretariat under indenrigs- og sundhedsministeren, som med afsæt i en national implementeringsplan følger implementeringen af de enkelte initiativer og understøtter den decentrale implementering.
Regionerne kan blive nedlagt
Kommissionen har, udover de seks forslag til ændringer, også tre forskellige forslag til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal organiseres.
I det første forslag skal de nuværende regioner nedlægges, og der etableres otte til 10 nye sundheds- og omsorgsregioner, der ledes af direkte valgte politikere.
De nye sundheds- og omsorgsregioner får det samlede ansvar for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor, står der i kommissionens anbefalinger. De får også ansvaret for en række opgaver på sundheds- og ældreområdet, som i dag bliver løst af kommunerne.
I det andet forslag skal det øverste politiske ansvar for driften af sundhedsvæsenet forankres hos den ansvarlige minister. Staten får dermed ansvaret for sygehus- og praksissektoren, mens kommunerne bevarer deres nuværende opgaver på sundheds- og ældreområdet.
Den daglige drift skal varetages af otte til 10 decentrale, administrative enheder med en decentral bestyrelse for hver enhed.
Det tredje forslag går på decentral styring med styrket kommunalt ansvar. Kommunerne og regionerne bevarer deres nuværende ansvar, med eventuelle justeringer for at styrke det primære sundhedsvæsen, altså for eksempel praktiserende læger.
Det tredje forslag kan udformes i to forskellige varianter. I den ene variant, vil antallet af regioner blive reduceret fra de nuværende fem til tre regioner, eller en variant, hvor de nuværende fem regioner bevares.
Forslagene fra kommissionen vil nu blive sendt i høring, og man kan komme ned høringssvar frem til 6. august 2024. Derefter præsenterer regeringen et sundhedsudspil.