- Jakob Ellemann har i dag bedt mig om at gå af som næstformand for Venstre. Jeg forstår, at det bl.a. skyldes hans manglende tillid til min linje i en række politiske sager.
Sådan skriver Inger Støjberg i et Facebook-opslag tirsdag aften.
Opslaget kommer. efter blandt andre Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), i går opfordrede Inger Støjberg til at trække sig fra næstformandsposten.
Artiklen fortsætter under opslaget.
Martin Damm sagde til TV2 ØST, at han ikke mener, det er foreneligt at være næstformand for partiet, samtidig med at det bliver undersøgt, om der skal køres en rigsretssag mod Inger Støjberg.
- I den rolle skal hun jo tegne partiet og ikke sig selv, men det er jo lidt svært, når man selv er part i sagen, sagde han.
Også Jacob Jensen (V) har tilkendegivet på sin Facebook-profil, at han bakker op om formand Jakob Ellemann-Jensens linje.
Til Jyllands-Posten og i et uddybende interview til TV 2 sagde partiformand Jakob Ellemann-Jensen mandag, at han vil have Venstre og Inger Støjberg renset i sagen.
Derfor er han klar til at bakke om en rigsretssag mod sin egen næstformand, hvis det skulle komme dertil.
- Hvis man bliver anklaget for noget, og man mener, at man ikke har gjort noget forkert, så må man også stille sig op og sige, at de her anklager vil vi ikke finde os i. Det vil vi ikke have siddende på os. Vi vil renses, sagde han til TV 2.
Sagen kort:
Sagen omhandler en instruks, som i februar 2016 blev udstedt af Udlændinge- og Integrationsministeriet med Inger Støjberg som minister. Den fik Udlændingestyrelsen til - i strid med loven - at adskille alle asylpar, hvor den ene var mindreårig.
Instruksen blev i 2017 betegnet som ulovlig af Folketingets Ombudsmand. En adskillelse ville kræve en individuel vurdering af hvert enkelt par.
Instruksen om at adskille asylpar var klart ulovlig, konkluderede også Instrukskommissionen i sin delberetning. Den kom tidligere i december.
Derudover blev det konkluderet, at Støjberg blev advaret om ulovligheden, og at Folketinget efterfølgende blev vildledt om forløbet.
Kommissionen har dog ikke fundet beviser for, at den daværende minister gav en direkte ordre om at bryde loven.ages for ulovlig administration og for senere at vildlede Folketinget i sin tid som minister. Det førte til hård kritik i en beretning fra Instrukskommissionen, der har undersøgt sagen.
Det blev i midten af december besluttet i et underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget, at uvildige advokater skal vurdere grundlaget for en rigsretssag mod Støjberg.
Ritzau