Lise-Lotte Nielsen er 82 år, bor i et hus lidt uden for Kalundborg og lever af sin folkepension. Hun har altid kunne betale sine regninger - lige indtil nu.
De høje energipriser betyder nemlig, at hun har oparbejdet en gæld, der bare bliver ved med at stige.
- Jeg har ikke haft mulighed for at købe mad de sidste to måneder, og jeg har skibukser, tre trøjer og en kæmpestor jakke på for at holde varmen. Jeg tør slet ikke tænde for varmen, for det har jeg ikke råd til, siger Lise-Lotte Nielsen.
Hvem vil sørge for en forhøjelse af folkepensionisters indtægter?
Indimellem kommer hendes søn og hendes veninde med mad, men ellers lever hun af et lille lager af spaghetti, ris og havregryn.
I september fik Lise-Lotte Nielsen halvdelen af den skattefrie ældrecheck på 5.000 kroner, som et flertal i Folketinget vedtog at give til de hårdest ramte pensionister. Resten udbetales til januar.
Lise-Lotte Nielsen er glad for ældrechecken, men hun håber, at politikerne vil gøre mere for folkepensionisterne i fremtiden.
- Hvem vil sørge for en forhøjelse af folkepensionisters indtægter, spørger hun.
TV2 ØST har undersøgt sagen for at finde svar på spørgsmålet.
Hæv pensionen og ældrechecken
Alle de opstillingsberettigede partier har udtrykt, at de er klar til at hjælpe dem, der er svagest stillet i samfundet som følge af energikrisen.
Men hvordan, de vil gøre det, er meget forskelligt.
Derfor er vi gået partiernes ældrepolitik igennem for at finde frem til, hvem der har en forhøjelse af folkepensionisters indtægter som et af partiets forslag.
Nye Borgerlige vil som en del af partiets ældrepolitik lade folkepensionen stige i takt med velstanden i samfundet. Det vil sige, at når samfundet bliver rigere, så stiger folkepensionen også. I dag stiger folkepensionen i takt med lønstigningerne i samfundet.
Partiet vil samtidig hæve ældrechecken med 12.000 kroner om året før skat.
Også Dansk Folkeparti arbejder for en højere ældrecheck, ligesom partiet også kæmper for en høj folkepension. Partiet har dog ikke fastsat et konkret mål i deres ældrepolitik.
Satspuljen skal væk
Enhedslisten mener, at folkepensionens grundbeløb skal forhøjes. I dag ligger grundbeløbet på 6.547 kroner om måneden. Partiet har dog ikke et konkret forslag til, hvor meget det skal forhøjes.
De pensionister, der har mindst, skal have mere
Enhedslisten mener også, at satspuljen skal annulleres. Hver gang folkepensionen stiger, sker det i takt med lønstigningen i samfundet, dog trækker man 0,3 procent fra. De 0,3 procent går i stedet til det, der kaldes satspuljen. Pengene i satspuljen bruges på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.
Ved at annullere satspuljen vil folkepensionen altså blive højere.
Hvor skal pengene komme fra?
Ved en partilederdebat arrangeret af Ældre Sagen den 29. september kom flere partier ind på, at de gerne vil målrette økonomisk hjælp til de ældre, der, som Lise-Lotte Nielsen, er hårdest ramt af energikrisen.
- De pensionister, der har mindst, skal have mere, der er nogle børnefamilier, der skal have mere, og dem med de allerhøjeste varmeregninger skal have mere, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) under partilederbatten.
Diskussionen gik på, hvordan hjælpen skal finansieres. Hvis man pumper for mange penge ud i samfundet, kan man nemlig risikere, at inflationen stiger endnu mere og krisen forværres.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten kom her med forslag om at hæve skatten for nogle af de virksomheder, der har tjent mest på energikrisen.
Modsat mente Liberal Alliance, at man i stedet skulle kigge på at sænke det offentlige forbrug, da det kan få inflationen til at falde.
Hele partilederdebatten omkring ældreområdet kan ses her.
Har du ligesom Lise-Lotte Nielsen et spørgsmål eller undrer dig over noget omkring valget, så skriv det til vores brevkasse her.