Lokale redder købmandsbutik - og de er langt fra alene

Flere steder i Danmark reddes de pressede købmænd af lokalsamfundet. Søndag genåbnede købmanden i Lyderslev efter initiativ fra lokalbefolkningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Købmandsbutikker i de mindre byer har gennem længere tid været presset, og flere er bukket under og lukket ned.

quote Hvis ikke vi kunne beholde butikken, så tror jeg, byen var døet fuldstændig hen

Stine Prüss Petersen, formand for borgerinitiativet i Lyderslev

Men de seneste år har borgerinitiativer i flere byer reddet de lokale købmænd med hjælp fra dagligvarekoncernen Dagrofa.

En af de butikker er købmanden i Lyderslev, som i søndag den 13. august officielt holdt genåbning.

Mange frivillige har hjulpet til med at renovere butikken i løbet af det halve år, renoveringen har stået.
Mange frivillige har hjulpet til med at renovere butikken i løbet af det halve år, renoveringen har stået. Foto: Stine Prüss Petersen

Det glæder særligt Stine Prüss Petersen, som har stået i spidsen for borgerinitiativet i Lyderslev, at købmanden endelig kan holde en genåbning. 

- Hvis ikke vi kunne beholde butikken, så tror jeg, byen var døet fuldstændig hen og var blevet et efterladt sted, siger hun.

Indsamlede to millioner kroner

Købmandsbutikken Min Købmand var i 2020 ligesom i mange andre landsbyer lukningstruet. 

Butikken var nedslidt, og få handlede der. Skulle købmanden have en fremtid i byen, måtte der gøres noget.

Stine Prüss Petersen og de andre borgere i Lyderslev har kæmpet i tre et halvt år for at åbne den borgerdrevne købmand.
Stine Prüss Petersen og de andre borgere i Lyderslev har kæmpet i tre et halvt år for at åbne den borgerdrevne købmand. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Derfor tog en gruppe lokale sagen i egen hånd og indsamlede to millioner kroner ved blandt andet at sælge 325 anparter i bygningen, så de kunne købe den bygning, hvor købmanden ligger, og samtidig istandsætte den.

- Det fungerer sådan at borgerne i byen ejer de fire vægge og købmanden lejer sig ind, siger Stine Prüss Petersen.

De lokale skal bruge butikken

Dagrofa har afprøvet konceptet før i Boeslunde på Vestsjælland, Kettinge på Lolland og så sent som i juni kørte kassebåndet igen i Kalvehave på Sydsjælland.

Disse borgerdrevne købmænd er åbnet det seneste år

  • Vester Thorup, Region Nordjylland

  • Halvrimmen, Region Nordjylland

  • Ågård, Region Syddanmark

  • Borris, Region Midtjylland

  • Nørhalne, Region Nord

  • Spodsbjerg, Region Syddanmark

  • Kalvehave, Region Sjælland

  • Gadbjerg, Region Syddanmark

  • Lyderslev, Region Sjælland

Kilde: Dagrofa

Ifølge Brian Høegh, som er salgsdirektør i Dagrofa, handler det om, at de lokale skal bruge købmanden.

- De lokale skal huske at bruge den butik, som de selv har været med til at redde, ellers forsvinder den, siger Brian Høegh. 

Købmand Karl-Erik Hansen tog imod kunderne, der strømmede indenfor i butikken.
Købmand Karl-Erik Hansen tog imod kunderne, der strømmede indenfor i butikken. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Dagrofa, der står bag kæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb, har haft stor succes med en samarbejdsmodel mellem Dagrofa og lokale borgere i de små landsbyer, der bidrager til finansieringen af den ejendom, som huser byens købmandsbutik, ved for eksempel at købe anparter.

Købmand skaber fællesskab

I Kettinge på det sydøstlige Lolland, har man nødt godt af konceptet, hvor lokale samarbejder med Dagrofa.

Her åbnede købmanden sine døre på ny i 2020, og den borgerdrevne butik har ifølge Tania Niebuhr, som er deltidsansat, været en succes.

Der var både rundstykker, hoppeborg og levende musik i Lyderslev, hvor blandt andre tidligere borgmester Mogens Haugaard fra borgerlisten Nyt Stevns spillede trompet.
Der var både rundstykker, hoppeborg og levende musik i Lyderslev, hvor blandt andre tidligere borgmester Mogens Haugaard fra borgerlisten Nyt Stevns spillede trompet. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

- Det går faktisk rigtig godt. Hvert år er der fremdrift i butikken, siger hun.

Derudover mener hun også, at processen har haft en betydning for fællesskabet i den lille by.

Mange frivillige har hjulpet til med at renovere butikken i løbet af det halve år, renoveringen har stået. Søndag blev fjeret.
Mange frivillige har hjulpet til med at renovere butikken i løbet af det halve år, renoveringen har stået. Søndag blev fjeret. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

- Forleden skulle butikkens nabo have sat et hegn op, og der lavede vi et opslag på Facebook om det, og bu så troppede der flere mennesker op og fik lavet det hegn sammen. Så fællesskabet det er vokset, siger Tania Niebuhr.


Nyhedsoverblik