Indendørsaktiviteter hitter i regnen

Det våde og omskiftelige vejr får flere til at søge mod oplevelser indendøre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sommerens mange regnfulde dage har fået flere til at søge mod aktiviteter indendørs.

Det nyder blandt andre feriecenteret Lalandia i Rødby godt af.

For når regnen står ned i stænger udenfor, trækker det masser af gæster indenfor og ned i svømmebassinerne.

- På de dage som i dag, hvor det regner, der har vi rigtig travlt i centeret, siger Thomas Bahn Jespersen, salgs- og marketingsdirektør i Lalandia i Rødby.

Hos Lalandia i Rødby har regnen en positivt indvirkning på besøgstallet, fortæller Thomas Bahn Jespersen, salgs- og marketingsdirektør i Lalandia i Rødby.
Hos Lalandia i Rødby har regnen en positivt indvirkning på besøgstallet, fortæller Thomas Bahn Jespersen, salgs- og marketingsdirektør i Lalandia i Rødby. Foto: Simon Reiter - TV2 ØST

Denne sommer har fem procent flere gæster booket sig ind i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Læs også
Autocampere strømmer til - giver lokale frustrationer
Læs også
Autocampere strømmer til - giver lokale frustrationer

Thomas Bahn Jespersen fortæller, at badelandet hyppigt besøges af både lokale, turister og sommerhusgæster, når regnvejret melder sig - ofte også med kort varsel.

- Vi kan se, at der er mange, der ringer og booker om morgenen for at ankomme senere samme dag. Og det er jo fordi, man har siddet og kigget på vejrudsigten og kan se, at der kommer et par dage med dårligt vejr.

Har fordoblet besøgstal

Også museerne nyder godt af det ustadige vejr.

Hos Museum Obscurum i Nykøbing Falster har de haft dobbelt så mange gæster i juni i forhold til samme måned sidste år.

Hos Museum Obsurum i Nykøbing Falster havde de dobbelt så mange gæster i juni i forhold til samme måned sidste år, fortæller Henrik Schilling, kommunikationskonsulent på Museum Lolland-Falster.
Hos Museum Obsurum i Nykøbing Falster havde de dobbelt så mange gæster i juni i forhold til samme måned sidste år, fortæller Henrik Schilling, kommunikationskonsulent på Museum Lolland-Falster. Foto: Simon Reiter - TV2 ØST

Det fortæller Henrik Schilling, der kommunikationskonsulent på Museum Lolland-Falster.

- Det har været en rigtig god besøgssommer her på Museum Obscurum. Folk kommer fordi det regner, og når det regner, så søger de ind, og det kan man jo godt lide, når man er et indendørs museum, siger han. 

Læs også
Museum beder om hjælp - hvem satte disse spor?
Læs også
Museum beder om hjælp - hvem satte disse spor?

Det våde vejr har også givet godt salg i museets butik. 

- Vores butik har faktisk også meldt i dag, at de har solgt de sidste paraplyer, som vi har til salg.

Også i juli måned forventer museet, at der kommer langt flere gæster end sidste år.


Nyhedsoverblik