Åndssvag.
Det var ordet, der stod i Karoline Olsens journal, da hun som 21-årig ankom til kvindeanstalten på Sprogø.
Det er 72 år siden, og i dag er det et andet ord, der skal stemples ind i vores fælles hukommelse:
Undskyld.
En ventet undskyldning
Det er et ord, som Karoline Olsen har ventet på at høre i årtier. Og nu er ventetiden ovre.
I dag giver social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nemlig Karoline Olsen og de andre kvinder, der var anbragt på Sprogø, en undskyldning på vegne af den danske stat.
Forud for sin anbringelse blev Karoline Olsen steriliseret mod sin vilje.
Et overgreb, der blev begået mod de fleste anbragte kvinder dengang, fordi man fra statens side mente, at det ville rense samfundet for sygdomme og afrette kvinder, systemet anså for at være åndssvage eller seksuelt løsslupne.
Seksuelt løsagtige kvinder blev sendt til Sprogø
Overlæge Christian Keller oprettede i 1911 den første danske ø-anstalt på Livø i Limfjorden. Anstalten var beregnet til anti-sociale og kriminelle åndssvage mænd. I 1923 blev en lignende anstalt oprettet på Sprogø. Begge ø-anstalter blev nedlagt i 1961.
Anstalten på Sprogø var for seksuelt løsagtige åndssvage kvinder og blev etableret, fordi datidens samfund frygtede, at der blev flere og flere såkaldte degenererede personer.
Dengang var løsningen, at de sunde skulle opmuntres til at få flere børn, mens de usunde blev tvunget til at få færre. Derfor blev de usunde isoleret.
På anstalterne var sterilisation af åndssvage, der blev lovliggjort med sterilisationsloven af 1934, den mest radikale foranstaltning, samfundet foretog sig for at sikre en sund befolkning. Alene i perioden 1923-1938 blev 86 kvinder steriliseret.
Desuden var isoleringen og behandlingen af kvinderne på pigehjemmet på Sprogø et led i bestræbelserne på at holde udbredelsen af kønssygdomme nede.
Senere blev forsorgen i 1959 overtaget af staten og skiftede navn til Statens Åndssvageforsorg. I 2007 overgik ansvaret for de udviklingshæmmede til kommunerne.
Da kvindeanstalten på Sprogø lukkede i 1961, fik en del af kvinderne plads som husbestyrerinder rundt omkring i landet. De ældste kvinder kom på plejehjem.
Kilder: Dansk Forsorgshistorisk Museum, Gyldendals åbne encyklopædi, Sund & Bælt.
Derfor har Karoline Olsen i mange år insisteret på, at hun vil have en undskyldning for det, hun blev udsat for, da hun var i statens varetægt.
- Vi skal ikke ødelægge mennesker, som kan klare sig selv. Jeg vil have en undskyldning. Jeg håber, at de er så kloge, at de kan se, at de har begået en fejl. Og det skal Mette Frederiksen også forstå, har hun tidligere sagt til TV2 ØST.
Hendes ønske bliver bakket op af historikere, der har beskæftiget sig med særforsorgen.
Udredning viste overgreb
Nu kommer undskyldningen så. Dog noget forsinket.
Tilbage i september 2022 sagde den daværende socialminister Astrid Krag (S) nemlig, at undskyldningen var på vej. Men det blev udskudt under dannelsen af den nye SVM-regering.
Hvad skal vi med en undskyldning? Det kan vi jo ikke gøre noget ved.
I april i år gentog den nuværende social-, bolig- og ældreminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at undskyldningen ville komme.
Efter planen i maj 2023. Det blev endnu engang forsinket.
Men nu er dagen så kommet, hvor de længeventede ord skal falde.
Undskyldningen kommer på baggrund af en historisk udredning af særforsorgen, som viste, at der var begået en lang række overgreb på anbragte borgere mellem 1933 og 1980.
Vil have erstatning
Det er ikke første gang, regeringen giver en undskyldning på vegne af den danske stat.
I 2019 fik de mænd, der som børn havde været anbragt på børnehjemmet Godhavn, en officiel undskyldning af statsminister Mette Frederiksen (S). De var blevet udsat for overgreb i perioden 1946 til 1976.
I december 2020 gav Mette Frederiksen en skriftlig undskyldning til seks nulevende af de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951.
'Godhavnsdrengene' fik efterfølgende tilkendt erstatning. Det er endnu uvist, om de nulevende kvinder, der var anbragt på Sprogø, får en erstatning.
100-året for oprettelsen af kvindeanstalten på Sprogø blev markeret i august i år.
Her fortalte en af de tidligere anbragte, den nu 93-årige Regine Løndorf, at hun foretrækker en økonomisk anerkendelse fremfor en undskyldning.
- Hvad skal vi med en undskyldning? Det kan vi jo ikke gøre noget ved.
- Jeg vil sige, hvis jeg kommer derned: "I sidder på jeres kontor og får jeres store løn, så synes jeg også, at alle dem, der var med, skal have en skilling", sagde hun til TV2 ØST.
Oprindeligt skulle Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg have dannet rammen om den officielle undskyldning fra regeringen.
På grund af pladsmangel på museet er arrangementet blevet flyttet til Comwell Bygholm Park i Horsens. Det sker mandag den 11. september fra klokken 13.