Hos Museum Vestsjælland er man ekstra omhyggelig, når der kommer pakker og leveringer udefra.
Det lille insekt med navnet skægkræ har været i hurtig og markant udvikling i Danmark de seneste år, og har nu også fundet vej til museet.
Det fortalte P4 Sjælland fredag, og oplyste at flere museer landet over døjer med samme problem.
De kan ødelægge vores kulturarv
Siden foråret 2023 er insekterne fundet på museets fællesmagasin i Uggerløse, på Museum Holbæk, Museum Kalundborg og Sorø Museum, fortæller Tanja Probst-Dedenroth, der er konservator på Museum Vestsjælland.
- Vi har været heldige, fordi vi indtil videre har opdaget dem i pakkematerialet, og har kunnet slå dem ihjel, og frosset det vi kunne, siger hun.
Insekterne bliver ofte transporteret indenfor, fordi de gemmer sig i papkasser i andre leveringer, der har været undervejs.
Bekæmpes med kæmpe fryser
Selvom størrelsen på skægkræet kun er lige under to centimeter, kan det få store konsekvenser, hvis de formerer sig og spreder sig til museets bygninger og udstillinger.
Skægkræene spiser nemlig især papir, pap, lim og tekstiler.
- De kan ødelægge vores kulturarv. Det er jo det, vi frygter, for det kan jo gå stærkt, når først de begynder, siger hun.
For at bekæmpe de små skadedyr har museet gjort brug af en meget stor fryser, der kan dræbe insekterne og deres æg, som kan være gemt i leveringerne.
- De genstande, der kan tåle det, bliver alle sammen frosset, inden de kommer ind på selve magasinet, siger Tanja Probst-Dedenroth.
Fryseren er minus 38 grader og kan indeholde 12 paller. Her står genstandene frossent i fire døgn. Andre genstande, der ikke kan tåle at blive frosset, bliver pakket i plast og overvåget i karantæne. Hertil er der opsat skadedyrsfælder rundt om på museets underafdelinger.
Breder sig hurtigt
For blot få år siden, havde få danskere hørt om skægkræet.
I dag har den med stor sandsynlighed indtaget de fleste danske hjem, fortæller Thomas Pape, der er insektforsker og lektor på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.
- Skægkræet har det rigtig, rigtig, rigtig godt. Det findes formodentlig overalt i Danmark i dag, siger han.
- Af en eller anden grund er de begyndt at brede sig markant og hurtigt.
Sådan lever skægkræ
Skægkræ (Ctenolepisma longicaudata) er et relativt nyt skadedyr i Danmark.
I Norge eller Sverige har man gennem de sidste år haft store problemer med skægkræ, og de spreder sig nu også hastigt i Danmark, blandt andet fordi de gemmer sig i emballage, når vi modtager pakker med posten.
Skægkræ (skægget sølvkræ) er med 15-19 mm større end almindelige sølvfisk, også kaldet sølvkræ.
Skægkræ kan leve af tørre madvarer såsom mel og havregryn. De kan også spise krummer og madrester.
Skægkræ går også efter materialer med cellulose og stivelse, herunder tapet, bøger, fotoalbum. De kan derfor forurette store skader i arkiver og ødelægge bomuld og silke.
Kilde: Anticimex & Videnskab.dk
Hvordan de er kommet her til landet, er der dog ikke et sikkert svar på.
- Helt basalt er der ikke nogen, der ved det. Vi ved, at de er meget lette at transportere rundt i verden. De kan være kommet til Danmark på alle mulige måder med inventar, papkasser, gammelt tøj, hvad som helst, der har været tørt og har været flyttet rundt.
Selvom de små kravlende dyr ikke udgør en sundhedsrisiko, kan de være en pestilens at have boende. De kan eksempelvis ødelægge bøger, tapet og malerier, som de gnaver i.
Desværre er de ifølge insektforskeren svære at få bugt med.
- Vi kan holde bestanden nede, men vi kan ikke slippe af med dem, siger Thomas Pape.
Modtager flere henvendelser dagligt
Også hos den lokale skadedyrsbekæmper kan man mærke husejernes bekymringer, fortæller Jesper Ulvedal, der er indehaver af Skadedyrforbudt i Regstrup. Selv havde han for seks år siden aldrig hørt om skægkræet.
Nu modtager han dagligt opkald fra bekymrede borgere, der har fundet skægkræ i deres boliger.
- Jeg vil skyde på, at vi i dag får 15 procent af vores omsætning fra behandlinger af skægkræ. Vi får henvendelser hver dag, men det er ikke hver dag, vi laver behandlinger, siger han.
Samtidigt kommer skægkræene sjældent alene.
- Har man bare ét skægkræ, betyder det som regel, at der er mange flere. Når man begynder at se dem, har det formentlig stået på i et stykke tid.
På Museum Vestsjælland håber de, at det ikke vil blive nødvendigt at tilkalde professionelle skadedyrsbekæmpere.
Men udvikler bestanden sig på museet, vil Tanja Probst-Dedenroth ikke tøve.
- Forventningen er, at de udvikler sig, og at det er bliver en ting, vi hele tiden skal være opmærksomme på og holde nede.
- Hvis det bliver voldsomt, og vi ikke kan håndtere det med frysning og rengøring, så er det jo det vi må gøre, når vi når dertil.
De to eksperter har givet deres bedste råd til, hvordan du slipper af med skægkræ. Dem kan du læse her.