Det ser skidt ud med havmiljøet omkring Sjælland og øerne.
Det fastslår en ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, der blev offentliggjort fredag formiddag.
Det tragisk, at vi er kommet hertil
Den viser, at der med målinger foretaget mellem den 29. august og den 25. september 2024 har været en alvorlig forværring af iltsvind i de indre danske farvande.
Faktisk gisper havet i et område på størrelse med Lolland og Falster efter vejret og er ramt af det, som forskerne kalder kraftigt iltsvind.
Det er defineret som et område, hvor iltniveauet i vandet er under 2 milligram per liter.
Ifølge Miljøstyrelsen betyder det, at bunddyrene i disse områder begynder at dø, og planterne i havet skades.
Samtidig kommer der udslip af giftig svovlbrinte fra bunden, hvor døde alger og planter nedbrydes af svovlbakterier, der kan overleve uden ilt, men som til gengæld udskiller de ildelugtende og giftige luftarter.
Kommer af nærringsstoffer i vandet
Iltsvind kommer som en konsekvens af store mængder nærrigsstoffer i vandet, typisk skyllet ud i havet fra vandløb. Det får alger som for eksempel fedtemøg til at blomstre.
Fedtemøg er en variant af brunalgen - og når de blomstrer op, så vokser de så tæt, at de skygger for solen, og dermed kvæler alle andre vækster i vandet.
Først på efteråret falder fedtemøget hen, og de falder til bunds. Her nedbrydes de af bakterier, der bruger ilt til nedbrydningen.
Målingerne viser, at området med kraftigt iltsvind er 50 procent større i år end sidste år.
Også områder ramt af iltsvind, der dog ikke er så alvorligt, er vokset med 80 procent siden sidste år. Kun i 2002 er der målt et mere alvorligt iltsvind i de danske farvande.
Sådan er situationen i vores landsdel
Udfordringen med iltsvind kan være større end normalt, fordi havvandet samtidig var varmere og vejret mere roligt netop i måleperioden i september.
Et blæsevejr den 10. september kunne dog ikke piske ilt nok ned i vandet til at bedre situationen markant.
I vores område er der målt iltsvind i flere farvande.
Femern Bælt: Udbredt og kraftigt iltsvind, som strakte sig helt ind i Mecklenburg Bugt og Lübeck Bugt i september.
Kattegat: Det sydlige og centrale Kattegat er hårdt ramt af iltsvind. Iltsvind er ellers sjældent i dette område.
Hjelm Bugt (syd for Møn): I Hjelm Bugt blev der målt kraftigt iltsvind på den nordlige målestation og moderat iltsvind på den sydlige station.
Sejerø Bugt: Her var der kraftigt iltsvind både i begyndelsen og slutningen af september. Iltsvindet er dog begrænset til et lille område i bugtens dybeste, centrale del af bugten.
Hesselø Bugt: I den vestlige del af Hesselø Bugt blev der sidst i september målt kraftigt iltsvind i et større, sammenhængende område.
I den østlige del af bugten blev der ikke registreret iltsvind, men i det sydlige Kattegat nord for bugten var der udbredt iltsvind.
Smålandsfarvandet: Iltsvind blev sidst i september målt som moderat i den østlige del af Smålandsfarvandet, mens den vestlige del havde kraftigt iltsvind.
Kalundborg Fjord: Iltsvind blev målt som moderat først i september, men der skete en forbedring af iltforholdene mod slutningen af måneden, hvor der blev målt mere ilt i vandet.
Typisk på lidt dybere vand
Kun Køge Bugt, Faxe Bugt og Isefjorden er tilsyneladende gået helt fri for iltsvind i rapportens målinger.
Fælles for områderne er, at iltsvindet finder sted et stykke fra kysterne - typisk i områder med havdybder på mellem 7 og 31 meters dybde. Typisk på mere end 15 meters dybde.
Det betyder, at sportsfiskere på kysterne typisk ikke kan se, at havet ikke har det godt - mens livet længere ude til gengæld må flygte for at overleve.
Fælles for de lidt større dybder er, at der typisk slet ikke slipper lys igennem algerne og ned til mere end omkring 10 meters dybde. Sker det alligevel, så er vandet helt grønt.
Også i resten af landet er der alvorlige tilfælde af iltsvind - blandt andet i Limfjorden, hvor der er fundet masser af døde hummere og fisk, og i det sydfynske øhav.
Problemer kan løses
Ifølge en af forfatterne til rapporten, Jens Würgler Hansen fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, så bør det dog kunne lade sig gøre at løse problemerne.
- Når problemerne bliver værre, så skyldes det først og fremmest, at der er alt for mange nærringsstoffer i det danske havmiljø - kombineret med, at temperaturen stiger på grund af klimaforandringer, siger han til TV2.
Han slår fast, at det allervigtigste er at begrænse antallet af nærrigsstofer i vandet, hvis vi skal begrænse iltsvindet i havet.
Langt hovedparten af nærringsstofferne stammer fra landbruget, mens resten stammer fra naturen selv og lidt fra byernes spildevand, slår han fast. Fordelingen svarer omkring til 70 procent fra landbruget, 20 fra naturen selv og 10 procent fra spildevandet.
Frygter, at der ikke gøres nok
Den lokale næstformand i Danmarks Naturfredningsforening i Næstved, Steen Knarberg, er rigtig ked af rapporten - men han er ikke forundret.
- Det tragisk, at vi er kommet hertil. Men det forbavser mig ikke. Det er en udvikling, som vi har set over en del år. Og en udvikling, der bare er gået den forkerte vej, siger han.
Han mener, at selvom der er sket noget på området, så er det for lidt.
- Jeg er ikke særlig optimistisk. Nu sætter de ind i forbindelse med den grønne treparat, og man tager et politisk ansvar. Jeg er bare bange for at de politikere, som sidder inde på Christiansborg er for langt væk fra realiteterne, siger han.
Han sammenligner miljøet med et velsmurt ur.
- Det hele går, så længe det er velsmurt. Men så snart der ryger en tand på tandhjul, så bryder hele urets funktion sammen. Det samme med naturen.
- Når du tager en tand ud, så bryder hele økosystemet sammen. Det har vi også set i de indre danske farvande og i Østersøen, hvor vi har ødelagt så meget, så en væsentlig del af økosystemet er brudt sammen med iltsvind og fiskedød som konsekvens, siger han.
Minister kalder udfordring stor
Ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), har i dag ansvaret for havmiljøet omkring Danmark.
Han mener, at havmiljøet omkring Danmark er udfordret.
- Rapporten viser, at vores havmiljø er under stort pres og mange steder gisper efter vejret. Det sætter en tyk streg under, at vi skal handle hurtigt, siger han i en pressemeddelelse.
Han mener dog, at der er gjort noget for at stoppe problemet.
- Forskellen fra sidste år er, at vi nu har en trepartsaftale, som viser vejen frem. Vi skal tegne et helt nyt grønt Danmarkskort, hvor vi omlægger mere end 15 procent af vores landbrugsareal til skov og natur.
- Det er en kæmpe opgave. Ikke kun for mig som minister, men for os alle sammen, siger han.