Den ene er hjemmevant i Europa-Parlamentet, mens den anden håber på at gøre sin entré, når valget om få uger er overstået.
Den 9. juni skal vi til stemmeurnerne, og fra i dag kan vi se kandidaternes ansigter i stor skala på deres valgplakater, som de fra i dag måtte hænge op.
Vi har enormt meget fokus på det op til et EU-valg, og så går det lidt i glemmebogen igen
En af dem, der kan ses flere steder i regionen, er Tina-Mia Eriksen fra De Konservative. Hun er byrådsmedlem i Ringsted Kommune og sidder også i regionsrådet.
Nu drømmer hun om at skifte den kommunale og regionale arena ud med en plads i Europa-Parlamentet i Bruxelles.
En opgave, hun med egne ord vil gå til med "skeptisk optimisme".
- Jeg synes, at EU desværre har taget en lidt forkert drejning, så jeg går ind i det for at kæmpe for, at vi beholder vores suverænitet i Danmark og bliver ved med at være med, hvor det giver mening, siger hun.
- Måske skal EU ikke bestemme så meget over barselsregler og sugerør, men koncentrere sig om landbrug, klima og vores sikkerhed.
Ikke færdig
I Vordingborg hænger Marianne Vind fra Socialdemokratiet fra i dag i lygtepælene. Det gjorde hun også for fem år siden, da der sidst var valg til Europaparlamentet.
Hun håber på at få en plads i Bruxelles igen, så hun kan bruge den erfaring, hun har fået i løbet af denne valgperiode.
- Jeg er ikke færdig med de opgaver, der er. Når man er ny i parlamentet, så får man ikke de store sager, fordi man skal øve sig, og man skal lære systemet at kende. Det tager tid, siger hun og fortsætter:
- Sidste gang var der en udskiftning på 65 procent. Så når 35 procent af de gamle tager alle de store sager, så vil jeg være en af dem næste gang og tage nogle af de store sager, som virkelig har betydning for Sjælland.
Det oversete valg
Begge kandidater, ny som erfaren, oplever, at valget til Europa-Parlamentet får mindre opmærksomhed i Danmark end kommunal- og folketingsvalgene.
Men de har forskellige forklaringer på, hvorfor det er sådan.
- Jeg håber, det er fordi, man regner med, at dem, man har valgt, de passer butikken, siger Marianne Vind (S).
Sådan arbejder EU-Parlamentet
EU-Parlamentet er en central del af det politiske arbejde i EU som medlovgiver sammen med ministerrådet. Parlamentet udgør samtidig en vigtig ramme for de politiske debatter i EU.
Her er et overblik over EU-Parlamentets arbejde:
EU-Parlamentet består i øjeblikket af 705 politikere fra de 27 EU-lande. De er valgt for en periode på fem år ad gangen.
Tyskland og Frankrig har som de to største lande flest medlemmer med henholdsvis 96 tyske medlemmer og 79 franske medlemmer.
Danmark har 14 medlemmer, mens EU's mindste land, Malta, har seks medlemmer.
Ved dette valg bliver antallet af medlemmer udvidet fra 705 til 720 politikere.
Det kommer mindre lande som Danmark til gavn. Danmark vil i næste periode have 15 medlemmer frem for 14 som i denne periode.
Når vælgerne har udpeget det næste parlament, vil medlemmerne af EU-Parlamentet samle sig i grupper efter deres politiske ståsted og ikke nationalitet.
Den borgerlige EPP-gruppe er EU-Parlamentets største. Den er De Konservative med i.
Den socialdemokratiske S&D-gruppe er den næststørste. Den er Socialdemokratiet med i.
Den liberale Renew-gruppe er den tredjestørste. Den er V, R og M med i.
De grønne er den fjerdestørste gruppe. Den er SF med i.
Den konservative ECR-gruppe og den højreorienterede ID-gruppe har begge 64 mandater. Dansk Folkeparti er med i ID-gruppen.
Den venstreorienterede gruppe er den mindste. Enhedslisten er med i denne gruppe.
Politikerne i EU-Parlamentet gennemgår og vedtager sammen med Ministerrådet de love, som EU-Kommissionen foreslår.
Det vil sige, at EU-Parlamentet sammen med Ministerrådet udgør den lovgivende magt i EU.
EU-Parlamentet har gradvist fået mere indflydelse i takt med, at der er indført nye traktater i EU.
EU-Parlamentet er eksempelvis en afgørende faktor, når EU's syv-årige budget skal vedtages.
EU-Parlamentet skal også godkende den nye formand for EU-Kommissionen samt de nye EU-kommissærer.
EU-Parlamentet overvåger desuden de andre EU-institutioners arbejde.
I denne valgperiode har EU-Parlamentet eksempelvis sagsøgt EU-Kommissionen, fordi man mener, at EU-Kommissionen har frigivet indefrosne EU-midler til Ungarn, selvom landet ikke lever op til EU's retsstatsprincipper.
EU-Parlamentet er desuden et vigtigt omdrejningspunkt for de politiske debatter i EU, som ofte har deltagelse af EU-Kommissionen og ministre EU's formandskabsland.
Kilder: EU-Parlamentet og Folketingets EU-Oplysning.
I Ringsted lyder svaret en anelse mere skeptisk.
- Det er lidt som om, vi har enormt meget fokus på det op til et EU-valg, og så går det lidt i glemmebogen igen. Medierne og os, der interesserer os for det, har en opgave i at snakke mere om det. Vi koncentrerer os meget om landspolitik, men vi skal måske også snakke om, hvor meget EU spiller en rolle i vores hverdag, siger Tina-Mia Eriksen (K).
Vigtigt at stemme
Fra begge kandidater lyder der en kraftig opfordring til, at man bruger sin stemmeret den 9. juni.
- Det er vigtigt, at folk bruger deres stemme, så vi får de rigtige mennesker derned. Hvis man er EU-skeptisk, men ikke vil ud af EU, så skal man stemme på sådan en som mig, lyder det fra Tina-Mia Eriksen.
På den mindre EU-skeptiske fløj står Marianne Vind (S), der mener, at danskerne er bedre stillet, så længe Danmark er med i EU.
- EU er en stor vagthund. I Danmark er vi kun fem millioner. Hvis vi for eksempel snakker forbrugersikkerhed og lignende, så kan vi jo stille nogle flere krav, når vi er 500 millioner i stedet for fem, siger hun.
Valget til Europa-Parlamentet foregår fra den 6. til 9. juni og afholdes i de 27 lande, der er medlem af EU.
I Danmark er valgdagen søndag den 9. juni. Du kan læse mere om valget her.