Nu starter en udredning, som skal afdække de svigt og overgreb, som børn, unge og voksne kan have været udsat for under sær- og åndssvageforsorgens institutioner under statens varetægt i perioden 1933-1980.
Det oplyser Social- og Indenrigsministeriet.
Det er et mørkt kapitel i vores historie, som vi har pligt til at kaste lys over
Udredningen sker for at få historien frem og vil danne baggrund for beslutningen om en officiel undskyldning fra staten. Endelig vil alle fremadrettet få ret til adgang til egne oplysninger som følge af en ændring i arkivloven.
- Det er et mørkt kapitel i vores historie, som vi har pligt til at kaste lys over, udtaler social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i en pressemeddelelse.
Udredningen ser på perioden fra 1933, da staten med Socialreformen overtog ansvaret for forsorgen, og indtil 1980, hvor ansvaret blev udlagt til amter og kommuner. Det drejer sig blandt andet om mennesker med handicap, psykisk sygdom og tidligere anbragte på Livø og Sprogø.
- Vi må som samfund ikke lukke øjnene for fejl begået i fortiden, men derimod så må vi lære af dem. Derfor skal fortællingerne frem, uanset hvor ubehagelige de må være. Udredningen vil fokusere på de svigt og overgreb, som måtte være begået i sær- og åndssvageforsorgens institutioner. Hvis det viser sig, at der er grundlag for, at staten giver en undskyldning, skal den falde, udtaler Astrid Krag.
Statsminister sagde undskyld
Det er anden del i fortællingen om den undskyldning, som statsminister Mette Frederiksen (S) i august 2019 gav drengene fra børnehjemmet Godhavn i Tisvildeleje og andre børnehjemsbørn, der blev udsat for svigt og overgreb fra 1950'erne til 1970'erne
- Undskyld.
- På vegne af vores fortid, på vegne af vores nutid, på vegne af vores fælles fremtid, vil jeg gerne se hver eneste af jer i øjnene og sige det eneste rigtige: Undskyld. På vegne af Danmark, undskyld, sagde Mette Frederiksen og blev mødt af klapsalver fra en forsamling bestående af både Godhavnsdrenge, pårørende, politikere og andre interessenter.
Særligt fokus på tidligere anbragte på Sprogø
Samtidig med udredningen ændres arkivloven. Det betyder for eksempel, at tidligere anbragte nemmere kan få adgang til arkivoplysninger om deres sag.
Det er almindelig ordentlighed at give mennesker adgang til deres egen historie
- Denne regering er på de udsatte børns side. De mennesker, der har været anbragt på børnehjem, psykiatriske institutioner eller lignende, skal derfor sikres ret til at få adgang til at se deres egne oplysninger, udtaler kulturminister Joy Mogensen (S).
- Derfor foreslår vi en ændring af arkivloven, der giver alle en ret til arkivadgang til egne oplysninger, uden at man skal bede om dispensation. Det er almindelig ordentlighed at give mennesker adgang til deres egen historie, tilføjer hun.
Det anslås ifølge Social- og Indenrigsministeriet, at cirka 20.000-30.000 personer var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen. Cirka halvdelen af dem var anbragt på en institution.
Den historiske udredning skal beskrive:
Den historiske udredning skal blandt andet beskrive:
- Den historiske kontekst for etablering og udvikling af sær- og åndssvageforsorgen.
- De generelle forhold på de institutioner, som var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980 med særligt fokus på tidsperioden 1950-1980.
- De berørte målgrupper, som havde ophold i sær- og åndssvageforsorgens institutioner.
- De lovgivningsmæssige rammer for sær- og åndssvageforsorgen, herunder en beskrivelse af de fysiske indgreb, som blev udøvet over for målgruppen.
Kilde: Social- og Indenrigsministeriet.
Regeringen har besluttet, at udredningen skal fokusere på personer med psykiske handicap, fysiske handicap, epilepsi, psykisk sygdom, voksne udsatte borgere og tidligere anbragte på Livø og Sprogø. Derudover er der mulighed for, at kortlægningen kan identificere flere relevante målgrupper.
Det bliver Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, der står for arbejdet med udredningen, som skal afleveres til Social- og Indenrigsministeriet senest den 1. august 2021.
Hos Danske Handicaporganisationer vækker beslutningen om at gennemgå fortiden glæde.
- I særforsorgen var der mange børn med forskellige slags handicap, og de har også behov for at få undersøgt, om der er grund til at få en undskyldning.
- Vi ved ikke, hvor alvorligt det er, derfor er det godt at få undersøgt, siger formand Thorkild Olesen til Ritzau.
Kan åbne for erstatning
Statsministerens interesse for at give undskyldninger for hændelser, der er sket tidligere, har åbnet spørgsmålet om, hvorvidt der så også bliver givet lettere adgang til at få erstatning ved domstolene.
Til det sagde statsministeren til Ritzau:
- Det kan være, at der kommer et erstatningsspørgsmål, men jeg frygter det ikke.
Hvordan har du det med, at netop din undskyldning kan åbne for erstatning?
- Det tager jeg med oprejst pande og åbne øjne. Hvis der endelig er nogen, man skal give en erstatning til, så synes jeg ikke, det er hverken skræmmende eller noget som helst andet. Vi taler om systematisk vold og voldtægt mod børn. Det skete. Og det er en del af den moderne Danmarkshistorie, svarede hun.
Seksuelt løsagtige kvinder blev sendt til Sprogø
- Overlæge Christian Keller oprettede i 1911 den første danske ø-anstalt på Livø i Limfjorden, som var beregnet til anti-sociale og kriminelle åndssvage mænd. I 1923 blev en lignende anstalt oprettet på Sprogø for seksuelt løsagtige åndssvage kvinder. Begge ø-anstalter blev nedlagt i 1961.
- Baggrunden for oprettelsen af de to ø-anstalter var angsten for, at der blev flere og flere såkaldte degenererede personer. Derfor var samfundets svar dengang, at de sunde skulle opmuntres til at få flere børn, mens de usunde blev tvunget til at få færre
- De usunde skulle derfor isoleres. Her var sterilisation af åndssvage, der blev lovliggjort med sterilisationsloven af 1934, den mest radikale foranstaltning, samfundet foretog sig for at sikre en sund befolkning. Alene i perioden 1923-1938 blev 86 kvinder steriliseret.
- Desuden var isoleringen og behandlingen af kvinderne på pigehjemmet på Sprogø et led i bestræbelserne på at holde udbredelsen af kønssygdomme nede.
- Kvinderne på Sprogø skulle arbejde med landbrug og huslige sysler, og de skulle leve en tilværelse så tæt på en normal familie, som det nu var muligt.
- Senere blev forsorgen i 1959 overtaget af staten og skiftede navn til Statens Åndssvageforsorg. I 2007 overgik ansvaret for de udviklingshæmmede til kommunerne.
Kilder: Dansk Forsorgshistorisk Museum, Gyldendals åbne encyklopædi, Sund & Bælt.
Hilser du ligefrem en erstatningssag velkommen?
- Jeg er statsminister, og det er domstolene, der afgør erstatningssager. Jeg er bare af flere journalister blevet stillet spørgsmålet, om jeg frygter det, og det gør jeg ikke. Hvis man bliver tilkendt en erstatning, så er der en grund til det, svarede statsministeren til Ritzau.
Mette Frederiksen understregede dengang, at undskyldninger efter hendes opfattelse kan gives til nulevende personer, mens hun anser det for vanskeligt at undskylde for noget, der eksempelvis er sket i 1700-tallet og 1800-tallet.