Den nye regering vil nedlægge jobcentrene for at give ledige større frihed og kommunerne frihed til at organisere indsatsen for at få arbejdsløse i job.
Men det kan komme til at få negative konsekvenser for både borgere og socialrådgivere, hvis jobcentrene nedlægges uden et godt alternativ.
Det mener Rasmus Balslev, som er formand for Dansk Socialrådgiverforening i Region Øst.
- Vi synes, det sender et signal om at man ikke tager beskæftigelsen alvorligt og ikke forstår, hvad det handler om, siger han.
Vi synes, det sender et signal om at man ikke tager beskæftigelsen alvorligt og ikke forstår, hvad det handler om
Han tilføjer, at man i Danske Socialrådgivere er enig med den nye regering i, at man skal gentænke måden at jobcentrene drives. Men at en lukning uden en god løsning, kun vil give flere problemer.
- De gør det helt omvendt. Man burde først finde de gode løsninger og så derefter kigge på, hvordan de kan gå ind og erstatte de nuværende løsninger. Men vi er selvfølgelig spændt på, hvordan den nye regering vil gøre det.
Målet med nedlæggelsen af jobcentrene er, at de ledige kommer hurtigere i arbejde. Det skal reducere udgifterne med tre milliarder kroner i 2030.
Trivslen er på spil
Nedlæggelsen af jobcentrene vil få store konsekvenser for trivslen hos mange socialrådgivere, da sparerunden med al sandsynlighed vil betyde flere sager på den enkeltes bord, mener Rasmus Balslev.
- Vi har rigtig mange langtidsledige, som har det rigtig svært. Og det kræver en lang og tålmodig indsats fra socialrådgiverne. Man kan ikke bare spare tre milliarder kroner på dem uden videre.
Men nedlæggelsen vil også have store konsekvenser for de langtidsledige, mener han.
- Det, at man vil gøre de ledige til ansvarlige for deres egen sag, det er ikke holdbart i praksis. Der er mange borgere, som har behov for at have en sagsbehandler, som håndterer deres sag. Hvad skal de gøre, hvis der spares tre milliarder væk.
Det kan blive et problem for kommuner
Derudover mener han, at det kan blive et problem for de kommuner, som har brugt mange kræfter og haft stor succes på beskæftigelsesområdet.
Her nævner han Lolland Kommune som et godt eksempel på en kommune, der ligger i den socioøkonomisk lavere ende, men hvor kommunen har investeret rigtig meget i beskæftigelsen, og har set gode resultater.
- Men vi kan godt frygte for sådan et sted, når der kommer så store besparelser på området, for det kan betyde, at kommunen bliver tvunget til at opgive indsatsen.
Han håber på, at den nye regering vil lytte til fagpersonerne, når det kommer til udarbejdelsen af nedlukningen af jobcentrene, da han er bange for, at man ikke får gjort det kommende beskæftigelsessystem mere effektivt end det nuværende.
- Det nytter simpelthen ikke noget, hvis man ender med at nedlægge jobcentrene bare for at kalde det noget andet. Men det kan man godt frygte, siger Rasmus Balslev.