Millioner af lyntest tredobler Falcks overskud

Falck har i 2021 næsten tredoblet overskuddet til 1,8 milliarder kroner. Det skyldes lyntest, viser regnskab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Falck har i løbet af 2021 haft stor fremgang i sine økonomiske resultater.

Det skyldes de millioner af lyntest, som selskabet har foretaget i lyntestcentre i store dele af landet.

Falcks samlede omsætning er i 2021 steget med 2,8 milliarder kroner til 15,2 milliarder kroner.

Læs også
Corona-selvtests bliver revet væk - men kan man regne med resultatet?
Læs også
Corona-selvtests bliver revet væk - men kan man regne med resultatet?

Fremgangen stammer udelukkende fra lyntest. De har isoleret givet 3,46 milliarder kroner i omsætning gennem året.

Driftsoverskuddet er knap tredoblet til 1,8 milliarder kroner. Det er også lyntest, der trækker op. Det viser Falcks årsregnskab, der er offentliggjort fredag.

- Levering af Covid-19-antigentest i Danmark står som en af de største og mest krævende opgaver i Falcks historie, skriver Falck i regnskabet.

Tre regioner og lufthavnene

Falck har stået for lyntest i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland og i lufthavne.

Virksomheden Carelink har lyntestet i Region Syddanmark. Copenhagen Medical har haft opgaven i Region Hovedstaden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der har været masser at se til for kviktesterne i Falcks centre rundt om i de tre regioner, de har stået for. Her er det folk i kø i Vordingborg.
Der har været masser at se til for kviktesterne i Falcks centre rundt om i de tre regioner, de har stået for. Her er det folk i kø i Vordingborg. Foto: Jesper Sandbirk - TV2 ØST

Opgaven med lyntest er ved at blive nedskaleret. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) varslede onsdag, at testindsatsen for fremtiden vil være bygget op om hjemmetest og PCR-test.

De nærmere detaljer er ikke klarlagt endnu. Falck skriver i regnskabet, at lyntest ventes at fortsætte i de første tre måneder af 2021.

Ambulancedrift er kerneforretningen

Hvis man ser bort fra lyntest, er Falcks normale forretning bygget op om ambulancedrift, vejhjælp, sundhedshjælp og tjenester inden for brand og redning. Det er både i ind- og udland.

Læs også
Enkelte ansatte er blevet fyret efter krav om coronapas på job
Læs også
Enkelte ansatte er blevet fyret efter krav om coronapas på job

Topchef Jakob Riis fremhæver i en kommentar til regnskabet, at Falck gennem året har vundet flere ambulancekontrakter. Det er blandt andet i Danmark og Sverige samt en stor kontrakt i San Diego i USA.

- Vi er lykkedes med at udvikle kerneforretningen og har leveret et stærkt resultat på trods af vanskelige arbejdsvilkår og en voksende mangel på arbejdskraft i flere lande, siger han.



Nyhedsoverblik