Lokalpolitiker er klar til kampvalg

Lokalpolitikeren har tænkt sig at tage kampen op mod Martin Henriksen om formandsskabet i Nye Borgerlige. Hun føler sig sikker på baglandets opbakning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Meget tyder på, at der er et kampvalg på bedding for Nye Borgerlige, som indtil videre har to kandidater til formandsposten. 

Den ene er Githa Nelander, der er medlem af regionsrådet i Region Sjælland og Næstved Byråd, der allerede i januar meldte sig som kandidat.

Den anden er Martin Henriksen, der for første gang torsdag morgen meldte officielt ud, at han vil være formand i partiet.

quote Alt efter hvem der vinder, må man så se, om man fortsat kan se sig selv i partiet. Jeg skal være sikker på linjen

Githa Nelander

Det afskrækker dog ikke Githa Nelander, der mener, at hun har en realistisk chance.

- Det er medlemmerne, der skal vælge og jeg føler, jeg har stor opbakning, siger hun og understreger, at det handler om, hvilken profil medlemmerne i partiet vil have:

- Jeg er mere liberal. Og der mener jeg, at Martin Henriksen stadig har meget Dansk Folkeparti i sig. Der føler jeg, at jeg har mere bredte. 

Føler sig forpligtiget

Githa Nelander, der selv har en fortid i Dansk Folkeparti, mener, at hendes erfaring fra erhvervslivet vil komme hende til gode i rollen som formand for et parti.

- Vi har en organisation, der skal bygges op igen. Jeg har erfaring med at bygge virksomheder op, som jeg kan bruge, siger hun.

Læs også
Endnu en politiker vil kæmpe om formandspost
Læs også
Endnu en politiker vil kæmpe om formandspost

Til spørgsmålet om, hvordan et forestående kampvalg vil påvirke partiet efterfølgende, er svaret klart:

- Jeg synes, jeg har en forpligtelse overfor Nye Borgerlige og vælgerne. Jeg blev tidligt spurgt af flere, om det kunne være mig, der bærer fanen videre, siger hun og tilføjer:

- Alt efter hvem der vinder, må man så se, om man fortsat kan se sig selv i partiet. Jeg skal være sikker på linjen.

Githa Nelander ønsker ikke at svare på, hvorvidt hun fortsat kan se sig selv i partiet, hvis Martin Henriksen vinder formandsposten. 

- Det må tiden vise.

Medlemmer må afgøre

Da stifter af Nye Borgerlige Pernille Vermund i januar meldte sig ud af partiet og opløste folketingsgruppen, søgte hun desuden om, at hovedbestyrelsen nedlagde partiet.

Umiddelbart efter udmeldingen om partiets nedlæggelse bakkede Githa Nelander op om Pernille Vermunds beslutning.

Læs også
Hun vil være formand for Nye Borgerlige
Læs også
Hun vil være formand for Nye Borgerlige

Kort tid efter fik piben dog en anden lyd, da Githa Nelander lavede en kovending og meddelte, at hun selv vil være formand. Det skyldtes angiveligt, at flere partimedlemmer havde henvendt sig med ønsket om, at hun fortsatte partiet.

Men hvorvidt partiet skal nedlægges eller blot have en ny formand, er i sidste ende op til medlemmerne at afgøre. 

Det skal ske på et ekstraordinært årsmøde på en endnu ikke officiel fastlagt dato. Ifølge Githa Nelander bliver det dog formentlig den 16. april.

- Og det er jo faktisk dronning Margrethes fødselsdag.


Nyhedsoverblik