Det tynder ud i antallet af dagligvarebutikker i de mindre byer.
Ifølge en undersøgelse fra videnscenteret Retail Institute Scandinavia er antallet af dagligvarebutikker i danske byer med under tusind indbyggere faldet fra 431 butikker i 2013 til 332 dagligvarebutikker i 2023.
På ti år er der forsvundet 99 købmænd, brugser, minimarkeder og andre former for dagligvarebutikker i landets mindste byer.
Landsbyen Sandved ser ud til snart at kunne tilslutte sig den kedelige statistik.
Her leder den nuværende købmand efter nogen, der vil overtage butikken - indtil videre forgæves.
Hvis ingen interesserede melder sig på banen, vil de godt 700 indbyggere i Sandved miste deres eneste tilbageværende butik.
For Bruno Christensen kommer det ikke som en overraskelse, at ingen endnu har vist interesse for at overtage driften af købmandsbutikken.
Bruno Christensen har næsten 50 års erfaring fra detailhandlen og har i de seneste årtier fungeret som konsulent for blandt andet butikskæder og erhvervsorganisationer.
- Det er en meget svær branche med en relativ høj risiko, og man skal ikke regne med at blive rig af at have en dagligvarebutik i en landsby, siger han.
Ifølge Bruno Christensen er det især de begrænsede lånemuligheder, der gør det svært at overtage eller åbne en butik i landdistrikterne.
- Det er samme mekanisme, som når folk vil låne til at købe hus på landet. Pengeinstitutterne er også tilbageholdende med at låne ud til finansieringen af en mindre købmand i en lille by. De fleste får et nej, siger han.
Arbejdstider kan være en udfordring
Før lukkeloven blev gradvist liberaliseret fra 1990'erne og fremefter skulle alle butikker ved lov lukke relativt tidligt. Det var til gavn for de små butikker, der ikke behøvede at konkurrere med store butikker på åbningstiden.
Den mere liberale lukkelov giver mulighed for at holde længere åbent. Det tvinger ifølge Bruno Christensen de små butikker til at følge med og holde åbent til langt ud på aftenen.
- Arbejdstiderne kan også være en udfordring og en grund til, at særligt unge ikke vil prøve livet som købmand af.
Der er bedre mulighed for at tjene en fornuftig løn og løbe en mindre risiko ved for eksempel at blive franchisetager i en kæde eller bestyrer i et stort og etableret supermarked
- Det er normalt med lange åbningstider, og hvis økonomien i forvejen er lidt presset, er det måske svært at få råd til at ansætte medarbejdere, som kan være med til at sikre én lidt mere fleksibilitet og fritid, forklarer Bruno Christensen.
Et andet benspænd er, at der er flere penge at hente ved at arbejde i for eksempel en stor supermarkedskæde i en større by.
- Der er bedre mulighed for at tjene en fornuftig løn og løbe en mindre risiko ved for eksempel at blive franchisetager i en kæde eller bestyrer i et stort og etableret supermarked, siger Bruno Christensen.
Han opfordrer landsbyernes små butikker til at få så mange opgaver som muligt ind, hvis de vil overleve. Det kan blandt andet være at få pakkeudlevering og apoteksudsalg.
Byer bliver mindre attraktive
Mange landsbyer har allerede mistet deres sidste butik. Og i andre er der kun én butik tilbage.
Ifølge Bruno Christensen har det store konsekvenser, hvis en landsby mister sin sidste indkøbsmulighed.
- Konsekvensen bliver, at landsbyen bliver meget mindre attraktiv at bo i. Husene bliver endnu sværere at sælge, end de er i forvejen. I sidste ende betyder det, at landsbyen stille og roligt dør helt ud, forklarer han.
Tendensen med butiksdød i de mindre byer vil ifølge Bruno Christensen fortsætte som konsekvens af store strukturelle samfundsmæssige tendenser, der trækker folk mod de store byer.
Men der er også en modsatrettet tendens, som trækker folk den anden vej.
- Der er også en voksende tendens, hvor ressourcestærke børnefamilier flytter ud til små byer i landdistrikterne. Det er unge mennesker, som ofte tager aktivt del i lokalsamfundene og som derfor også vil støtte op om det lokale butiksliv, fortæller Bruno Christensen.
Det er langt fra alle små byer, som kan se frem til at få gavn af den tendens.
- Nogle udvalgte landsbyer vil blomstre op og stadig have et levende lokalmiljø og butiksliv om 20 år, forudser Bruno Christensen.
Butikkerne har også et ansvar
Hos brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd er man enige i, at landsbyernes dagligvarebutikker kun har en fremtid, hvis den lokale befolkning støtter op om butikkerne.
Men butikkerne selv har også et ansvar for at blive attraktive.
- Købmanden er der for kundernes skyld, og det er klart, man skal levere de varer, som kunderne efterspørger lokalt, siger Claus Bøgelund Nielsen, der er vicedirektør i De Samvirkende Købmænd.
Hos De Samvirkende Købmænd oplever man, at mange butikker arbejder hårdt på at leve op til kundernes forventninger, men også at folk i de små bysamfund har fået øjnene op for nødvendigheden af at have en lokal dagligvarebutik.
- Under coronanedlukningerne genopdagede mange deres lokale købmænd. Forbrugerne sætter mere pris på de lokale butikker i dag end de gjorde tidligere. Mange er blevet bevidste om, at det er vigtigt at bevare deres lokale købmand, siger Claus Bøgelund Nielsen.