Aftalen om den grønne trepart får trods et bredt politisk flertal og opbakning fra landbrugets egen erhvervsorganisation, Landbrug og Fødevarer, ikke mange roser med på vejen fra interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug.
Indtil videre er der ikke nogen politikere, der har betrygget mig i, at de landmænd vil blive behandlet ordentligt
Her noterer formand Peter Kiær sig mandag eftermiddag, at det mest positive ved aftalen, der bliver beskrevet som den største omlægning af landbruget i 100 år, er, at der nu ligger en aftale.
- Der er rigtig mange uheldige aspekter i den aftale i forhold til fremtiden for de danske landbrugsfamilier, siger han og fremhæver tre ankepunkter.
Det første angår aftalen om, at der skal udtages 140.000 hektar lavbundsjorde, hvilket ifølge formanden vil betyde, at nogle landmænd må opgive deres erhverv:
- Indtil videre er der ikke nogen politikere, der har betrygget mig i, at de landmænd vil blive behandlet ordentligt og få en retfærdig kompensation for det, de skal afstå, siger han og tilføjer:
- Og det handler ikke om, at vi ikke er med på, at vi skal afstå jord til samfundsinteresser med natur og biodiversitet. Men det skal altså være på ordentlige markedsvilkår.
Minister svarer på kritikken
Peter Kiær peger derudover på, at politikerne ifølge ham, skyder forbi, hvis de tror, at problemet med iltsvind i de danske farvande alene kan vendes ved at pålægge landbruget strengere krav om at reducere kvælstofudledningen.
Bæredygtigt Landbrug har fra starten stillet sig kritisk over for den grønne trepart, herunder ønsket om en CO2-afgift på landbruget.
Men netop CO2-afgiften er ifølge formanden det mindste af onderne i aftalen, om end han forventer, den varslede afgift stadig kan skabe konkurrenceforvridning.
- For nogle landmænd vil det faktisk betyde, at de får meget svært ved at konkurrere i et åbent marked, som vi lever med i EU.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) er på vegne af landbrugserhvervet noget mindre nervøs for konsekvenserne af aftalen.
- Der er forskellige ordninger med forskellig jura i aftalen, men i sidste ende er det op til den enkelte landmand at vurdere, om økonomien er tilstrækkelig attraktiv – om det er relevant for ham eller hende, om de vil gå ind i de her ordninger, forklarer han og tilføjer:
- Hvis ikke man indgår i ordningen, så har vi også varslet, at der kommer en CO2-afgift i årene efter for lavbundsjordene. Eller når vi taler kvælstof, så kommer der den konsekvens, at man regulerer hårdere, når vi kommer et par år længere frem. Det kan eksempelvis være supplerende efterafgrøder.
Helt frivilligt er det vel i så fald ikke?
- Der er ikke nogen, der bliver tvunget, men det valg, den enkelt landmand træffer har en konsekvens. For der er ikke nogen, der går på kompromis med, at vi kommer i mål med det her, lyder svaret fra ministeren.
Hovedpunkterne i aftalen
Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton CO2 i 2030 - og potentiale for op mod 2,6 millioner ton.
En CO2-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kroner per ton CO2 i 2030 stigende til 750 kroner per ton CO2 i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner per ton i 2030 stigende til 300 kroner per ton i 2035.
Tilbageførsel af provenu til landbruget: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.
Såfremt de planlagte reduktioner ikke realiseres, skal der findes tilsvarende reduktioner på op til 2,2 millioner ton CO2 i 2030 gennem andre tiltag på landbrugsområdet.
Udledningerne af kvælstof skal reduceres med 13.780 ton årligt fra 2027. Bornholm er undtaget, fordi vandområder her i høj grad påvirkes af udledninger fra udlandet.
Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 milliarder kroner.
Rejsning af 250.000 hektar ny skov. Det svarer til et areal på størrelse med Lolland, Falster og Bornholm.
Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inklusiv randarealer.
Et mål om mindst 20 procent beskyttet natur. Rejsning af 80.000 hektar privat urørt skov, 20.000 hektar urørt statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.
Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
Kilder: Ministeriet for Grøn Trepart og Økonomiministeriet.
Jacob Jensen medgiver, at landbruget ikke alene skal levere de kvælstofudledninger, som aftalen lægger op til. Men det bliver et lokalt anliggende at finde løsningerne, påpeger han.
- Nogle steder fylder landbruget relativt meget. Andre steder kan det være punktkilder som eksempelvis spildevand, der fylder relativt meget, forklarer ministeren og tilføjer:
- Det er så op til de lokale kystvandråd at finde de rigtige redskaber. Det kan i nogle områder være arealomlægning, andre steder kan det være spildevand eller andre elementer, for at sikre, at vi får reduceret med det antal tons, som der skal reduceres.
Derimod afviser han, at CO2-afgiften bliver konkurrenceforvridende, sådan som Bæredygtigt Landbrug udlægger indholdet af den politiske beslutning.
Ministeren forventer derimod at afgiften vil give branchen incitament til at omstille sig, inden den træder i kraft fra 2030, på samme måde som det er set ske i industrien.
- Målet er ikke i sig selv at udstikke en kold CO2-afgift. Udfordringen og målet har hele tiden været, hvordan landbruget kan investere sig til en mere bæredygtig fremtid, siger Jacob Jensen, som peger på, at det overskud, staten måtte få fra de CO2-afgifter, landmændene betaler, krone til krone skal geninvesteres i branchen.
Foruden regeringen, SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance, står også erhvervsorganisation Landbrug og Fødevarer samt Danmarks Naturfredningsforening bag aftalen.