I Næstved langer Perle Lindholm Christensen højtbelagte madder over disken hver dag.
De seneste seks år har hun ejet Perles Smørrebrød, hvor hun gør en dyd ud af den traditionsrige smørrebrødsmad.
Vi skal passe på vores kultur
En spise, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) mener, vi bør værne om, og derfor gerne ser som et bud til at komme på UNESCO’s liste over verdensarv.
- Smørrebrød er jo en dansk tradition, som jeg synes, vi skal holde fast i, siger Perle Lindholm Christensen.
Selvom de fleste nok kender UNESCO’s verdensarvsliste for større natursteder og bygninger, er Perle Lindholm Christensen enig med kulturministeren om, at smørrebrødet godt kunne fortjene en plads.
- Det, synes jeg, er fornuftigt. Vi skal da bevare de traditioner, vi har, og så er det lige meget, om det er bygninger, eller om det er mad eller noget andet. Det er ligesom det, som Danmark har stået for.
Handler om det, vi gør sammen
Her i området kan man finde Trelleborg i Slagelse Kommune og Stevns Klint på listen over verdensarv.
Og selvom Danmark og Rigsfællesskabet allerede er repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle kulturarv, mener Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), at vi i højere grad bør være synlige på den immaterielle liste.
Hvad er immaterial kutlurarv?
Kulturarv er ifølge UNESCO ikke kun monumenter og museumssamlinger.
Den immaterielle kulturarv er ''den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men vi genkender og udlever - traditioner, kundskaber og måder at være sammen på''
Kilde: Unesco.dk
Derfor opfordrer han danskerne til at komme med deres bud på dansk kultur, som de mener, indebærer en kulturel værdi, der er værd at værne om, og som fortjener international anerkendelse.
- Selvom Danmark er et lille land, er vi et stort kulturland. Ser vi på UNESCO’s liste over verdenskulturarv, har finnerne saunaen, argentinerne har tangoen, og cubanerne har rumbaen, siger han til TV2 ØST og fortsætter:
- Herhjemme er det kun lykkedes at få klinkbåden på, og det er jo nok ikke det, alle danskere forbinder med vores kulturarv.
- Handler om national identitet
Selv har kulturministeren især tænkt på den danske hygge, fællessang, smørrebrødet, cykelkulturen og pølsevognen, som værende vigtig for dansk kultur.
Hvilken forskel vil det gøre, at nogle af disse ting kommer på listen?
- For det første handler det om national identitet. Det at kunne sige at hele verden anerkender det som noget særligt. Det, synes jeg, er vigtigt alene af den grund, at vi skal passe på vores kultur, siger han og fortsætter:
- Man skal også spørge, hvad tangoen har gjort for Argentina. Det har gjort, at hele verden anerkender det og rejser til for at opleve det.
Rigsfællesskabet på listen over verdensarv:
Materiel verdensarv:
Fem danske ringborge fra vikingetiden (Herunder Trelleborg i Slagelse Kommune)
Parceforcejagtlandskabet i Nordsjælland.
Christiansfeld, Kolding Kommune.
Vadehavet, den danske del.
Stevns Klint, Stevns Kommune.
Ilulissat Isfjord, Grønland.
Aasivissut - Nipisat, Inuit jagtlandskab mellem is og hav, Grønland.
Kujataa, Nordbo- og inuitlandbrug ved randen af indlandsisen, Grønland.
Kronborg, Helsingør Kommune.
Roskilde Domkirke, Roskilde Kommune.
Jelling-monumenterne, Vejle Kommune.
Immateriel kulturarv:
Inuit-trommedans i Grønland.
Den nordiske klinkbådstradition (sammen med Norge, Sverige, Finland og Island).
Kilde: Kulturministeriet
Smørrebrødsjomfruen, Perle Lindholm Christensen, oplever allerede, at der er interesse for det højbelagte rugbrød fra andre end danskerne selv.
- Vi har også mange, der kommer fra udlandet og skal prøve vores smørrebrød. De har hørt om vores smørrebrød og om rugbrødet og har aldrig prøvet det. Så der har vi også folk inde, der skal smage lidt forskelligt, siger hun.
Tror du, det vil komme til at betyde noget for dig, hvis smørrebrød kommer på listen?
- Jeg ved ikke, om det decideret vil betyde noget for mig, men jeg tror da, at folk vil se det, som noget, vi skal huske at holde fast i.
- Det håber jeg, så vi kan bevare de danske traditioner, siger hun.
Kulturministeren opfordrer nu danskerne til at bidrage med deres bud på, hvilke danske traditioner og kulturelle skikke, der skal nomineres til at komme på verdensarvslisten.
Du kan indsende dit bud her.
Fristen for nomineringerne er den 8. januar 2025, hvorefter kulturministeren sammen med et udvalg af personer vil nominere fem til ti af forslagene, som danskerne herefter kan stemme om.